Den afghansk-sovjetiske krig

For andre afghanske krige, se Krigen i Afghanistan

Den afghansk-sovjetiske krig fra 1979 til 89 var en væbnet konflikt mellem den sovjetisk støttede regering i Afghanistan og en række Islamiske oprørsgrupper.

Den afghansk-sovjetiske krig
Mujahideen oprørere, 1987
Mujahideen oprørere, 1987
Dato 27. december 197915. februar 1989.
Sted Afghanistan
Resultat Sovjetisk invasion.
  • Staten får militær hjælp af Sovjetunionen i krigen mod Mudjaheddin.
  • Sovjetisk undladelse af at dæmpe den afghanske Mujahideen-oprør.
  • Sovjetunionen trækker sig tilbage.
  • Efter et kort mellemspil kommer Mujahidin til magten og indfører sharialov, kvinderne mister igen deres rettigheder.
Casus belli Et oprør mod den kommunistiske regering i Afghanistan når et omfang så regeringen anmoder Sovjetunionen om hjælp.
Territoriale
ændringer
Ingen
Parter
Afghanistan

Sovjetunionen Sovjetunionen

Mujahidin:

Jamiat-e Islami
Hezbi Islami
Tanzim-e Dahwat-e Islami-ye Afghanistan
Taliban
Harakat-i-Inqilab-i Islam
Harakat-e Islami-yi Afghanistan
Maktab al-Khadamat

Ledere
Afghanistan Babrak Karmal

Afghanistan Mohammad Najibullah
Afghanistan Abdul Rashid Dostum
Afghanistan Mohammed Rafie
Afghanistan Abdul Qadir Dagarwal
Afghanistan Shahnawaz Tanai
Afghanistan Mohammad Aslam Watanjar
Afghanistan Nazar Mohammed
Afghanistan Mohammed Asif Delawar
Afghanistan Mohammad Nabi Azimi
Afghanistan Sayed Rahman
Afghanistan Jamaluddin Omar
Sovjetunionen Leonid Bresjnev
Sovjetunionen Jurij Andropov
Sovjetunionen Konstantin Tjernenko
Sovjetunionen Mikhail Gorbatsjov
Sovjetunionen Sergei Sokolov
Sovjetunionen Valentin Varennikov
Sovjetunionen Boris Gromov
Sovjetunionen Sergej Borisovitsj Tkachyov

Osama Bin Laden

Ahmad Shah Massoud
Abdul Haq
Ismail Khan
Gulbuddin Hekmatyar
Islamister Abdul Azzam
Jalaluddin Haqqani
Islamister Abdul Rahim Wardak
Islamister Burhanuddin Rabbani

Styrke
Regeringsstyrker
55.000[1]

Sovjetiske soldater
115.000

20.000 – 120.000[2]
Tab
Afghanske Regeringsstyrker
18,000[3]

Sovjetiske soldater
15,051 dræbte[4]

75.000-90.000 dræbt[5]
En sovjetisk elitesoldat fra Spetsnaz under evakueringen af ledende medlemmer i kommunistpartiet inden partiets fald.

Den 28. april 1978 gennemførte det afghanske kommunistparti et blodigt statskup og overtog magten i landet. Derefter gennemførte den kommunistiske regering jordreformer, gav kvinderne stemmeret, indførte forbud mod tvangsægteskaber og erstattede de religiøse islamiske love med sekulære love. Reformerne var moderate fra et vestligt synspunkt, men radikale fra et lokalt. Den hurtigt voksende sovjetiske indflydelse kombineret med den politiske undertrykkelse og den stærke modstand mod reformerne førte til en omfattende guerillakrig mod det kommunistisk-ledede styre med Noor Mohammed Taraki i spidsen. I 1979 arresterede, udviste og henrettede den kommunistiske regering mange af mujahedin-oprørerne. Taraki blev dræbt og kort efter erstattet af Hafizullah Amin. Den afghanske regering bad flere gange Sovjetunionen om militær assistance, men dette blev i første omgang afvist af Sovjetunionen. Den 25. december 1979 marcherede den røde hær imidlertid ind i Afghanistan, da Moskva var bange for, at den nye præsident Amin skulle søge støtte hos USA.[kilde mangler] Sovjetunionen indsatte derfor en ny regering ledet af Babrak Karmal.

Den sovjetisk støttede afghanske regering førte derefter krig mod både muslimske og etniske oprørsgrupper. Den amerikanske efterretningstjeneste CIA og Pakistan støttede muslimske oprørsgrupper finansielt på grund af deres modstand mod den kommunistiske regering. Saudi Arabien støttede oprørerne finansielt på grund af deres muslimske baggrund.

Maktab al-Khadamat (MAK) var en organisation, der blev stiftet af Abdullah Yusuf Azzam og den rige saudiaraber Osama bin Laden, for at støtte mujahedinernes kamp mod Sovjetunionen i Afghanistan og sende penge og krigere til landet.[6] MAK fik støtte og hjælp fra regeringerne i USA, Pakistan, Saudi-Arabien, Iran og Israel.[kilde mangler]

Sovjetunionen trak sine styrker ud af Afghanistan i februar 1989, men fortsatte med at støtte den kommunistiske regering, der nu blev ledet af Mohammed Najibullah. CIA og Saudi Arabien fortsatte også med at støtte mujahedinerne. Da Sovjetunionen kollapsede og støtten ophørte, blev regeringen væltet den 18. april 1992 og en islamisk stat - Da Afghanistan Islami Amarat - blev derefter oprettet i september 1996.

Se også

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ "Middle East Policy Council – Lessons of the Soviet Withdrawal from Afghanistan". Arkiveret fra originalen 13. marts 2016. Hentet 27. november 2011.
  2. ^ "The Soviet Military Experience: A History of the Soviet Army, 1917-1991 – Roger R. Reese – Google Libros". Arkiveret fra originalen 11. januar 2012. Hentet 27. november 2011.
  3. ^ "Russia's War in Afghanistan – David C. Isby, David Isby". Arkiveret fra originalen 5. september 2011. Hentet 27. november 2011.
  4. ^ "Veterans´ Policy in Russia: a Puzzle of Creation". Arkiveret fra originalen 2. juni 2011. Hentet 27. november 2011.
  5. ^ "War, politics and society in Afghanistan 1978-1992 – Antonio Giustozzi". Arkiveret fra originalen 11. januar 2012. Hentet 27. november 2011.
  6. ^ National Commission on Terrorist Attacks Upon the United States (2004). Monograph on Terrorist Financing – Staff Report to the Commission (PDF). s. 88. Arkiveret (PDF) fra originalen 16. oktober 2016. Hentet 31. august 2020.

Eksterne henvisninger

redigér