Smalbladet limurt
Smalbladet Limurt (Silene stenophylla) er en planteart, som har sit hjemsted i det nordlige Sibirien og Japan. Den blev berømt, da russiske forskere offentliggjorde resultaterne af deres succesrige anstrengelser for at genetablere planten ud fra dele af gamle frø.
| Smalbladet Limurt | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Caryophyllales (Nellike-ordenen) |
| Familie | Caryophyllaceae (Nellike-familien) |
| Slægt | Silene (Limurt) |
| Art | S. stenophylla |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Beskrivelse redigér
Smalbladet Limurt er en flerårig, urteagtig plante med en opret, fladedækkende vækst. Stænglerne er runde i tværsnit, uforgrenede og hårløse. De grundstillede blade er langstilkede og smalt lancetformede og helrandede og svagt behårede. Stængelbladene sidder modsat, og de er ligeledes lancet- til linjeformede, helrandede og svagt behårede, men mindre end grundbladene. De to modsat stillede blade er sammenvoksede ved stænglen. Blomstringen foregår i juli-august, hvor man finder blomsterne i små, endestillede stande. De enkelte blomster er 5-tallige og regelmæssige med et oppustet bæger og hvide til svagt rosafarvede kronblade, der er opsplittet fra spidsen og halvvejs ind mod basis i to omvendt ægformede lapper. Det kan give det førsteindtryk, at blomsten har 10 kronblade. Frugterne er ægformede kapsler med mange, nyreformede frø.
Rodsystemet består af krybende jordstængler og trævlede rødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,25 x 0,10 m (25 x 10 cm/år), heri ikke medregnet skud fra jordstænglerne.
Hjemsted redigér
Smalbladet Limurt hører hjemme i det nordøstlige Sibirien, på Sakhalin-halvøen og på Hokkaido i Japan. Overalt foretrækker den lysåbne tundraagtige voksesteder med ringe konkurrence fra græsser og træagtige planter. Alle oplysninger om fundet af de dybfrosne, men levende frø i permafrostlaget under det arktiske Sibirien tyder på, at arten havde præcist samme vækstkrav og hjemsted allerede for 30.000 år siden[1].
Gamle frø redigér
Smalbladet Limurt blev berømt, da russiske forskere offentliggjorde resultaterne af deres succesrige anstrengelser for at genetablere planten ud fra dele af gamle frø. Frøene havde overlevet 30.000 år i permafrost under det arktiske område nordvest for Sakhalin-halvøen [2]. De gendannede planter afviger en smule fra deres nulevende artsfæller: dels ved at have mere smalle kronblade, og dels ved at sætte rent hunlige blomster først, efterfulgt af normale, tvekønnede, hvor de nulevende planter kun har tvekønnede blomster [1]. [3]
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Noter redigér
- ^ a b Svetlana Yashinaa, Stanislav Gubinb, Stanislav Maksimovichb, Alexandra Yashinaa, Edith Gakhovaa og David Gilichinsky: Regeneration of whole fertile plants from 30,000-y-old fruit tissue buried in Siberian permafrost Arkiveret 26. februar 2012 hos Wayback Machine – et abstract af den oprindelige, videnskabelige artikel om emnet, som blev offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, 2012, 109, 8. (engelsk)
- ^ I udgaven den 21. februar 2012 af New York Times: An Arctic Plant is Revived fremgår det, at frøene ifølge en datering ved kulstof 14-metoden var 31.800 år gamle +/- 300 år. (engelsk)
- ^ Videnskab.dk: 30000 år gammel blomst blomstrer igen Referat af de russiske forskeres resultater.