En rugemor eller en surrogat er en kvinde, som påtager sig at være gravid med og føde et barn for andre, evt. mod betaling. Også kaldet graviditetsvært eller graviditetsdonor.

"Selve det at virke som surrogatmor er ikke forbudt, heller ikke hvis der ydes vederlag for det"[1]. I lande såsom Taiwan, England, Rusland, Ukraine og nogle stater i USA er det også tilladt at benytte en rugemor mod betaling.[2]

I dansk ret regulerer børneloven § 31 surrogatmoderskab;[3] af børneloven § 31 fremgår det, at en aftale om at føde en anden kvindes barn er ugyldig, for den kvinde, som har født barnet anses som barnets mor.[4]

Emnet er taget op i Folketinget efter et borgerforslag om mefædres rettigheder blev vedtaget i 2022 [5] og regeringen har varslet ændringer på området vedrørende anerkendelse af forældreskab ved surrogasi [6]. Det fremgik af ligestillingsminister Marie Bjerre under præsentationen af egeringens Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2023 [7].

Se også redigér

Kilder redigér

  1. ^ "Delbetænkning afgivet af Justitsministeriets Børnelovsudvalg Betænkning nr. 1350, citat fra kapitel 4 afsnit 5, paragraf 3 om gældende dansk ret". Arkiveret fra originalen 3. marts 2018. Hentet 2. marts 2018.
  2. ^ "Rugemor og lovgivning". Arkiveret fra originalen 17. april 2012. Hentet 2011-03-08.
  3. ^ børneloven på retsinformation.dk
  4. ^ Afslag på stedbarnsadoption af to børn (dateret d. 02. april 2020) på domstol.dk
  5. ^ https://lgbt.dk/en-vigtig-hensigtserklaering-folketinget-har-vedtaget-beslutningsforslag-om-medfaderskab%E2%80%AF/
  6. ^ https://lgbt.dk/gennembrud-for-anerkendelse-af-tiltaenkte-foraeldre-ved-surrogataftaler/
  7. ^ https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/liu/bilag/24/2668164.pdf

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne artikel om familie og parforhold er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.