Rigas administrative inddeling

Riga by består af seks administrative regioner, Kurzeme (mod nordvest), Zemgale (mod sydvest), Latgale (mod sydøst), Vidzeme (mod øst), samt Centrum og Nordlige distrikt i city og mod nord. De fire første er navngivet efter de lettiske regioner Kurland, Semgallen, Letgallen og Livland (Vidzeme).

Region Indbyggere[1] Størrelse
Kurzeme 137.000 79 km²
Zemgale 108.000 41 km²
Latgale 195.000 50 km²
Vidzeme 173.000 57 km²
Centrum 29.000 3 km²
Nordlige distrikt 79.000 77 km²

Beboerne deler dog Riga ind i 47 bydele kaldet mikroregioner (Lettisk: Mikrorajoni).

Nogle af mikroregionerne er:

  • Āgenskalns – Ældre bydel beliggende i Pārdaugava. Var oprindeligt sommerhusområde for Rigas overklasse, hvilket området også bærer præg af, når det kommer til bevarede bygninger. Bygninger primært opført i slutningen af det 19. og starten af det 20. århundrede.
  • Andrejsala – Et udviklende kunst-, kultur- og underholdningsdistrikt beliggende indenfor det tidligere industriområde.
  • Beberbeķi – Bydel beliggende i Pārdauva primært bestående af private huse. Den sumpede skov Mukupurvs og støj fra Riga Internationale Lufthavn deler den fra resten af byen.
  • Bolderāja – Beliggende cirka halvvejs mellem Riga centrum og Rigabugten på Daugavas venstre bred. Et fort fra det 18. århundrede bygget af Peter den Store er en af de ældste bygninger i denne del af byen.
  • Čiekurkalns – Ældre bydel.
  • Dārzciems – Består primært af en- eller toetagers privatboliger.
  • Dreiliņi – En nybygget bydel i den østlige del af byen.
  • Dzirciems – Bydel i Pārdaugava bestående hovedsagelig af boligblokke og industribygninger opført i Sovjettiden.
  • Iļģuciems – Ældre bydel beliggende i Pārdaugava. Består af en hel del ældre huse og industribygninger.
  • Imanta – Bydelen består næsten udelukkende af boligblokke opført i sovjettiden og har altid haft en højere status end andre nybyggede områder.
  • Jugla – Stor bydel som ligger lige vest for floden Juglas. Består både af boligblokke fra sovjettiden og ældre landsbyhuse.
Pārdaugava kendes ved sine grønne gader og store parker.
  • Ķengarags – Sydøst for centrum på Daugavas højre bred. En af de mest befolkede bydele i byen bestående udelukkende af boligblokke opført i sovjettiden.
  • Ķīpsala – Ø i Daugava lige vest for den gamle bydel. En del nybyggeri i denne bydel, men også en del ruiner af kondemnerede etageejendomme.
  • Maskavas Forštate – Ældre bydel beliggende syd for centrum. Var tidligere Rigas fattigste bydel, hvilket kan ses på de mange bevarede træbygninger.
  • Mežaparks – Prestigeområde bestående af privatboliger. Kendt for sin store skovlignende park og byens zoo.
  • Mežciems – Bydelen består næsten udelukkende af boligblokke opført i sovjettiden og ligger lige øst for den store skov Biķernieku.
  • Pārdaugava – Betyder bogstaveligt talt "Over Daugava" og omfatter alle bydele beliggende på Daugavas venstre bred.
  • Pleskodāle – Bydel der mest består af nye og ældre private huse.
  • Pļavnieki – Øst for centrum på Daugavas højre bred. En af de mest befolkede bydele i byen bestående udelukkende af boligblokke opført i sovjettiden.
  • Purvciems – Øst for centrum på Daugavas højre bred. En af de mest befolkede bydele i byen bestående udelukkende af boligblokke opført i sovjettiden.
  • Sarkandaugava – Ældre bydel beliggende nordøst for Rigas centrum ved floden af samme navn.
  • Šampēteris – Ældre bydel i Pārdaugava med mange godt bevarede huse bygget i den første halvdel af det 20. århundrede.
  • Teika – Ældre bydel hovedsagelig med etageejendomme.
  • Torņakalns – Ældre bydel i Pārdauva med en del ældre bygninger samt mange grønne områder.
  • Vecmīlgrāvis – Bydel på Daugavas højre bred inden Rigabugten. En del industri og lagerbygninger.
  • Vecrīga – Den gamle bydel.
  • Ziepniekkalns – Sydligst beliggende bydel i Pārdaugava. Hovedsageligt etageejendomme opført i sovjettiden.
  • Zolitūde – Bydelen består næsten udelukkende af boligblokke opført i sovjettiden og har altid haft en højere status end andre nybyggede områder.

Referencer redigér

  1. ^ "Riga.lv" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 10. september 2015. Hentet 30. juli 2008.