Wikipedia

Spirituel filosofi

Spirituel filosofi eller åndelig filosofi er filosofi, der fokuserer på spørgsmål om åndelighed, menneskets natur, bevidsthed og eksistensens formål[1][2]. Denne type filosofi vedrører de aspekter af livet, som ikke kan opfattes med de fysiske sanser. Den omhandler komplekse spørgsmål, der går ud over det materielle og søger at udforske de fundamentale sider af virkeligheden. De kan for eksempel omfatte ideer om karma, genfødsel, meditation, oplysning, og andre begreber, der adresserer menneskets åndelige liv.

Hovedtræk redigér

Spirituel filosofi kan antage mange former og kan være forbundet med forskellige religiøse og kulturelle traditioner, men den behøver ikke at have forbindelse til hverken religion eller tro[3][4]. Spirituel filosofi kan være forbundet med mere åndelige eller eksistentielle tilgange, der ikke er bundet til en bestemt religion. Nogle spirituelle filosofier har en mystisk tilgang, mens andre kan være mere humanistiske eller eksistentielle[4].

Det er vigtigt at bemærke, at begrebet "spirituel filosofi" ikke henviser til en enkelt sammenhængende skole eller tankegang, men snarere til en bred vifte af filosofiske tilgange, der deler fokus på åndelige spørgsmål. Nogle af de kendte retninger er hinduistisk filosofi, buddhisme[5], kristen mystik[6], sufisme,traditionalisme[7], transcendentalisme[8] og nytraditionalisme[9]. Sommetider omtaler folk også spirituel filosofi som “esoterisk filosofi” eller "mystisk filosofi."

Afgræsning redigér

Forskel fra fagfilosofi: Spirituel type filosofi adskiller sig fra traditionel akademisk fagfilosofi og vedrører aspekter af livet, som ikke kan opfattes med de fysiske sanser. Hvor akademisk fagfilosofi er en rent intellektuel og teoretisk disciplin, er spirituel filosofi typisk mere erfaringsbaseret og har et praktisk formål[10].

Forskel fra religion: Spirituel filosofi og religion er også to forskellige tilgange til at forstå og forholde sig til det åndelige og det transcendente. Religioner har typisk et sæt dogmer og en tro, der forventes at blive accepteret af deres tilhængere. Dette kan omfatte troen på en bestemt gud eller guddomme, hellige tekster og religiøse ritualer. Spirituel filosofi er mere åben og har en mere erfaringsbaseret tilgang, hvor individet kan udforske og udvikle deres åndelighed uden at følge en bestemt dogmatisk struktur[10].

Forskel fra New Age: Udenforstående forveksler sommetider fejlagtigt spirituel filosofi med New Age, som var en moderne bevægelse kendetegnet ved en astrologisk tro på vandmandens tidsalder[11]. Selv om der kan være visse overlap i nogle af de åndelige ideer, havde New Age fokus på astrologi, krystalterapi, tarotlæsning og englekanalisering, som ikke er en del af den spirituelle filosofi. Spirituel filosofi er en helt anden tilgang, som dermed heller ikke kendetegnet ved at have en astrologisk tro på en kommende blomstrende tidsalder.

Litteratur redigér

Litteratur på dansk redigér

  • Draeby, Andres (2023): Visdommens rum. Akademisk Forlag
  • Schelling, Friedrich (2023): Åbenbaringens filosofi. Philosophia

Litteratur på engelsk redigér

  • Cooper, Adam G. (2008). Life in the flesh: An anti-gnostic spiritual philosophy. Oxford University Press.
  • Eckhart, Meister (2001). Wandering Joy: Meister Eckhart's, Mystical Philosophy. SteinerBooks.
  • Fortune, Dion. The esoteric philosophy of love and marriage. Weiser Books, 2000.
  • Guénon, Rene (2001). Man and his becoming according to the Vedanta. Sophia Perennis.
  • Magno, Joseph A. (2005). The spiritual philosophy of the Tao Te Ching. Pendragon Publishing, Inc..
  • Myerson, Joel (Ed.). (2000). Transcendentalism: A Reader. Oxford University Press.
  • Packer, Barbara L. (2007). The transcendentalists. University of Georgia Press
  • Rumi, Jalaluddin. The Rumi Collection. Shambhala Publications, 2005.
  • Smith, David C. "Walking as Spiritual Discipline: Henry Thoreau and the Inward Journey." Soundings (1991): 129-140.
  • Thoreau, Henry David. The Writings of Henry David Thoreau.... Vol. 20. Houghton, Mifflin, 1906.
  • Thoreau, Henry David (2006): Walden. Yale University Press
  • Waterfield, Robin (2005). René Guenon and the Future of the West: The Life and Writings of a 20th century Metaphysician. Sophia Perennis.

