Rigsretssagen mod Donald Trump 2021

Anden rigsretssag mod Donald Trump
For alternative betydninger, se Rigsretssagen mod Donald Trump 2020.

Rigsretssagen mod Donald Trump i 2021 er en rigsretssag mod USA's præsident Donald Trump, som blev gennemført den 9.-13. februar 2021, hvorunder Trump var under anklage for at have opfordret til oprør ved stormen på Kongresbygningen 6. januar. Trump blev frifundet.

Rigsretssagen mod Donald Trump 2021
Dato
13. januar 2021 ⁠–⁠ 13. februar 2021
Anklagede
Præsident Donald J. Trump
Anklagepunkter
Artikel I: Opfordring til oprør
Udfald
Frikendt af Senatet
Kilde: [1]
Afstemning i repræsentanternes hus for om Trump skal stilles for en rigsretssag.

Sagen blev rejst den 13. januar 2021.[1] Sagen blev gennemført i Senatet, der med stemmerne 57-43 stemte for at dømme Trump. Da der skulle et flertal på 67 stemmer (to tredjedele) til for en domfældelse, førte retssagen dermed til en frifindelse.[2]

Der var 232 medlemmer, der stemte for at igangsætte en rigsretssag (heraf 10 medlemmer fra Donald Trumps parti, republikanerne), mens 197 stemte imod.[3] Trump var anklaget for at have opildnet til oprør i forbindelse med angrebet på Capitol 6. januar 2021.[1][4] Såfremt Trump var blevet dømt, ville en efterfølgende afstemning have kunne hindret Trump i at blive præsident igen, ligesom han var blevet frataget sikkerhed og pension, som han ellers ville have ret til som tidligere præsident.[1][bør uddybes] Det var første gang i USA’s historie, at en præsident stilles for en rigsret to gange.[1]

Selve retssagen blev gennemført i Kongressens andet kammer, Senatet. For at dømme Trump skyldig, skulle 2/3 af senatorerne stemme for skyldsspørgsmålet, hvilket betød, at 17 af præsidentens partifæller skulle stemme for, udover alle demokraterne.[5] Trump selv afviste alle anklager.[6] Inden der blev stemt om en rigsretssag, havde Repræsentanternes Hus med stemmerne 223 mod 205 stemt for at bede vicepræsident Mike Pence om at aktivere forfatningstillæg nr. 25 i USA's forfatning, hvormed vicepræsidenten og et flertal af ministrene ville kunne afsætte præsidenten midlertidigt. Dette afviste Pence dog, da han hævdede, at det ikke ville være i nationens interesse, og at det ville være i strid med forfatningen.[7]

Referencer redigér

  1. ^ a b c d Ritzau (13. januar 2021). "Historisk: Donald Trump skal for rigsret for anden gang". fyens.dk. Fyens Stiftstidende. Hentet 14. januar 2021.
  2. ^ "Donald Trump impeachment trial: Ex-president acquitted of inciting insurrection". BBC News.
  3. ^ ritzau (13. januar 2021). "OVERBLIK: Disse republikanere stemte for en rigsretssag". fyens.dk. Fyens Stiftstidende. Hentet 14. januar 2021.
  4. ^ Aagaard, Thomas (14. januar 2021). "Nu skal Trump stilles for endnu en rigsret: Her er fem ting, du skal holde øje med". berlingske.dk. Hentet 14. januar 2021.
  5. ^ ritzau (14. januar 2021). "Senatsleder ser ikke tid til en fair rigsret før Trumps afgang". fyens.dk. Fyens Stiftstidende. Hentet 14. januar 2021.
  6. ^ Andersen, Keld Vrå (13. januar 2021). "Repræsentanternes Hus stemmer for rigsretssag mod Trump". tv2.dk. Hentet 14. januar 2021. Donald Trump selv afviste tirsdag, at der er basis for en rigsretssag
  7. ^ Coogan, Sean; Jensen, Louise Brodthagen (13. januar 2021). "Flertal beder vicepræsidenten om at afsætte Trump - Men Mike Pence afviser". dr.dk. Hentet 14. januar 2021.
 Spire
Denne artikel om amerikansk politik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.