Strømand (Histrionicus histrionicus) er en fugl i familien af egentlige andefugle, der yngler ved vandløb i Nordamerika, det vestlige Rusland samt Grønland og Island. Arten er den eneste i slægten Histrionicus. Det er en kortdistancetrækker, der overvintrer ved kysten og derfor sjældent ses i Vesteuropa.

Strømand
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata
(Chordater)
Klasse Aves (Fugle)
Orden Anseriformes
(Andefugle)
Familie Anatidae
(Egentlige
andefugle
)
Underfamilie Anatinae
(Ægte ænder)
Slægt Histrionicus
Art H. histrionicus
Videnskabeligt artsnavn
Histrionicus histrionicus
(Linnaeus, 1758)
Hjælp til læsning af taksobokse

Beskrivelse redigér

 
Strømand; voksen han
 
Histrionicus histrionicus

Voksne hanner har gråblå fjerdragt med rødbrune sider og distinkte, hvide tegninger, som omfatter en større hvid plet ved næbroden. Voksne hunner er mindre farverige med brungrå fjerdragt med en hvid, rund plet på hovedet. Begge køn har hvide øredækker.

Strømanden har en glat, tætsiddende fjerdragt, der kan indeholde meget luft. Dette er afgørende for at kunne isolere den forholdsvis lille krop i det kolde vand. Luften får samtidig anden til at flyde ovenpå som en korkprop.[kilde mangler]

Udbredelse, levested og taksonomi redigér

Fuglen yngler hovedsageligt i den nordlige del af Asien og Nordamerika samt på Grønland og Island. Dens yngle-habitat er langs hastigt strømmende, kolde vandløb. De godt skjulte reder anbringes ofte på jorden i nærheden af vandet. Arten er en trækfugl, som om vinteren opholder sig ved stenede kyster ved Atlanterhavet og Stillehavet. Den er en sjælden gæst i Vesteuropa og aldrig truffet i Danmark.

Strømanden er den eneste nulevende art i sin slægt, Histrionicus. To forhistoriske ænder er beskrevet fra fossiler og menes at have tilhørt samme slægt.[kilde mangler]

Føde redigér

Strømænder finder deres føde enten dykkende eller i vandoverfladen. De æder bløddyr, krebsdyr, insekter og deres larver samt planteføde.

Status redigér

Arten er udbredt over et stort område og bestanden anses generelt at være i fremgang. Den anses derfor ikke som truet.

Bestanden er dog sårbar overfor olieudslip i kystnære områder.

Navn redigér

Dens videnskabelige slægtsnavn Histrionicus kommer fra det latinske "histro", hvilket betyder skuespiller.[kilde mangler]

Kilder/Henvisninger redigér

 
Wikimedia Commons har medier relateret til:


 Spire
Denne artikel om fugle er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.