Stærke verber

Stærke verber er en gruppe af verber i de germanske sprog, der er kendetegnet ved aflyd, nulendelse i præteritum og n-endelse i participiet. De står i modsætning til det store flertal af verber, de svage verber, der ikke har aflyd og d- eller t-endelser i præteritum og participiet.

Stærke verber på dansk

På rigsdansk er participiets -en normalt erstattet af -(e)t (egentlig neutrum af -en, men understøttet af det enslydende -(e)t i de svage verber). Den gamle endelse er dog stadig levende i dial. i alle anvendelser af participiet, f.eks. jeg har funden ud af det, han har hjulpen mig. Lignende anvendelser finder man i ældre dansk prosa. På moderne rigsdansk bruges en-endelsen derimod kun, når participiet fungerer som et adjektiv, og det kun i skarp konkurrence med t-former, f.eks. opgaven er bunden, en ubuden gæst (men en uindbudt gæst).

Præsens har som ofte Stød i modsætning til de fleste (men langt fra alle) svage verber. Stødet opstår regelmæssigt i enstavelsesord, og eftersom præsensendelsen på olddansk var -r i de fleste stærke verber, har disse præsensformer også været enstavelsesord, f.eks. bītr > bider. I den nedenstående liste er stødet angivet med tegnet ˀ. Eftersom der er nogen variation med hensyn til rækkefølgen af stød og halvvokalerne v, j, d, r, er det i det nedenstående konsekvent skrevet efter halvvokalen (som i de fleste tilfælde er det hyppigste i det talte sprog).

