Storstockholm eller Stor-Stockholm er navnet på storbyregionen som omfatter kommunen Stockholm med de omliggende kommuner. I Storstockholm indgår alle kommuner i Stockholms län. Før 2005 var kommunerne Norrtälje, Nykvarn, Södertälje og Nynäshamn ikke en del af storbyregionen. Begrebet bruges indimellem fejlagtigt kun om byen Stockholm.

Storstockholm omfatter Stockholms län. Kommunen Stockholm i orange, andre kommuner i storbyregionen i gult.
Kommunerne i Storstockholm før 2005

Regionen redigér

Storstockholm som region bruges ofte til statistiske formål, og i dag bor der omkring 2.385.643 mennesker i området (2020). Det er den største storbyregionen i Sverige, fulgt af Storgöteborg og Stormalmö.

Storstockholm er Sveriges administrative centrum – både riksdagen, regeringen og kongehuset har hjemme i regionen. Storstockholm har tætte forbindelser med tog og fly. Sveriges største lufthavn, Arlanda, ligger i regionen. Bromma lufthavn og Stockholm C er også vigtige trafikknudepunkter.

Storstockholm og Storkøbenhavn, forskellige definitioner redigér

Statistikker vedrørende Storstockholm kan give et misforståeligt indtryk af storbyen Stockholms størrelse i sammenligning med andre tilsvarende storbyer i Europa, i hvert fald Storkøbenhavn: Det tidligere HT-område har 700 indbyggere/km2 (se Hovedstadsregionen), mens Storstockholm kun har 366 indbyggere/km2.[1] En lignende definition på begrebet "Storkøbenhavn" kunne inkludere det meste af Sjælland (7.031 km²) og hele Amager (96 km²), hvorved Københavns metropolområde ville komme op på et tilsvarende befolkningstal (cirka 2,3 millioner indbyggere) og befolkningstæthed (cirka 323 per km2).[2] Den nordligste og arealmæssigt største af kommunerne, Norrtälje, har kun 31 indbyggere/km2.

Kilder redigér

  1. ^ ”Folkmängd i riket, län och kommuner 30 juni 2020” Statistiska centralbyrån
  2. ^ 2.130.541 indbygger på Sjælland og 160.064 på Amager 1.1.2010 ifølge Danmarks Statistik