Sapieha Slot (litauisk: Sapiegų rūmai, også kendt som Sapiega Slot) er et barokslot i Sapiegos gatvė, Antakalnis, Vilnius, Litauen. Det er det eneste bevarede af flere slottet, der tidligere tilhørte Sapiehafamilien i byen.

Tegning af slottets facade før ombygningen i 1830
Sapieha Slot (Vilnius)
Sapieha Slot
Sapieha Slot
Sapieha Slots beliggenhed i Vilnius

Slottet er opført af Litauens øverste hétman (dansk: ~ øverste militære leder) Jan Kazimierz Sapieha den Yngre i barokstil i 16911697 i stedet for et tidligere træpalæ, der var opført af Lew Sapieha. Slottet blev tegnet af Giovanni Pietro Perti og dekoreret med freskoer af Michelangelo Palloni. Piano nobile (repræsentationsrummene) har oprindelig været dekoreret med Hollandske kakler og mosaik, der viste våbenskjold, kirker, slotte og paladser bygget eller ejet af Sapiehafamilien. Oprindeligt havde slottet arkader i flere etager[1]. De blev senere lukket for at få mere plads inde i bygningen.

I 1809 blev slottet overtaget af den russiske regering og ombygget til militærhospital i 1843. En stor del af de rige interiør blev ødelagt i løbet af 1800-tallet. Exteriøret blev restaureret i 1927-1928 og bygningen husede Vilnius Universitets studier af øjensygedomme (oftalmologi) indtil 2. verdenskrig. Siden krigen blev slottet igen brugt som militærhospital og forfaldt. I dag huser komplekset Sapiega Hospital (litauisk: Sapiegos ligoninė).

Slottet er omgivet af resterne af 1600-tallets parkanlæg med parterre, damme og alleer. De imponerende barokporte mod Antakalnis gatvė og i den anden side af parken i nærheden af slottet er begge for nylig blevet restaureret.

Galleri redigér

Kilder redigér

  1. ^ Juliusz Kłos(1937): "Wilno. Przewodnik Krajoznawczy". Wilno. s. 271 (polsk)

Se også redigér

Eksterne henvisninger redigér

Koordinater: 54°41′55″N 25°18′50″Ø / 54.69861°N 25.31389°Ø / 54.69861; 25.31389