Sophus Wilhelm Vandall Pfaff

dansk officer og våbentekniker (1827-1903)

Sophus Wilhelm Vandall Pfaff (26. april 1827 i Slagelse16. januar 1903 i København) var en dansk officer.

Sophus Wilhelm Vandall Pfaff

Personlig information
Født 26. april 1827 Rediger på Wikidata
Slagelse, Danmark Rediger på Wikidata
Død 16. januar 1903 (75 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Garnisons Kirkegård Rediger på Wikidata
Søskende Christian Georg Frederik Pfaff Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Officer Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Kommandør af Dannebrog (1888),
Ridder af Dannebrog (1859),
Kommandør af 1. grad af Dannebrog (1893),
Dannebrogordenens Hæderstegn (1868) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Pfaff var en søn af Erik Pfaff, oberst og chef for 6. Dragonregiment, og Agathe Johanne f. Faber. Han var landkadet, da han i april 1848 udnævntes til sekondløjtnant med aldersorden fra 1847 og blev ansat ved 11. bataljon, hvormed han deltog i slaget ved Slesvig, kampene ved Nybøl og Dybbøl, året efter i fægtningerne ved Kolding og Gudsø samt i slaget ved Fredericia, 1850 i slaget ved Isted og kampen ved Stenten Mølle, idet han 1849 var blevet premierløjtnant. I 1853-54 foretog han på egen bekostning en rejse på 8 måneder til forskellige stater i Europa og fik 1859 tilladelse til at gennemgå normalskydeskolen i Vincennes, hvorfra han medbragte de bedste vidnesbyrd, så at han samme år blev ansat ved Håndvåbenafdelingen under det kongl. artilleri. I en række af år var han nu virksom på våbenvæsenets område og sendtes i 1862 til England og Frankrig for at overvære forskellige geværforsøg. Han medvirkede også ved rejsningen af skyttesagen i 1861 og var i en årrække formand for forretningsudvalget for centralkomiteen for skytteforeninger, efter at kaptajn Valdemar Mønster havde fratrådt denne stilling. I Dansk Maanedsskrift 1861 har han skrevet en afhandling om Det engelske Riffelselskab og i Tidsskrift for Krigsvæsen 1862-68 flere andre afhandlinger, af hvilke Tilbageblik paa Armeens Bevæbning i 1863 har en vis historisk interesse.

Under krigen 1864, i hvilket år han forfremmedes til kaptajn, var han ansat ved Armeens artilleri og forestod håndvåbenafdelingen. I 1865 blev Pfaff udkommanderet til England og Frankrig for at undersøge håndvåbenspørgsmaalets standpunkt og 1867 i samme øjemed til flere andre stater, hvorefter Remingtonriffelen indførtes i vor hær, medens han derpå med iver arbejdede på oprettelsen af en skydeskole ved Fodfolket, for hvilken han blev chef 1869. Skolen havde både at oplære befalingsmændene i brugen af det nye våben og ved prøver og forsøg at holde skridt med håndvåbnenes udvikling. Udnævnt til oberst i 1879 blev han et halvt år senere chef for 3. og i 1884 for 13. bataljon samt året efter souskommandant i København; 1882 overværede han manøvrerne ved det 2. franske Armékorps. I 1886 blev han chef for 2. regiment og kommandant på Kronborg samt Kommandør af Dannebrog (2. grad), og det overdroges ham, der i 1881, 1882, 1888 og 1890 havde været medlem af forskellige våbenkommissioner, i sidstnævnte år at lede prøverne med gevær af model 1889 ved 2. regiment.

I 1891 udnævntes Pfaff til generalmajor og chef for 2. jyske brigade, benådedes 1893 med Kommandørkorset af 1. grad af Dannebrog og blev 1895 chef for 2. sjællandske Brigade; året efter attacheredes han kejser Nikolaj 2. af Rusland under dennes ophold her ved hoffet. På grund af alder afskedigedes han i 1897 af krigstjenesten.

Pfaff blev 28. maj 1852 gift med Marcelline Dorothea Weile, datter af vinhandler og borgerrepræsentant P. Weile i Aalborg. Han er begravet på Garnisons Kirkegård.

Kilder redigér

Eksterne henvisninger redigér


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.