Reuss er en 164 km lang flod i Schweiz. Den har et afvandingsområde på 3.425 km² og er den fjerdestørste flod i Schweiz, efter Rhinen, Aare og Rhone. Reuss er en biflod til Aare.

Die Teufelsbrücke, 1824, Akvarel af Peter Birmann (Pierre), 1768-1844
For alternative betydninger, se Reuss. (Se også artikler, som begynder med Reuss)

Reuss udspringer i Gotthardmassivet, nærmere bestemt ved Skt. Gotthard-passet og ved Furkapasset i en højde af 2.431 m.o.h.. Gotthardreuss og Furkareuss forener sig i Urserental og flyder mod øst. En af kilderne til Furkareuss er Witenwasserenreuss.

Ved Andermatt bøjer floden mod nord og baner sig vej gennem Schöllenenschlucht. Den uvejsomme Schöllenenschlucht med dens stejle, flere hundrede meter høje granitvægge var i middelalderen en hindring for trafikken gennem Gotthardpassene, som kun gennem besværlige byggerier som f.eks. Urnerloch og Teufelsbrücke kunne overvindes.

Ved Göschenen følger Reuss jernbanen og motorvejen fra Skt. Gotthardtunnelerne. Indtil Erstfeld passeres flere slugter og videre gennem Urner Reusstals brede flader, indtil Reuss ved Flüelen munder ud i Vierwaldstättersøen.

I Luzern forlader floden igen søen og flyder som en bredere flod med mange sløjfer og bugter i først østlig, dernæst nordlig, retning gennem Reusstal, forbi gamle byer som Bremgarten og Mellingen, indtil den på vej mod Windisch ved Wasserschloss udmunder i Aare.

Galleri redigér

Eksterne links redigér

 
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 46°33′48″N 8°25′55″Ø / 46.563411°N 8.431911°Ø / 46.563411; 8.431911