Royal Rumble er et pay-per-view-show inden for wrestling produceret af World Wrestling Entertainment. Det er ét af organisationens månedlige shows og er blevet afholdt i januar siden 1988. Showets main event er hvert år en speciel battle royal kaldet Royal Rumble match, hvor 30 wrestlere kæmper i én ring. Alle 30 wrestlere trækker et nummer backstage, og de, der har trukket numrene 1 og 2, starter kampen. Derefter kommer en ny wrestler ind efter 90 sekunder i den rækkefølge som numrene, de har trukket, angiver. Det er derfor en kæmpe fordel at trække et højt nummer.

Royal Rumble match

Royal Rumble er ét af WWE's "fire store" pay-per-view-shows sammen med WrestleMania, SummerSlam og Survivor Series, og det er også ét af de mest populære. Sædvanligvis er Royal Rumble det andetmest solgte pay-per-view-show efter WrestleMania, dog til knap halvt så mange husstande. Den første udgave af Royal Rumble blev vist på amerikansk tv i 1988, men allerede året efter blev showet til et fast pay-per-view-show.

I 2011 blev antallet af deltagere i showets Royal Rumble match ændret til 40 wrestlere, men allerede året efter vendte WWE tilbage til de traditionelle 30 deltagere.

Kæmper om VM-titelkamp og main event redigér

Siden 1993 har vinderen af den traditionsrige Royal Rumble match fået en VM-titelkamp ved den efterfølgende WrestleMania. Mellem 2002 og 2013, hvor WWE opererede to VM-titler (WWE Championship og WWE's World Heavyweight Championship), har vinderen kunne vælge, hvilken verdensmester han ville udfordre.

Ifølge WWE bliver vinderen af den årlige Royal Rumble match også inkluderet i aftenens prestigefyldte main event ved WrestleMania, men særligt efter WWE begyndte at operere med to VM-titler, er den praksis nærmest forsvundet. Allerede i 1995 blev Shawn Michaels' VM-titelkamp mod Diesel programsat tidligere på aftenen. Steve Austins og Vince McMahons kontroversielle sejre i henholdsvis i 1997 og 1999 blev heller ikke belønnet med en main event. I perioden mellem 2000 og 2005 var WWE dog konsekvente i at give både en VM-titelkamp og en main event til Royal Rumble-vinderen, og derudover lykkedes det hovedparten at vinde VM-titlen ved WrestleMania (med The Rock som eneste undtagelse i 2000). Siden 2006 har den eneste main event med en Royal Rumble-vinder været Randy Orton, der tabte sin VM-titelkamp til Triple H i 2009 i en ifølge mange kritikere skuffende afslutning på WrestleMania XXV.

Resultater redigér

2003 redigér

2004 redigér

2005 redigér

2006 redigér

2007 redigér

2008 redigér

2009 redigér

Royal Rumble 2009 fandt sted d. 25. januar 2009 fra Joe Louis Arena i Detroit, Michigan.

2010 redigér

Royal Rumble 2010 fandt sted d. 31. januar 2010 fra Philips Arena i Atlanta, Georgia.

2011 redigér

Royal Rumble 2011 fandt sted d. 30. januar 2011 fra TD Garden i Boston, Massachusetts. Det var den første og hidtil eneste Royal Rumble match med 40 deltagere.

2012 redigér

Royal Rumble 2012 fandt sted d. 29. januar 2012 fra Scottrade Center i St. Louis, Missouri.

Tidligere Royal Rumble-vindere redigér

År Vinder Deltagernummer
1988 Hacksaw Jim Duggan 13
1989 Big John Studd 27
1990 Hulk Hogan 25
1991 Hulk Hogan 24
1992 Ric Flair 3
1993 Yokozuna 27
1994 Bret Hart
Lex Luger
27
23
1995 Shawn Michaels 1
1996 Shawn Michaels 18
1997 Steve Austin 5
1998 Steve Austin 24
1999 Vince McMahon 2
2000 The Rock 24
2001 Steve Austin 27
2002 Triple H 22
2003 Brock Lesnar 29
2004 Chris Benoit 1
2005 Batista 28
2006 Rey Mysterio 2
2007 The Undertaker 30
2008 John Cena 30
2009 Randy Orton 8
2010 Edge 29
2011 Alberto Del Rio 38
2012 Sheamus 22
2013 John Cena 19
2014 Batista 28
2015 Roman Reigns 19
2016 Triple H 30
2017 Randy Orton 23
2018 Shinsuke Nakamura 14

