Stationsbyer i Danmark: Forskelle mellem versioner

For stationsbyerne fik disse udviklingstræk vidtgående betydning. I første omgang i form af nedlæggelse af jernbanelinierjernbanelinjer, ikke mindst de såkaldte sidebaner. Den fremvoksende bilisme og busliniedriftbuslinjedrift modvirkede dog ofte stationsbyernes tilbagegang i form af friere valg af bopæl, arbejdssted og søgning af tjenester. De friere konkurrencevilkår indebar skærpet konkurrence om kunder og om at tiltrække fremstillingsvirksomheder, og mange – også tidligere stationsbyer – evnede at hævde sig også under de nye vilkår. Beliggenhed, dels som midtpunkt for et opland, dels i rimelig nærhed af større arbejdspladscentre, var medvirkende til at fastholde befolkningen som værende bosat i stationsbyer, herunder i forhenværende stationsbyer. Derimod forholdt det sig anderledes for forretningslivet. Her var evnen til at tilbyde de samme fordele som andetsteds med hensyn til mangfoldighed i udbudte butiks- og tjenesteydelser – herunder [[supermarked]]er og lignende – af ikke ringe betydning for byernes rolle i det nye bebyggelsesmønster. [[Kommunalreformen (1970)|Kommunalreformen 1970]] bidrog i nogen grad til samling af butikker og tjenester i de nye kommunecentre gennem en bevidst kommuneplanlægning. Sådanne tiltag fik en vis støtte fra staten gennem planer og redegørelser, der bekræftede rigtigheden af disse<ref>Gaardmand, s. 108-113, 194-208, 261</ref>.