Litteratur på fransk redigér

  • Benoist, Alain. "La religion de l’Europe." Éleménts 33 (1980): 5-28.
  • Benoist, Alain. Jésus et ses frères: et autres écrits sur le christianisme, le paganisme et la religion. Association des Amis d'Alain de Benoist, 2006.
  • Benoist, Jocelyn. Eléments de philosophie réaliste: réflexions sur ce que l'on a. Vrin, 2011.
  • Gagnebin, Charles (1964). "La pensée de Plotin, une philosophie de la vie spirituelle." Revue de Théologie et de Philosophie 14.2: 84-95
  • Guénon, René. Autorité spirituelle et pouvoir temporel. Héritage, 2022.
  • James, Marie-France. Esotérisme et christianisme, autour de René Guénon: explorations bio-bibliographiques. Vol. 1. Fernand Lanore, 2008.
  • Lacombe, Olivier (1958): "Réflexions sur la Philosophie indienne." Diogène 24: 40.
  • Piraino, Francesco. "L’héritage de René Guénon dans le soufisme du XXIe siècle en France et en Italie." Religiologiques 31 (2016): 155-180.
  • Saffrey, Henri Dominique. "Quelques aspects de la spiritualité des philosophes néoplatoniciens de Jamblique à Proclus et Damascius." Revue des Sciences philosophiques et théologiques (1984): 169-182.

Litteratur på tysk redigér

  • Böhme, Jakob. Jakob Bohme's Sammtliche werke. Johann Umbrosius Barth, 1841
  • Böhme, Jakob. Aurora oder Morgenröte im Aufgang. BoD–Books on Demand, 2016.
  • Frauwallner, Erich. Die Philosophie des Buddhismus: Mit einem Vorwort von Eli Franco und Karin Preisendanz. Akademie Verlag, 2010.
  • Müller, Joachim, and Johann Wolfgang von Goethe. " Weltseele", eine lyrisch-philosophische Triade Goethes. Vol. 70. No. 3. Akademie-Verlag, 1984
  • Ruh, Kurt. "Meister Eckhart und die Spiritualität der Beginen." Perspektiven der Philosophie. Brill, 1982. 323-334.
  • Schmidt-Biggemann, W. (1998). Geistige Prozeßnatur: Schellings spirituelle Naturphilosophie zwischen 1800 und 1810. Hölderlin-Jahrbuch, 42-57.

Referencer redigér

  1. ^ Rousseau, David (2019). "Spirituality and philosophy". The Routledge International Handbook of Spirituality in Society and the Professions
  2. ^ Antonov, Vladimir. Classics of Spiritual Philosophy and the Present. CreateSpace, 2008.
  3. ^ Miller, Courtney (2016). "'Spiritual but not religious': Rethinking the legal definition of religion". Virginia Law Review. 102 (3): 833–894.
  4. ^ a b Inglehart, Ronald; Baker, Wayne E. (2000). "Modernization, Cultural Change, and the Persistence of Traditional Values". American Sociological Review. 65 (1): 19–51.
  5. ^ Siderits, Mark. Buddhism as philosophy: An introduction. Routledge, 2017.
  6. ^ Eckhart 2001
  7. ^ Sedgwick 2009
  8. ^ Thoreau 2006
  9. ^ Draeby 2023
  10. ^ a b Davidson, Arnold I. "Spiritual exercises and ancient philosophy: An introduction to Pierre Hadot." Critical inquiry16.3 (1990): 475-482.
  11. ^ Kranenborg, Reender. "New Age and Neopaganism: Two Different Traditions." The 2001 International Conference-The Spiritual Supermarket: Religious Pluralism in the 21st Century, London. 2001. APA
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Spirituel_filosofi&oldid=11759212"