Subaru Forester er en SUV fra det japanske bilmærke Subaru. Navnet "Forester" er engelsk for "skovarbejder".

Subaru Forester
Produktion
Producent Subaru
Koncern Fuji Heavy Industries
Model Forester
Produktionsår 1997
Produktionssted Ōta (Gunma), Japan
Karrosseri og platform
Type SUV
Karrosseriformer 5-dørs stationcar
Teknik Langsliggende frontmotor,
firehjulstræk
Drivlinje
Gearkasse Manuel og automatisk
Kronologi
Forgænger Ingen

Første og anden modelgeneration lignede med deres lave karrosserihøjde på ca. 1,60 m en konventionel mellemklassestationcar. Med en frihøjde på knap 20 cm og permanent firehjulstræk er bilen egnet til let terrænkørsel, og har som en af få biler i sit segment også fordelergearkasse. Dermed har føreren tilsammen 10 fremgående gear til rådighed.

Ligesom Subaru-modellerne Legacy, Impreza og Tribeca kører også Forester med boksermotorer. Ifølge Subaru har boksermotoren den store fordel, at på trods af den større frihøjde ligger bilens tyngdepunkt lavere end på sammenlignelige konkurrenter, hvilket har en positiv indflydelse på køredynamikken. Motorpressen beskriver Foresters køreegenskaber som afbalancerede, agile og godmodige. Ved langtidstests, i TÜV-beretninger og i kundetilfredshedsundersøgelser har Forester altid ligget på en af de første pladser.

Modelhistorie redigér

Forester (type SF, 1997−2002) redigér

Subaru Forester I
 
Subaru Forester (1997−2001)
Produktion
Produktionsår 19972002
Karrosseri og platform
Beslægtede Subaru Impreza
Drivlinje
Motorer Benzin:
2,0 liter (90−130 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2525 mm
Længde 4450 mm (1997−2001)
4460 mm (2001−2002)
Bredde 1735 mm
Højde 1650 mm
Egenvægt 1430 kg
 
Subaru Forester (2001−2002)

Den første generation af Forester kom på markedet i 1997. Bilen var drevet af en 2,0-liters firecylindret boksermotor med 90 kW (122 hk), som kunne kombineres med en femtrins manuel gearkasse eller et firetrins automatgear. Denne model blev i midten af 1998 suppleret af en 2,0-liters turboudgave med 125 kW (170 hk), og samtidig fik basismotoren sin effekt øget til 92 kW (125 hk).

Forester Turbo kunne, ligesom alle andre turboladede Subaru-modeller, kendes på det oven over intercooleren anbragte luftindtag på motorhjelmen. Med turboversionen var toppræstationer mulige, og Forester Turbo var ligeledes den hurtigste bil i klassen af firehjulstrukne stationcars.

I april 2001 gennemførtes et omfangsrigt facelift med ændringer på forlygterne, kølergrillen, bagklappen og baglygterne. Ligeledes blev sporvidden på bagakslen øget med 15 mm. 2,0 S Turbo havde nu 130 kW (177 hk).

Sikkerhed redigér

Modellen bedømmes af det svenske forsikringsselskab Folksam til at være lige så sikker som middelbilen[1].

Forester (type SG, 2002−2008) redigér

Subaru Forester II
 
Subaru Forester (2002−2005)
Produktion
Andre navne Chevrolet Forester
Produktionsår 20022008
Karrosseri og platform
Beslægtede Saab 9-2X
Subaru Impreza
Drivlinje
Motorer Benzin:
2,0−2,5 liter (92−169 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2525 mm
Længde 4450 mm (2002−2005)
4485 mm (2005−2008)
Bredde 1735 mm
Højde 1585−1650 mm
Egenvægt 1320−1474 kg
 
Subaru Forester (2005−2008)

I juli 2002 introduceredes den anden generation af Forester med et optisk stærkt modificeret karrosseri samt en modificeret kabine med et nyt instrumentbræt. Karrosseriets mål forblev stort set uændrede, ligesom effekten på begge motorerne med 92 kW (125 hk) hhv. 130 kW (177 hk). Programmet blev dog udvidet med en 2,5-liters turbomotor med 155 kW (210 hk). I Indien solgtes modellen som Chevrolet Forester.

I september 2005 fulgte et omfangsrigt facelift med nydesignet frontparti. Motorerne ydede nu 116 kW (158 hk) hhv. 169 kW (230 hk) for turbomodellens vedkommende. Den 2,0 liter store basismotor med 116 kW (158 hk) udmærkede sig ved et stort, brugbart omdrejningsområde. Det maksimalt tilladte omdrejningstal var 7400 omdr./min. Turbomotoren på 2,5 liter gav bilen en acceleration fra 0 til 100 km/t på 6,0 sekunder.

