Wikipedia

Stepan Bandera

ukrainsk politiker

Stepan Andriyovych Bandera (ukrainsk: Степа́н Андрі́йович Банде́ра, polsk: Stepan Andrijowycz Bandera, 1. januar 1909 – 15. oktober 1959) var en ukrainsk politisk leder af den mest højreekstremistiske, ultranationalistiske og militante del af Organisationen af Ukrainske Nationalister (OUN). Denne bevægelse og fløj blev også kendt under navnet OUN-B (Bandera-fløjen).[1][2][3][4][5][6][7][8]

Stepan Bandera
Stepan Bandera, ca. 1934
Personlig information
Født 1. januar 1909 Rediger på Wikidata
Staryj Uhryniv, Ukraine Rediger på Wikidata
Død 15. oktober 1959 (50 år) Rediger på Wikidata
München, Bayern, Tyskland Rediger på Wikidata
Dødsårsag Forgiftning Rediger på Wikidata
Gravsted Waldfriedhof München-Großhadern Rediger på Wikidata
Politisk parti Organisationen af ukrainske nationalister (Bandera-bevægelsen), Organisationen af ukrainske nationalister Rediger på Wikidata
Far Andrij Mykhajlovytj Bandera Rediger på Wikidata
Mor Myroslava Volodymyrivna Bandera Rediger på Wikidata
Søskende Bohdan Andrijovytj Bandera,
Oksana Andrijivna Bandera,
Vasyl Andrijovytj Bendara,
Oleksandr Bandera Rediger på Wikidata
Ægtefælle Jaroslava Vasylivna Bandera Rediger på Wikidata
Barn Andrij Bandera Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Det nationale polytekniske Universitet i Lviv Rediger på Wikidata
Medlem af Organisationen af ukrainske nationalister Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Politiker Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Ukraines helt, statslig orden Rediger på Wikidata
Fængslet i Sachsenhausen Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Ukrainisk frimærke til 100-årsdagen i 2009
En ung Stepan Bandera, 1923
Statue af Bandera i Ternopil, 1. januar 2017. Flankeret af hans tilhængeres sort-røde fane
Grav på skovkirkegård i München, april 2014
Tilhængere af FK Karpati Lviv med et banner med påskriften "Bandera – unser Held“

Bandera blev født i byen Staryj Uhryniv i regionen Galicien, som på daværende tidspunkt var en del af Østrig-Ungarn. I forbindelse med Riga-freden i 1921 blev området en del af den 2. polske republik. Bandera var søn af en præst af den ukrainske græsk-katolske kirke,[9] og voksede derfor op i et meget patriotisk og religiøst hjem. Han var fra en tidlig alder involveret i nationalistiske organisationer og blev i 1929 medlem af OUN.

Banderas synspunkter og holdninger er blevet beskrevet som værende formet af talrige højreekstremistiske ideologier og værdier, herunder er hans politik associeret med ultranationalisme, fascisme, racisme og antisemitisme.[2][10][11] Han var yderligere fascineret af vold, som han mente, var den eneste vej til at etablere en ukrainsk stat. Bandera og hans tilhænger var også fortaler af selektiv avl, for på denne måde at skabe en "ren" ukrainsk race.[12] Af disse årsager har flere historikere og iagttager også skildret lighederne mellem Banderas OUN-B og datidens nazistiske samt fascistiske ideologier – herunder særligt lighederne mellem deres antiliberalistiske, antikommunistiske, totalitære og antisemitiske holdninger, samt deres anvendelse af fascistiske hilsner og Førerprincip.[13] Bandera afviste samtidig enhver form for samarbejde med dem, der regerede de ukrainske områder: om det så var de polske eller sovjetiske myndigheder. Bandera anså Rusland som den største modstander, men tolererede samtidig heller ikke polakkerne.[5]