Rekorder og statistik redigér

Flest sejre: 3, Steve Austin (1997, 1998, 2001)

Længst tid i ringen: Rey Mysterio (1 time, 2 min og 15 sek.), 2006

Kortest tid i ringen: Santino Marella (1 sekund), 2009

Længste kamp: 2002 (1 time, 9 min og 23 sek.)

Korteste kamp: 1988 ( 33 minutter)

Flest rumbles i træk: 13, Kane (1999-2011)

Flest rumbles i alt: 16, Kane

Flest optrædener i én rumble: 3, Mick Foley (1998)

Flest elimineringer i alt: 42, Kane

Flest elimineringer i én rumble: Roman Reigns, 12 (2014)

Færrest elimineringer af en vinder: 1, Vince McMahon (1999), 1, Randy Orton (2017)

2 sejre i træk: Hulk Hogan (1990, 1991), Shawn Michaels (1995, 1996) og Steve Austin (1997,1998)

Kortest tid i ringen til at vinde: Edge. I 2010 skulle Edge kun bruge 7:16 minutter i ringen før han kunne erklæres som vinder, og slog dermed John Cena’s rekord fra 2008 på 8:23 minutter.

Korteste 30-mands Rumble: 1995. Kampen varede kun 38 minutter.

Wrestlere der har elimineret sig selv: 9 wrestlere har i tidens løb elimineret sig selv fra Rumble matchen. Blandt andre: Andre The Giant (1989), Farooq (1997), Kane (1999), Drew Carey (2001), Mick Foley (2004), Montel Vontavious Porter (2010)

Kvinder i Rumble Matchen: I 1999 blev Chyna den første kvinde der deltog i Rumble kampen. I 2010 blev Beth Phoenix den anden. Og indtil videre er Kharma den tredje og sidste kvinde der deltog i en Royal Rumble. Dette skete i 2012.

Over en time i ringen: Kun 3 personer har tilbragt over en time i ringen. Det er: Bob Backlund i 1993, Chris Benoit i 2004 og Rey Mysterio i 2006.

Noter:

  • Nummer 1 og 2 siges at være de uheldigste numre i Rumblen. Men både nummer 1 og 2 har faktisk vundet Rumblen 2 gange hver.
  • Det uheldigste nummer er faktisk nummer 3. Nummer 3 er det nummer der er blevet elimineret som den første ved flest lejligheder, nemlig hele 13 gange ud af 26 Rumbles!
  • Der har været 7 wrestlere der har vundet efter at have trukket et ét cifret nummer.
  • Det heldigste nummer er nummer 27 (Nummer 27 har vundet 4 gange.)
  • Den første Royal Rumble i 1988 bestod kun af 20 mand. Det blev ændret til 30 året efter.
  • Bret Hart og Lex Luger ramte gulvet på præcis samme tid i 1994, og blev begge

erklæret som vindere af Rumblen.

  • Steve Austin blev elimineret i 1997, men det så dommerne ikke, så Austin sneg sig tilbage i ringen og vandt.
  • Big Show påstod at han vandt i 2000, eftersom The Rock’s fødder rørte gulvet før hans.

Det viste sig senere ved video-optagelser at han havde ret og fik derfor en WrestleMania titel kamp. The Rock står dog stadig som den officielle Rumble 2000 vinder.

  • 1996 Kampen var den første hvor alle 30 wrestlere fik deres entrance musik spillet, når de kom til ringen. Før det, var det kun nummer 1 og 2, der fik deres musik spillet.
  • I 2007 blev Undertaker den første med entry nummer 30 der vandt Rumblen.

Eksterne henvisninger redigér

World Wrestling Entertainments hjemmeside

Royal Rumble på WWE's hjemmeside