Stivbladet draba
Stivbladet Draba (Draba aizoides) er en staude med en tæt, pudeformet vækst. Den vokser i det alpine bælte ovenfor trægrænsen.
| Stivbladet Draba | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Brassicales (Korsblomst-ordenen) |
| Familie | Brassicaceae (Korsblomst-familien) |
| Slægt | Draba (Draba) |
| Art | D. aizoides |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Draba aizoides L., 1767 | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Beskrivelse redigér
Bladene er stedsegrønne og danner tætte rosetter. De er sukkulente, smalt elliptiske og helrandede med lange, børsteagtige randhår. Over- og underside er mørkt grågrønne. Blomstringen afhænger af snesmeltningen, men ligger gerne i marts-august. Blosmterne er samlet i endestillede, skærmagtige klaser med 3-20 enkeltblomster. Hver blomst er regelmæssig og 4-tallig med gule kronblade, som ofte bleges og bliver hvidlige. Frugterne er aflange, ofte tilspidsede skulper med mange frø.
Rodnettet er meget kraftigt og dybtgående langs sprækker og revner i undergrunden.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,10 x 0,10 m (1 x 1 cm/år). Målene kan bruges til beregning af planteafstande i fx haver.
Hjemsted redigér
| Stivbladet draba | |||||
| L = 8 | T = x | K = 4 | F = 3 | R = 9 | N = 1 |
Stivbladet Draba hører hjemme i det centrale, østlige og sydlige Europas bjergegne, hvor den vokser i det alpine bælte ovenfor trægrænsen. Den foretrækker en lysåben vokseplads med veldrænet, gruset og kalkrig, men næringsfattig jord.
I naturreservatet Lastoni Selva Pezzi nær Padua i Norditalien findes arten på nøgle kalkklipper i 1.500-1.900 m højde sammen med bl.a. Alpe-Dafne, Alpe-Kugleblomst, Carex mucronata (en art af Star), Dværg-Korsved, Festuca alpina (en art af Svingel), Murrude, Potentilla caulescens (en art af Potentil), Silene saxifraga (en art af Limurt) og Skør Bægerbregne[1]
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
