Skjold (Sydslesvig)

bebyggelse sydøst for Store Kværn i Sydslesvig
For alternative betydninger, se Skjold (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Skjold)

Skjold (dansk) eller Schiol (tysk) er en bebyggelse beliggende sydøst for Store Kværn i Angel i Sydslesvig. Administrativt hører Skjold under Stenbjergkirke Kommune i Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. I kirkelig henseende hører landsbyen under Kværn Sogn. Sognet lå i Ny Herred (Flensborg Amt, Sønderjylland), da området tilhørte Danmark[1].

Kådnerbyen Skjold er første gang nævnt 1599. Stednavnet er afledt af substantiv skjold, her brugt som terrænbetegnelse for en bakke[2]. Skjold er beliggende på grænsen mellem landsbyerne Vesterholm og Kværn. De enkelte kåd i Skjold hørte under Norgaard, Nybøl og Udmark godser.

Bebyggelsen var i administrativ henseende delt mellem Kværn og Vesterholm kommune. I 1970 fusionerede Vesterholm og i 2013 også Kværn med Stenbjergkirke, således at nu hører hele Skjold under Stenbjergkirke kommune[3].

Noter redigér

  1. ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 266
  2. ^ Kristian Hald: Sydslesvigs stednavne, bind 7, København 1948, s. 274
  3. ^ Stenbjergkirke Kommune om Vesterholm

54°44′48.48″N 9°43′47.94″Ø / 54.7468000°N 9.7299833°Ø / 54.7468000; 9.7299833