Raphael Holzdeppe (født 28. september 1989 i Kaiserslautern) er en tysk stangspringer.

Raphael Holzdeppe

Personlig information
Født Raphael Marcel Holzdeppe Rediger på Wikidata
28. september 1989 (34 år) Rediger på Wikidata
Kaiserslautern, Rheinland-Pfalz, Tyskland Rediger på Wikidata
Højde 181 cm Rediger på Wikidata
Vægt 80 kg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Atletikudøver, stangspringer Rediger på Wikidata
Deltog i Atletik under sommer-OL 2016,
sommer-OL 2008,
sommer-OL 2012 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Holzdeppe var første gang med til OL i 2008 i Beijing, hvor han blev nummer syv. Ved EM 2012 vandt han bronze og kom dermed med til OL 2012 i London.[1]

Ved legene i London klarede han 5,65 m i kvalifikationsrunden, hvilket var bedste resultat (delt med europamesteren Renaud Lavillenie fra Frankrig), og i finalen var det disse to samt Holzdeppes landsmand, Björn Otto, der som de eneste kom over 5,85 m. Medaljerne skulle dermed fordeles mellem disse tre springere, og de to tyskere klarede begge 5,91 m, men nåede ikke højere, hvilket Lavillenie gjorde med et spring på 5,97 m, og han fik dermed guld. Otto havde færre nedrivninger end Holzdeppe og fik sølv, mens Holzdeppe fik bronze.[2]

Året efter opnåede Holzdeppe sit bedste internationale resultat, da han blev verdensmester med 5,89 m.[1][3] To år senere sprang han 5,90 m ved VM, hvilket indbragte ham sølvmedalje. Hans bedste resultat var et spring på 5,94 m, som sikrede ham det tyske mesterskab i 2015.[3] Han deltog i OL 2016 i Rio de Janeiro, hvor han dog ikke klarede kvalifikationen til finalen.[1] En skade forhindrede ham i at stille op til sit fjerde OL, der blev afholdt 2021 i Tokyo.[4]

Reference redigér

  1. ^ a b c Raphael Holzdeppe, olympedia.org, hentet 10. juni 2022
  2. ^ Pole Vault, Men, olympedia.org, hentet 10. juni 2022
  3. ^ a b Raphael Holzdeppe, worldathletics.org, hentet 10. juni 2022
  4. ^ Walter, Nicolas (16. juni 2021), Raphael Holzdeppe muss Olympia-Saison vorzeitig beenden (tysk), leichtathletik.de, hentet 10. juni 2022

Eksterne henvisninger redigér