Rapallotraktaten

Rapallotraktaten var en aftale, der blev underskrevet 16. april 1922 i Rapallo nær Genoa i Italien, mellem Tyskland og den russiske sovjetrepublik, der blev en del af Sovjetunionen senere samme år. Traktaten, der var en udløber af Geneve-konferencen om Europas økonomiske genrejsning efter 1. verdenskrig, indebar, at begge lande frasagde sig de gensidige territoriale og økonomiske krav, der fulgte af Brest-Litovsk-freden. Desuden indeholdt traktaten en formalisering af forholdet mellem Tyskland og Sovjetunionen. De to lande havde begge et modsætningsforhold til krigssejrherrerne Storbritannien og Frankrig.

Fra underskriften af Rapallotraktaten. På billedet ses Rigskansler Dr. Joseph Wirth (nr. to fra venstre) med den sovjetiske delegation bestående af Sovjetunionens ambassadør i Storbritannien Leonid Krassin, udenrigsminister Georgij Tjitjerin og Sovjetunionens tyske gesandt i Adolf Joffe.

Et hemmeligt tillæg til Rapallotraktaten, underskrevet 29. juli, indebar, at tyske styrker fik adgang til at træne og forske i Sovjetunionen med moderne våben som panservogne, fly og giftgas, hvilket var et klart brud på Versaillestraktaten.

På trods af en ny traktat indgået i Berlin i 1926, blev forholdet mellem de to magter gradvist svækket, men først den 22. juni 1941 blev aftalen formelt ophævet, da Tyskland startede Operation Barbarossa.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Rapallotraktaten
• Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XIX, s. 932; opslag: Rapallotraktaten
• Tekstudgave af traktaten (engelsk)
• Tillæg vedr § 2 (engelsk)