Bandera blev i 1934 dømt til døden for sin involvering i mordet på Polens indenrigsminister Bronisław Pieracki, men dette blev efterfølgende omgjort til livsvarigt fængsel. Han blev løsladt fra fængslet i 1939 efter invasionen af Polen. Bandera havde efterfølgende forbindelse til og støtte fra Gestapo og de nazistiske efterretningstjeneste, da disse anså OUN-B som en nyttig organisationer, der kun anvendes til at undergrave Sovjetunionen indefra.[14]

Blot en dag efter Nazityskland invasion af Sovjetunionen, d. 23. juni 1941, sendte Bandera et brev til Hitler, hvori han argumenterede for et uafhængigt Ukraine.[15] Den 30. juni 1941, med de nazistiske troppers ankomst til Ukraine, udformede Bandera og OUN-B en deklaration, hvori de erklærede en uafhængig ukrainsk stat ("Act of Renewal of Ukrainian Statehood").[13] I deklarationen fremgik en lovning om, at den nye ukrainske stat ville samarbejde med Nazityskland under Hitlers ledelse, ligesom deklarationen blev afsluttet med en hyldest til Hitler: "Ære til den heroiske tyske hær og dens fører, Adolf Hitler".[15][16] Bandera havde forventet, at det nazistiske regime ville anerkende et uafhængigt fascistisk Ukraine som en allieret til aksemagterne, hvilket viste sig ikke at holde stik, idet tyskerne afviste proklamationen. Bandera blev derfor efterfølgende sendt i husarrest og senere arresteret af Gestapo.[15]

Efter krigen bosatte Bandera sig med sin familie i Vesttyskland, hvor han forblev lederen af OUN-B og arbejdede med adskillige antikommunistiske organisationer, ligesom han også samarbejdede med de amerikanske og britiske efterretningstjenester.[17] Fjorten år efter krigens afslutning blev Bandera myrdet i 1959 af KGB-agenter i München, Vesttyskland.[18][19][20]

Bandera er i dag en yderst kontroversiel person i Ukraine.[21][22] Flere ukrainere – særligt i Vestukraine – hylder ham som en helt, en martyr og en befrielseskæmper,[6][23][24] mens andre ukrainere – særligt i Syd- og Østukraine – fordømme ham som en fascist og nazi-kollaboratør,[24][12] der sammen med sine tilhængere var ansvarlig for flere massakre på polske, jødiske og andre civile.[25][26][27][28]

Den 22. januar 2010 tildelte Ukraines daværende præsident, Viktor Jusjtjenko, Bandera en posthume titel som værende "Helt af Ukraine".[29] Europa-Parlamentet, Rusland, Polen og jødiske politikere og organisationer fordømte alle denne hæderstitel.[30][31][32][33][34] Præsident Viktor Janukovitj, som tiltrådte blot en måned senere, erklærede prisen ulovlig, da Bandera aldrig havde været statsborger i Ukraine, hvilket var en nødvendighed for at få prisen. Denne annullering blev stadfæstet af en domstolsafgørelse i april 2010.[35] I januar 2011 blev prisen officielt annulleret.[36][37] Et forslag i august 2019 om at give prisen til Bandera på ny blev afvist af det ukrainske parlament.[38]

