Rosalind Elsie Franklin (født 25. juli 1920, død 16. april 1958) var en britisk kemiker og røntgen-krystallograf, som gjorde betydningsfulde opdagelser af strukturerne i DNA, hvis struktur hun i 1953 bidrog til opdagelsen af. Hun blev kemiker på Cambridge universitetet.

Rosalind Franklin

1955
Personlig information
Født Rosalind Elsie Franklin Rediger på Wikidata
Rosalind Elsie Franklin
25. juli 1920
Notting Hill, London, England
Død 16. april 1958 (37 år)
Royal Marsden Hospital, Storbritannien Rediger på Wikidata
Dødsårsag Æggestokkræft Rediger på Wikidata
Gravsted Willesden Jødiske Kirkegård Rediger på Wikidata
Nationalitet England Engelsk
Far Ellis Arthur Franklin Rediger på Wikidata
Ægtefælle Blev aldrig gift Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Newnham College (1938-1941),
University of Cambridge (til 1945),
St Paul's Girls' School (1931-1938),
Norland Place School Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Biofysiker, kristallograf, molekylærbiolog, universitetsunderviser, fysiker, biokemiker, genetiker, kemiker, biolog Rediger på Wikidata
Forsknings­område Kemi
Arbejdsgiver King's College London (1951-1953), Birkbeck, University of London Rediger på Wikidata
Elever John Thomas Finch, Raymond Gosling Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Louisa Gross Horwitz Prize (2008) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Franklin er bedst kendt for sit arbejde med røntgendiffraktion af DNA, hvilket førte til opdagelsen af DNA-dobbeltspiralen, en opdagelse der ellers tillægges Francis Crick og James D. Watson. Ifølge et brev fra Francis Crick, som først blev opdaget senere[1], var hendes data centrale for bestemmelsen af strukturen og for formuleringen af Crick og Watsons model fra 1953. Franklins billeder af røntgendiffraktion, der bekræftede DNAs spiralstruktur blev vist til Watson uden hendes tilladelse eller viden. Disse billeder gav værdifuld indsigt i DNAs struktur, mens Franklins bidrag til opdagelsen af dobbeltspiralen generelt er overset.

Bdna cropped

Ikke offentliggjorte kladder til hendes videnskabelige artikler viser, at hun var kommet frem til DNA-spiralens overordnede form og placeringen af fosfatgrupperne på strukturens yderside. Det var tillige en af Franklins rapporter, der overbeviste Crick og Watson om, at baserne måtte sidde på indersiden, hvor de var beskyttet. Men hendes artikler blev først offentliggjort efter Crick og Watsons, som kun antydede hendes betydning for deres hypotese. Watson har sagt, at Franklin burde have fået Nobelprisen i kemi sammen med Maurice Wilkins.[kilde mangler]

Efter at have færdiggjort arbejdet med DNA, udførte hun vigtig forskning i bl.a. poliovirus.

Hun døde 37 år gammel af kræft i æggestokkene i 1958.[kilde mangler]

Den europæiske rumorganisation ESA vil opkalde deres Mars-robot ExoMars Rover efter Rosalind Franklin. Rosalind Franklin skal opsendes i 2020 og lander i 2021 i Oxia Planum og skal bl.a. bore sig to meter ned under marsoverfladen.[2]

Kilder redigér

Noter redigér

  1. ^ Cricks 31 december 1961 brev til Jacques Monod blev fundet i Pasteur Instituttets arkiver af Doris Zeller, og derefter optrykt i Nature. 425: 15. 4. september 2003. Bibcode:2003Natur.425...15Z. doi:10.1038/425015b. However, the data which really helped us to obtain the structure was mainly obtained by Rosalind Franklin {{cite journal}}: Manglende eller tom |title= (hjælp). Watson bekræftede det ved åbningen af King's College London Franklin–Wilkins bygningen i 2000.
  2. ^ "ESA's ExoMars Rover has a name - Rosalind Franklin". Agence spatiale européenne. 7. februar 2019.

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 
 Artiklen om Rosalind Franklin kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.