Slaget ved Cedar Mountain

Slaget ved Cedar Mountain blev udkæmpet den 9. august 1862 i Culpeper County i Virginia som led i Nordlige Virginia kampagnen i den amerikanske borgerkrig.

Slaget ved Cedar Mountain
Del af Amerikanske borgerkrig
Slaget ved Cedar Mountain, af Currier og Ives
Slaget ved Cedar Mountain, af Currier og Ives
Dato 9. august 1862
Sted Culpeper County, Virginia
Resultat Sejr til Konføderationen
Casus belli Delstaternes ret til at tillade slaveri
Parter
Amerikas Forenede Stater Amerikas Konfødererede Stater
Ledere
Nathaniel P. Banks Stonewall Jackson
Styrke
8.030 16.868
Tab
1.400 1.307

Baggrund redigér

Generalmajor John Pope var blevet sat i spidsen for den nyoprettede Unionshær Army of Virginia den 26. juni 1862. General Robert E. Lee svarede på Popes foranstaltninger ved at sende Stonewall Jackson af sted med 14.000 mand til Gordonsville i juli. Jackson blev senere forstærket med generalmajor A.P. Hills division. I starten af august marcherede Pope med sine tropper sydpå ind i Culpeper County med det mål at erobre jernbaneknudepunktet i Gordonsville.

Slaget redigér

 
Cedar Mountain battlefield, mod syd fra det omtrentlige sydvestlige hjørne af hvedemarken

Den 9. august stødte de to hære sammen ved Cedar Mountain. I starten så det godt ud for Unionshæren. Sydstatshærens venstre fløj var i fare for at bryde sammen, og general Jackson red dertil for at få samling på sine mænd. Jackson ville inspirere tropperne ved at trække sit sværd, men det var så sjældent at han trak sværdet, at det rustet fast til sin skede. I stedet gav han sig til at svinge sværdet i sin skede over sit hoved.[1] Et modangreb under ledelse af A.P. Hill slog Unionshæren tilbage og gav de konfødererede sejren. Den konfødererede brigadegeneral Charles Sidney Winder blev dræbt. Dette slag flyttede kampen i Virginia fra Virginiahalvøen til det nordlige Virginia, og gav Lee initiativet.

Referencer redigér

Noter redigér