Referencer redigér

  1. ^ Timothy Snyder (24. februar 2010). "A Fascist Hero in Democratic Kiev" (engelsk). The New York Review of Books. Hentet 1. februar 2015.
  2. ^ a b Rossolinski, Grzegorz (2014-10-01). Stepan Bandera: The Life and Afterlife of a Ukrainian Nationalist: Fascism, Genocide, and Cult (engelsk). Columbia University Press. ISBN 978-3-8382-6684-8. His most popular nickname was baba (woman)..(page 97)
  3. ^ McBride, Jared (2016-07-21). "Ukrainian Holocaust Perpetrators Are Being Honored in Place of Their Victims". Tablet Magazine. Hentet 2022-10-15. ..Kyiv city government just voted to name a street after far right-wing nationalist leader, Stepan Bandera..
  4. ^ Kuzio, Taras; D'Anieri, Paul J. (2002). Dilemmas of State-led Nation Building in Ukraine (engelsk). Greenwood Publishing Group. s. 166. ISBN 978-0-275-97786-3. The OUN divided in 1940 into a radical wing under Bandera and a more conservative one under Melnyk ...
  5. ^ a b Marples, David R. (2006). "Stepan Bandera: The Resurrection of a Ukrainian National Hero". Europe-Asia Studies. 58 (4): 555-566. doi:10.1080/09668130600652118. ISSN 0966-8136. JSTOR 20451225. S2CID 144243956.
  6. ^ a b Goda, Norman J. W. (2010-01-22). "Who Was Stepan Bandera?". History News Network. Hentet 2022-09-24.
  7. ^ Reid, Anna (2022-09-29). Borderland: A Journey Through the History of Ukraine (engelsk). Orion. ISBN 978-1-3996-0918-0. Stepan Bandera, leader of the Nazi-sponsored terrorist group OUN.
  8. ^ Winstone, Martin (2014-10-30). The Dark Heart of Hitler's Europe: Nazi Rule in Poland Under the General Government (engelsk). Bloomsbury Publishing. s. 104. ISBN 978-0-85772-519-6. .. who followed the terrorist Stepan Bandera (page 104) .. These hopes were almost immediately dashed and many leaders (including Bandera in Krakow) were arrested by the Germans. Nonetheless, both wings of the OUN largely continued to work with the Nazis (page 104) .. Stepan Bandera, the leader and ideological mentor of the nationalist murderers of Poles and Jews (page 249)
  9. ^ Rossolinski, Grzegorz (2014). The Life and Afterlife of a Ukrainian Nationalist : Fascism, Genocide, and Cult. Columbia University Press. ISBN 9783838206844.
  10. ^ Himka, John-Paul (2010). "The Organization of Ukrainian Nationalists and the Ukrainian Insurgent Army: Unwelcome Elements of an Identity Project". Ab Imperio. 2010 (4): 83-101. doi:10.1353/imp.2010.0101. ISSN 2164-9731. S2CID 130590374. It is an undeniable fact, though, that OUN organized pogroms and mass violence against Jews and others throughout Western Ukraine in July 1941.German documentation and Jewish testimony are unanimous that Ukrainians were the pogromists. The pattern of the violence exhibits many features of coordination over the whole territory .... Both were anti-democratic, anti-Semitic, xenophobic, and admirers of the Italian fascists and German national socialists. Both were involved in atrocities, though the Bandera wing was much more deeply involved .... after Stalingrad and after Kursk, OUN began to distance itself from fascism, particularly at its Third Extraordinary Grand Assembly in August 1943. Bandera himself, however, remained true to the old ideology to the end.
  11. ^ Timothy Snyder (24. februar 2010). "A Fascist Hero in Democratic Kiev". The New York Review of Books. NYR Daily.
  12. ^ a b Faiola, Anthony (25. marts 2014). "A ghost of World War II history haunts Ukraine's standoff with Russia". The Washington Post. Hentet 9. oktober 2022.
  13. ^ a b Rudling, Per A. (2011). "The OUN, the UPA and the Holocaust: A Study in the Manufacturing of Historical Myths". The Carl Beck Papers in Russian and East European Studies (2107). doi:10.5195/CBP.2011.164. ISSN 2163-839X.