Da Subaru på daværende tidspunkt ikke lavede Forester med dieselmotor, kunne kunderne fra fabrikken mod merpris få eftermonteret et autogasanlæg. Brændstofomkostningerne kunne på denne måde reduceres kraftigt i forhold til ren benzindrift. Autogasteknikken fandtes til Subaru Forester 2,0X samt til Impreza 2,0R, Legacy 2,0R og Outback 2,5i.

Sikkerhed redigér

Modellen bedømmes af det svenske forsikringsselskab Folksam til at være lige så sikker som middelbilen[1].

Tekniske specifikationer redigér

[2]

Model Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
2002 − 2005
2.0 X 1994 92 (125) / 5600 184 / 3600 11,4 180
2.0 XT 1994 130 (177) / 5600 245 / 3200 8,3 202
2.5 XT 2457 155 (210) / 5600 320 / 3600 6,3 226
2005 − 2008
2.0 X 1994 116 (158) / 6400 186 / 3200 9,7 197
2.5 XT 2457 169 (230) / 5600 320 / 3600 6,0 216


Forester (type SH, 2008−2013) redigér

Subaru Forester III
 
Subaru Forester (2008−2010)
Produktion
Produktionsår 20082013
Drivlinje
Motorer Benzin:
2,0−2,5 liter (110−169 kW)
Diesel:
2,0 liter (108 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2615 mm
Længde 4560 mm
Bredde 1780 mm
Højde 1700 mm
Egenvægt 1500−1585 mm

Den tredje generation af Forester kom på markedet den 29. marts 2008. Modellen var vokset betydeligt i længde og højde, og kunne nu mere mere entydigt end tidligere konkurrere med de etablerede SUV-modeller Ford Kuga, Toyota RAV4, Honda CR-V og Volkswagen Tiguan. I teknisk hensigt var modellen dog næsten uændret, og havde fortsat boksermotorer og det kendte "Symmetrical AWD"-firehjulstræksystem.

Kunden kunne vælge mellem udstyrsvarianterne Trend, Active, Comfort og Exclusive.

Motorer redigér

Ved introduktionen fandtes modellen udelukkende med benzinmotoren 2,0X med nu 110 kW (150 hk). Motoren kunne kombineres med enten femtrins manuel gearkasse eller automatgear. 2,5-liters turbomotoren med 230 hk var i Europa nu forbeholdt Schweiz.

I efteråret 2008 udvidedes modelprogrammet med en ny boxerdieselmotor (2,0D) med 108 kW (147 hk) og sekstrins manuel gearkasse. Den i benzinmodellen standardmonterede fordelergearkasse fandtes ikke til dieselmodellen.

Model Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
2.0X 1994 110 (150) / 6000 196 / 3200
2.0D 1998 108 (147) / 3600 350 / 1800 − 2400

Facelift redigér

I efteråret 2010 blev Forester III let modificeret[3]. De optiske ændringer bestod i nye udvendige farver, modificeret fælgdesign, blinklys i sidespejlene og et let modificeret kølergrill.


Forester (type SJ, 2012−) redigér

Subaru Forester IV
 
Produktion
Produktionsår 2012
Karrosseri og platform
Resultat i Euro NCAP-
kollisionstest
  (2012)[4]
Drivlinje
Motorer Benzin:
2,0 liter (110−177 kW)
Diesel:
2,0 liter (108 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2640 mm
Længde 4595 mm
Bredde 1795 mm
Højde 1735 mm
Egenvægt 1477−1636 kg

Den 23. marts 2013 kom fjerde generation af Forester ud til forhandlerne.

Motorer redigér

Model Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Benzin
2.0X 1995 110 (150) / 6200 198 / 4200 10,6 190
2.0XT 1998 177 (240) / 5600 350 / 2400 − 3600 7,5 221
Diesel
2.0D 1998 108 (147) / 3600 350 / 1600 − 2400 10,2 190


Priser redigér

  • 2009: Top Safety Pick 2010[5]

Kilder redigér

  1. ^ a b Hur säker är bilen? 2013 Arkiveret 24. september 2015 hos Wayback Machine (på svensk)
  2. ^ Subaru Forester new models list - discover the best Subaru Forester model (på engelsk)
  3. ^ Subaru Forester sanft geliftet (på tysk)
  4. ^ Crashtest af Forester 2012 (på engelsk)
  5. ^ "Die sichersten US-Autos 2010" (tysk). Auto Bild. 19. november 2009. Hentet 28. december 2013.

Eksterne henvisninger redigér