Infinitiv	Præsens	Præteritum	Participium
bede, talespr. beˀ	beder, talespr. berˀ	badˀ	beˀdt, arkaisk adj. ubedˀen
betydˀe	betydˀer	betødˀ	betydˀet
bide	bidˀer	bedˀ	bidt, dial. beden
binde	bindˀer	bandˀt	bundet, adj., dial. bunden
blive	blivˀer, talespr. blirˀ	blevˀ, talespr. bleˀ	blevet, adj., dial. bleven
briste	brister	brast / bristede	bristet
bryde	brydˀer	brødˀ	brudt, adj. (i overført betydning) broden
byde	bydˀer	bødˀ	budt, adj. ubudˀen
bære	bærer, talespr. bærˀ	bar	båret, adj., dial. båren
drage	drager	drogˀ	draget, adj., dial. dragen
drikke	drikker	drak	drukket, adj., dial. drukken
drive	drivˀer	drevˀ	drevet, adj., dial. dreven
falde	faldˀer	faldˀt	faldet, adj., dial. falden
fare	farer	forˀ	faret, adj., dial. faren
finde	findˀer	fandˀt	fundet, adj., dial. funden
findes	findes	fandtes	fandtes
flyde	flydˀer	flødˀ	flydt, (forældet dial. fløden
flyve	flyvˀer	fløjˀ	fløjet, adj., dial. fløjen
fortrydˀe	fortrydˀer	fortrødˀ	fortrudt, adj., dial. fortrødˀen
fryse	fryˀser	frøˀs	frosset, adj., dial. frossen
fyge	fyˀger	føgˀ	føget, adj., dial. føgen
fåˀ	fårˀ	fik	fået, dial. fåen
gide	gidˀer	gadˀ	gidet, dial. giden
give	givˀer, talespr. girˀ	gavˀ, gaˀ	givet, talespr. ge(v)et adj., dial. given
glide	glidˀer	gledˀ	gledet, adj., dial. gleden
gnide	gnidˀer	gnedˀ	gnedet, adj., dial. gneden
gribe	griˀber	greˀb	grebet, adj., dial. greben
græde	grædˀer	grædˀ	grædt
gyde	gyder	gødˀ	gydt
gyse	gyˀser	gøˀs	gyst
gælde	gældˀer	gjaldˀt	gjaldˀt, gældˀt
gåˀ	gårˀ	gik	gået, dial. gåen
hedde	heddˀer	hedˀ	heddet
hive	hivˀer	hevˀ	hevet, adj., dial. heven
hjælpe	hjælˀper	hjalˀp	hjulpet, adj., dial. hjulpen
holde	holdˀer	holdˀt	holdˀt, adj. holden
hænge	hængˀer	hangˀ	hængˀt, dial. hunget, -en
jage	jager	jogˀ / jagede	jaget, adj., dial. jagen
klinge	klinger	klangˀ / klingede	klinget, dial. klunget, -en
knibe, talespr. knive	kniˀber, , talespr. knivˀer	kneˀb, talespr. knevˀ	knebet, adj. kneben, dial. kneven
komme	kommˀer	komˀ	kommet, adj., dial. kommen
krybe, talespr. kryve	kryˀber, talespr. kryvˀer	krøˀb, talespr. krøvˀ	krøbet, adj. krøben, dial. krøven
kvæde	kvæder	kvadˀ	kvædet, adj. halvkvæden
lade, la	lader, talespr. lar	lodˀ	ladet, adj. storladen, dial. laden
leˀ	lerˀ	loˀ	leˀet, leˀt
lide	lidˀer	ledˀ	lidt, forældet ledet, -en, adj. forledˀen
ligge	ligger	låˀ	ligget, forældet liggen, dial. le(g)en
lyde	lydˀer	lødˀ	lydt
lyve	lyvˀer	løjˀ	løjet, adj. forløjen
løbe, talespr. løve	løˀber, talespr. løvˀer	løˀb, talespr. løvˀ	løbet, adj. løben, dial. løven
nyde	nydˀer	nødˀ	nydt
nyse	nyˀser	nøˀs	nyst, dial. nøsen
pibe, talespr. pive	piˀber, talespr. pivˀer	peˀb, talespr. pevˀ	pebet, adj. peben, dial. peven
ride	ridˀer	redˀ	redet, adj., dial. reden
rive	rivˀer	revˀ	revet, adj., dial. reven
ryge	ryˀger	røgˀ	røget, adj., dial. røgen
seˀ	serˀ	såˀ	setˀ
seˀs	seˀs	såˀs	seˀt(e)s, talespr. såˀs
sidde	siddˀer	sadˀ	siddet, dial. sidden
skride	skridˀer	skredˀ	skredet, adj., dial. skreden
skrige	skriˀger	skregˀ	skreget, adj., dial. skregen
skrive	skrivˀer	skrevˀ	skrevet, adj., dial. skreven
skyde	skydˀer	skødˀ	skudt
skære	skærer, skærˀ	skarˀ	skåret, adj., dial. skåren
slibe	sliˀber	sleˀb	slebet, adj., dial. sleben
slide	slidˀer	sledˀ	slidt, forældet sledet, -en
slåˀ	slårˀ	slogˀ	slået, adj., dial. slagen
smide	smidˀer	smedˀ	smidt, forældet smedet, -en
snyde	snydˀer	snødˀ	snydt
sove	sovˀer	sovˀ	sovet, adj., dial. soven
spinde	spindˀer	spandˀt	spundet, adj., dial. spunden
springe	springˀer	sprangˀ	sprunget, adj., dial. sprungen
sprække	sprækker	sprak	sprukket, adj., dial. sprukken
stige	stiˀger	stegˀ	steget, adj., dial. stegen
stikke	stikker	stak	stukket, adj., dial. stukken
stinge, forældet stjunge	stingˀer	stak	stunget, adj., dial. stungen
stinke	stinˀker	stanˀk	stinket, dial. stunket, -en
stjæle	stjæˀler	stjaˀl	stjålet, adj., dial. stjålen
stryge	stryˀger	strøgˀ	strøget, adj., dial. strøgen
ståˀ, arkaisk stande	stårˀ, arkaisk stander	stodˀ, talespr. stoˀ	stået, dial. ståen, arkaisk standet, -en
svide	svidˀer	svedˀ	svedet, adj., dial. sveden
svinde	svindˀer	svandˀt	svundet, adj., dial. svunden
sværge	sværger	svorˀ	svoret, sværget, adj., dial. svoren
synge, forældet sjunge	syngˀer	sangˀ	sunget, adj., dial. sungen
synke	synˀker	sanˀk	sunket, adj., dial. sunken
tage, talespr. ta	tager, talespr. tarˀ	togˀ, talespr. toˀ	taget, adj., dial. tagen
tie	tier	tavˀ, talespr. tiede, forældet tavde	tiet, forældet tavt, dial. tagen
træffe	træffer	traf	truffet, adj., dial. truffen
trække	trækker	trak	trukket, adj., dial. trukken
tvinge	tvinger	tvang	tvunget, adj., dial. tvungen
vinde	vindˀer	vandˀt	vundet, adj., dial. vunden
vride	vridˀer	vredˀ	vredet, adj., dial. vreden
være	er	var	været, dial. væren, våren
æde	ædˀer	ådˀ	ædt, forældet æden