NATO: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
wikilink Den kolde krig |
→Efter den kolde krig: Konkret beskrevet hvilke faktorer der har været dominerende for NATOs valg af strategi/formål efter Den Kolde Krig |
||
Linje 117:
Afslutningen på den kolde krig og opløsningen af Warszawapagten i [[1991]] fjernede NATO's primære modstander. Dette gav anledning til en strategisk revaluering af NATO's formål og opgaver. I praksis medførte det en gradvis (og stadig igangværende) ekspansion af NATO i [[Østeuropa]] og en udvidelse af aktiviteter til en række områder, der ikke tidligere havde været NATO's arbejdsområder. Den første udvidelse af NATO efter den kolde krig skete med genforeningen af Tyskland [[3. oktober]] [[1990]] efter [[Berlinmuren#Murens fald|Berlinmurens fald]]. Det tidligere Østtyskland blev en del af Tyskland og dermed også af NATO alliancen. For at sikre en sovjetisk godkendelse af et forenet Tyskland, der fortsat var en del af NATO, blev det aftalt, at udenlandske tropper og atomvåben ikke måtte udstationeres i Østtyskland, og at NATO aldrig ville blive udvidet længere østpå.<ref>[http://www.thenation.com/doc/20050314/cohen Gorbachev's Lost Legacy] – The Nation, 24. februar 2005</ref>
NATO's ændrede formål og strategi foregik primært på fire faktorer: Vedholdenhed, fleksibilitet, udvidelse og intervention. Disse fire faktorer har på hver deres måde ændret NATO og gjort det til en organisation, der i dag er anset for at være en af de vigtigste internationale organisationer for oprettelse af international sikkerhed.<ref>Schimmelfennig 2003</ref>
[[28. februar]] [[1994]] deltog NATO for første gang i åben kamp, da fire [[Serbien|serbiske]] fly blev skudt ned efter at have brudt et flyveforbud over [[Bosnien-Hercegovina]] der var beordret af FN. NATO håndhævede flyveforbuddet, der var startet [[12. april]] [[1993]] og sluttede [[20. december]] [[1995]]. NATO's luftangreb i 1995 hjalp med til at afslutte krigen på [[Balkanhalvøen|Balkan]].
| |||