  14. ^ p.15 ОУН в 1941 році: документи [The OUN in 1941: documents]. Kyiv: Institute of Ukrainian History, Shevchenko University, 2006. ISBN 966-02-2535-0. "У владних структурах рейху знайшлися сили яки з прагматичних міркувань стали на захист бандерівців. Керівники гестапо сподівалися використовувати їх у власних цілях а керівники абверу а радянському тилу." [In the power structures of the Reich, there were forces that, for pragmatic reasons, came to the defense of Bandera's people. The leaders of the Gestapo hoped to use them for their own purposes, and the leaders of the Abwehr for the Soviet rear.]
  15. ^ a b c Piotrowski, Tadeusz (2007-01-09). Poland's Holocaust: Ethnic Strife, Collaboration with Occupying Forces and Genocide in the Second Republic, 1918–1947 (engelsk). McFarland. s. 221, 363. ISBN 978-0-7864-2913-4. [p. 221] On June 30, 1941, the Bandera faction unilaterally declared Ukrainian independence! This event was preceded by a letter to Hitler from Bandera, who argued the case for an independent Ukrainian state but said nothing about the OUN-B's intended course of action. The letter was dated June 23, 1941, just one day after the German invasion of the Soviet Union. There was no reply from Hitler. ... [p. 363] After their release from Bereza Kartuska (September 5–10, 1939), Bandera and the others contacted the Abwehr and, after a rest, returned to their operational base (called Kochstelle by Volodymyr Kubiiovych) in Krakow. There, they maintained close contact with Wehrmacht officials.
  16. ^ Littman, Sol (2003). Pure Soldiers Or Sinister Legion: The Ukrainian 14th Waffen-SS Division (engelsk). Black Rose Books. ISBN 978-1-55164-219-2.
  17. ^ Chastiy, Ruslan Viktorovych (2007). Степан Бандера: мифы, легенды, действительность [Stepan Bandera: myths, legends, reality] (russisk). Kharkiv: Folio. s. 382. ISBN 978-9660336568. OCLC 83597856.
  18. ^ Christopher Andrew and Vasili Mitrokhin, The Sword and the Shield: The Mitrokhin Archive and the Secret History of the KGB, Basic Books, 1999. ISBN 0-465-00312-5, p. 362.
  19. ^ Kondratyuk, Kostyantin. Новітня історія України 1914–1945 [New History of Ukraine]. — Lviv: Видавничий центр ЛНУ імені Івана Франка, 2007. (in Ukrainian)
  20. ^ CIA. "National Archives NextGen Catalog". catalog.archives.gov. s. 1, 251, 259. Arkiveret fra originalen 2. januar 2023. Hentet 2023-01-02.
  21. ^ "Ukrainians march in honour of controversial nationalist hero Stepan Bandera". euronews (engelsk). 2. januar 2016. Hentet 27. november 2018.
  22. ^ Cohen, Josh. "Dear Ukraine: Please Don't Shoot Yourself in the Foot". Foreign Policy (engelsk). Hentet 27. november 2018.
  23. ^ "Russia uses Israeli tweet against neo-Nazi march". The Jerusalem Post | JPost.com (amerikansk engelsk). Hentet 2023-01-02.
  24. ^ a b Goncharenko, Roman (22. maj 2022). "Stepan Bandera: Ukrainian hero or Nazi collaborator?". Deutsche Welle. Hentet 11. oktober 2022.
  25. ^ Henryk Komański and Szczepan Siekierka, Ludobójstwo dokonane przez nacjonalistów ukraińskich na Polakach w województwie tarnopolskim w latach 1939–1946 (2006), p. 203 (in Polish)
  26. ^ Arad, Yitzhak (2009). The Holocaust in the Soviet Union. Lincoln, Nebraska: University of Nebraska Press. s. 89. ISBN 9780803222700. OCLC 466441935.
  27. ^ Himka, John-Paul (2011). "The Lviv Pogrom of 1941: The Germans, Ukrainian Nationalists, and the Carnival Crowd". Canadian Slavonic Papers/Revue Canadienne des Slavistes (engelsk). LIII (2–3–4) – via academia.edu.
