René van de Kerkhof

nederlandsk fodboldspiller

Reinier "René" van de Kerkhof (født 16. september 1951 i Helmond, Holland) er en tidligere hollandsk fodboldspiller, der som midtbanespiller var en del af det hollandske landshold, der i 1970'erne nåede to VM-finaler, samt vandt bronze ved EM i 1976.

René van de Kerkhof
Personlig information
Fulde navn Reinier van de Kerkhof
Født 16. september 1951 (72 år)
Holland Helmond, Holland
Position Midtbanespiller
Klubinformation
Nuværende
Pensioneret
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1970-1973 FC Twente 99 (34)
1973-1983 PSV Eindhoven 278 (85)
1983-1984 Apollon Smyrnis 23 (3)
1984-1985 Seiko SA
1985-1988 Helmond Sport 61 (8)
1988-1989 FC Eindhoven 30 (3)
Landshold
1973-1982 Holland Holland 47 (5)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Van de Kerkhof spillede størstedelen af sin karriere hos klubberne FC Twente og PSV Eindhoven i sit hjemland. Med PSV vandt han tre hollandske mesterskaber, to pokaltitler samt UEFA Cuppen i 1978. Efter sin periode her spillede han i den sidste del af sin karriere i både græsk og hongkonsk fodbold, inden han sluttede af hos Helmond Sport og FC Eindhoven i sit hjemland.

Van de Kerkhofs tvillingebror, Willy van de Kerkhof, var også professionel fodboldspiller, og de to spillede sammen i både FC Twente og PSV Eindhoven, samt på det hollandske landshold. De blev begge i 2004 udvalgt til FIFA 100, en kåring af de 125 bedste nulevende fodboldspillere gennem historien.

Landshold redigér

Van de Kerkhof nåede i løbet af sin karriere at spille 47 kampe og score 5 mål for Hollands landshold, som han repræsenterede i årene mellem 1973 og 1982. Han var en del af det hollandske hold der vandt sølv ved både VM i 1974 i Vesttyskland og ved VM i 1978 i Argentina. Desuden var han med til blive nummer tre ved EM i 1976, og deltog også ved EM i 1980.

Titler redigér

Æresdivisionen

KNVB Cup

UEFA Cup

Eksterne henvisninger redigér