Tahmasp I
Tahmasp eller Tahmasb I (persisk: شاه تهماسب یکم) (22. februar 1514 – 14. maj 1576) var en indflydelsesrig shah af Iran, der havde den længste regeringstid af alle shaher af det Safavidiske dynasti. Han var søn af Ismail I og Shah-Begi Khanum.
| Shāh Tahmāsp I | |
|---|---|
 Shāh Tahmāsp I | |
| Shāh af Safavideriget | |
| Kroning | 1524 |
| Regerede | 1524-1576 |
| Efterfølger | Ismail II |
| Ægtefæller |
Sultānum Begum Mawsillu Sultān Agha Khānum Sultānzāda Khānum Zahrā Bāji Khān-Parwar Khānum Huri-Khān Khānum Datter af guvernør af Dāghestan Aisha Begum Zainab Sultān Khānum Zahrā Bāji |
| Børn |
Ismā'īl II ... |
| Far | Ismail I |
| Mor | Shāh-Begi Khānum |
| Født |
3. marts 1513 Shahabad, (Iran) |
| Død |
25. maj 1576 |
| Hvilested | Ardabil |
| Religion | Shia-islam |
Han kom til tronen, da han var 10 år i 1524, og i løbet af sin barndom havde han kun lidt magt og kom under kontrol af Qizilbash, et tyrkisk stammefolk, der dannede rygraden i safavidernes magt. Qizilbash-lederne kæmpede indbyrdes om retten til at være regenter for Tahmasp. Da han blev voksen, var Tahmasp i stand til at tage magten tilbage og kontrollere høvdingerne.