Slaget om Tammerfors

Slaget om Tammerfors var det afgørende slag i den finske borgerkrig, selve hovedslaget foregik i dagene 3. – 5. april 1918. Slaget er betragtet som vendepunktet i borgerkrigen og sikrede, at De Hvide gik sejrende ud af denne. Men byen Tammerfors blev lagt i ruiner af de intense bykampe.

Slaget om Tammerfors
Del af Den finske borgerkrig
De Hvide vandt det afgørende slag om Tammerfors, men byen blev lagt i ruiner.
Dato 3. - 6. april 1918 Sted Tammerfors, Finland Resultat Sejr til De Hvide
Parter
De Hvide	De Røde Russiske SFSR
Ledere
Carl Gustaf Mannerheim	Hugo Salmela
Styrke
13.000 soldater, hvoraf nogle hundrede svenske frivillige	15.000 soldater
Tab
700 dræbt i kamp 2.000 sårede	2.000 dræbt 2.000 sårede 11.000 fanger

Carl Gustaf Mannerheim indledte hovedangrebet mod Tammerfors 3. april 1918. Byen forsvaredes af De Rødes styrker ledet af Hugo Salmela. Dette slag blev det første i Norden, som blev udkæmpet i en industriby.

Efter tre dage var slaget ovre, og De Hvide havde sejret over De Rødes forsvarere. Slaget havde imidlertid krævet 2.000 døde og omkring 2.000 sårede på den røde side, mens De Hvides tab var på 700 døde og yderligere 2.000 sårede. Omkring 11.000 røde soldater blev taget som krigsfanger.

Flyveblad fra slagets afgørende fase: Til indbyggere og tropper i Tammerfors! Modstand er nytteløs. Hejs det hvide flag og overgiv jer. Borgerblod nok er blevet udgydt. Vi dræber ikke vore fanger som de røde. Send jeres repræsentanter med et hvidt flag. Mannerheim.

Faldne fra slaget om Tammerfors