Rasmus Tantholdt

dansk journalist

Rasmus Sebastian Altenburg Tantholdt (født 20. oktober 1973 i Aarhus) er en dansk journalist.

Rasmus Tantholdt

Personlig information
Født Rasmus Sebastian Altenburg Tantholdt
20. oktober 1973 (50 år) Rediger på Wikidata
Aarhus, Danmark Rediger på Wikidata
Ægtefæller Caroline Boserup (g. 2005; sk. 2007)
Cecilie Beck (g. 2010; sk. 2016)
Partner Natasja Crone (fra 2016) Rediger på Wikidata
Børn Emil (f. 2005)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Danmarks Journalisthøjskole
Beskæftigelse Korrespondent, journalist Rediger på Wikidata
Aktive år 2000–nu
Arbejdsgiver TV 2 Nyhederne Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Publicistprisen (2022) Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Rasmus Tantholdts hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Rasmus Tantholdt blev uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000 og har siden arbejdet på TV 2. Siden 2003 har han været TV2 Nyhedernes korrespondent i de yderste konfliktområder, særligt i Mellemøsten – i de senere år i Irak. Fra 2009 også korrespondent i den afghanske hovedstad, Kabul sammen med de øvrige TV2-korrespondenter Ulla Terkelsen og Simi Jan. Tantholdt blev en af de centrale personer i den såkaldte lækagesag, da forsvarsminister Søren Gades spindoktor Jacob Winther angiveligt skulle have lækket fortrolige oplysninger til Tantholdt.[1]

Privat dannede han par med Caroline Boserup, der var vært på TV 2 Nyhederne på daværende tidspunkt. De boede i København og har sønnen Emil, født i 2005. Parret blev gift i 2005 og skilt igen i 2007.

Han var fra 2010 til 2016 gift med Cecilie Beck.

I 2022 modtog Rasmus Tantholdt Publicistprisen af Den Danske Publicistklub for sin dækning af en række krige. Publicistklubben begrundede udvælgelsen med, at han formår at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og få de menneskelige perspektiver med i sine fortællinger.[2]

Ekstern henvisning redigér

Henvisninger redigér

  1. ^ Michael Elsborg, Heine Jørgensen og Kim Vangkilde (12. december 2011). "Ekstra Bladet afslører ny spin-skandale". Ekstra Bladet.
  2. ^ Rasmus Tantholdt vinder Publicistprisen, publicist.dk, maj 2022.