  28. ^ Filtenborg, Emil (2021-03-19). "In Ukraine, Stepan Bandera's legacy is a political football... again". Euronews (engelsk). Hentet 2022-10-29. There are few figures in Ukrainian history as controversial as Stepan Bandera, and fewer still are able to influence so profoundly modern politics more than six decades after their death. Bandera, who died in 1959 after being poisoned by Soviet agents, is seen as a national hero who fought for Ukrainian independence during the 1930s and 1940s. To others, he is a war criminal whose nationalist forces carried out atrocities against Jews and Poles during WW2.
  29. ^ "УКАЗ ПРЕЗИДЕНТА УКРАИНЫ № 46/2010: О присвоении С.Бандере звания Герой Украины" [Decree of the President of Ukraine No. 46/2010: On the assignment of S. Bandera the title of Hero of Ukraine]. President of Ukraine (russisk). Arkiveret fra originalen 25. januar 2010. Hentet 22. januar 2010.
  30. ^ "Texts adopted – Thursday, 25 February 2010 – Situation in Ukraine – P7_TA(2010)0035". Europarl.europa.eu. Hentet 18. august 2018. Deeply deplores the decision by the outgoing President of Ukraine, Viktor Yushchenko, posthumously to award Stepan Bandera, a leader of the Organisation of Ukrainian Nationalists (OUN) which collaborated with Nazi Germany, the title of ‘National Hero of Ukraine', hopes, in this regard, that the new Ukrainian leadership will reconsider such decisions and will maintain its commitment to European values.
  31. ^ Rosenfeld, Alvin H. (2013-06-19). Resurgent Antisemitism: Global Perspectives (engelsk). Indiana University Press. s. 226. ISBN 978-0-253-00890-9. In January 2010, former president of Ukraine Victor Yushchenko officially 'rehabilitated' Stepan Bandera, head of one of the two factions of the Organization of Ukrainian Nationalists and the political sponsor of the Ukrainian Insurgent Army. This act drew condemnation from Russia, Poland, and Jewish groups.
  32. ^ Simon Wiesenthal Center (28. januar 2010). "Wiesenthal Center Blasts Ukrainian Honor For Nazi Collaborator".
  33. ^ Narvselius, Eleonora (2012). "The 'Bandera Debate': The Contentious Legacy of World War II and Liberalization of Collective Memory in Western Ukraine". Canadian Slavonic Papers. 54 (3-4): 469-490. doi:10.1080/00085006.2012.11092718. ISSN 0008-5006. S2CID 154360507.
  34. ^ Congress, World Jewish. "World Jewish Congress". World Jewish Congress (engelsk). Hentet 2022-08-25. World Jewish Congress troubled by honoring of Nazi collaborator in Ukraine
  35. ^ Донецький суд скасував указ Ющенка про присвоєння Бандері звання Героя [Donetsk court upholding Yushchenko's decree on awarding Bandera the title of Hero]. Radio Svoboda. Hentet 6. januar 2018.
  36. ^ "Рішенням суду президентський указ 'Про присвоєння С.Бандері звання Герой України' скасовано" [Presidential Decree 'On conferring the title of Hero of Ukraine on S. Bandera' passed to the decision of the court]. Arkiveret 15. januar 2011 hos Wayback Machine. President.gov.ua. Retrieved 16 January 2011.
  37. ^ Ivan Katchanovski (2013). "The Organization of Ukrainian Nationalists, the Ukrainian Insurgent Army, and the Nazi Genocide in Ukraine". Center for Advanced Holocaust Studies, United States Holocaust MemorialMuseum & Vienna Wiesenthal Institute for Holocaust Studies: 3 – via Paper presented at the Collaboration in Eastern Europe during World War II and the Holocaust Conference.
  38. ^ Проект Постанови про звернення до Президента України щодо присвоєння звання Героя України Бандері Степану Андрійовичу (посмертно) [Draft Resolution on the appeal to the President of Ukraine regarding awarding the title of Hero of Ukraine to Stepan Andriyovych Bandera (posthumously)]. Verkhovna Rada of Ukraine. Hentet 5. december 2018.

Se også redigér

Eksterne henvisninger redigér


 Spire
Denne politikerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Stepan_Bandera&oldid=11701633"