Stenbogade

kort gade i Ribe

Stenbogade er en kort gade mellem Von Støckens Plads og Torvet i byen Ribe. I dag har gaden kun én offentlig adresse, Stenbogade 1. Sidst i 1900-tallet havde gaden tre matrikler mere.

Stenbogade set fra syd i retning af Torvet

I forbindelse med en større restaurering af Ribe Domkirke, hvor man blandt andet opførte Mariatårnet, besluttede man at lade de tre huse nedrive, så udsigten til Ribe Domkirke blev bedre. Allerede 5. januar 1894 blev nedbrydningen af de tre huse udbudt i offentlig auktion. De skulle være nedbrudt otte uger efter.

I ét af husene havde bager Hans Petersen sit bageri. Karnappen fra dette hus er i dag at finde i Den Gamle By i butikken kaldet Bageren i Algade. En del af bindingsværket fra facaden på dette hus blev genbrugt i opførelsen af Puggaardsgade 4 i 1929.[1]

Danmarks næstældste værtshus - Stenbohus redigér

Eneste tilbageværende hus i Stenbogade, er Stenbohus med husnummeret 1.

I mange år var der hotel på adressen. Med tilhørende beværtning - i dag finder man kun beværtningen.

Maj 2019 slog Rigsarkivet fast, at Stenbohus er Danmarks næstældste værtshus og med sikkerhed kan spores tilbage til 1810[2]

Referencer redigér

  1. ^ Ripenser-bladet Nr. 11, december 1929
  2. ^ Rigsarkivet slår fast: Ribe har Danmarks næstældste værtshus - Ribe Ugeavis 28. maj 2019

Litteratur redigér

  • Vores gade et projekt under Esbjerg Kommune i forbindelse med Ribe By's 1300 års jubilæum i 2010

55°19′40″N 8°45′45″Ø / 55.32789°N 8.76262°Ø / 55.32789; 8.76262