Stellenbosch er den næstældste europæiske bosætning i provinsen Western Cape i Sydafrika efter Cape Town og ligger 50 km nordøst for Cape Town langs bredden af Eerste River. Byen blev kendt som City of Oaks eller Eikestadafrikaans på grund af sit store antal egetræer, som byens grundlægger, Simon van der Stel, lod plante langs gaderne.

Stellenbosch

Plein Street i Stellenbosch
Overblik
Land Sydafrika Sydafrika
Grundlagt 1679 Rediger på Wikidata
Postnr. 7600, 7599 Rediger på Wikidata
Telefonkode 021 Rediger på Wikidata
UN/LOCODE ZASTH Rediger på Wikidata
Andet
Højde m.o.h. 136 m Rediger på Wikidata
Hjemmeside www.stellenbosch.org.za
Oversigtskort

Stellenbosch University ligger i byen og Technopark Stellenbosch er et moderne forretnings– og forskningskompleks, som ligger i den sydlige del af byen nær Stellenbosch golfbane.

Byen siges at være hjertet af afrikanerkulturen på grund af det store antal akademikere og studenter, som har levet og studeret her.

Befolkning redigér

Stellenbosch har en befolkning på 117.713 pr. 2001. Hertil kommer det varierende antal studenter i byen. Befolkningen taler primært afrikaans med store xhosa og engelsksprogede minoriteter. Den sorte befolkning taler primært xhosa, mens hvide taler afrikaans eller engelsk. De farvede (blandede racer og efterkommere af khoisan) er primært afrikaanssprogede og er i majoritet i byen.

Økonomi redigér

 
Vingård ved Stellenbosch

Stellenbosch–, Paarl– og Franschhoek–dalene udgør Cape Winelands, den største af de to vigtigste vinregioner i Sydafrika. Den sydafrikanske vinindustri producerer omkring en million liter vin om året. Stellenbosch er det primære sted for kultivering af, og forskning i, vindruer. Professor Abraham Isak Perold var den første professor i kultivering af vindruer ved universitetet i Stellenbosch. Stellenbosch vinrute, som blev etableret i 1971, er et verdenskendt og populært turistmål.

Navn redigér

Stellenbosch har sit navn fra byens grundlægger, Kapkoloniens sidste guvernør, Simon van der Stel, som tillige har lagt navn til flåde- og havnebyen Simon's Town.

Eksterne links redigér