The Girl with the Dragon Tattoo

The Girl with the Dragon Tattoo er en engelsksproget thrillerfilm instrueret af David Fincher. Manuskriptet er skrevet af Steven Zaillian og er baseret på Stieg Larssons roman Mænd der hader kvinder. Filmen har Daniel Craig og Rooney Mara i hovedrollerne, og handler om en mands mission om at finde en pige, der har været forsvundet i 40 år, og som måske er blevet myrdet. Filmen var nomineret til fem Oscars ved Oscaruddelingen 2012.

The Girl with the Dragon Tattoo
Overblik
Genre Thriller
Instrueret af David Fincher
Manuskript af Steven Zaillian
Baseret på Mænd der hader kvinder Rediger på Wikidata
Medvirkende Daniel Craig
Rooney Mara
Fotografering Jeff Cronenweth
Klip Kirk Baxter
Angus Wall
Scenografi Donald Graham Burt Rediger på Wikidata
Filmmusik The Girl with the Dragon Tattoo Rediger på Wikidata
Musik af Trent Reznor
Atticus Ross
Produceret af Søren Stærmose
Ole Søndberg
Scott Rudin
Ceán Chaffin
Distributør Sony Pictures
Udgivelsesdato 21. december 2011
Censur 15 år Tilladt for børn over 15 år[1]
Længde 158 min.
Oprindelsesland USA USA
Sverige Sverige
Storbritannien Storbritannien
Tyskland Tyskland
Sprog Engelsk
Budget 507.302.335 kr.
Indtjening 1.165.254.259 kr.
Nomineringer og priser
National Board of Review: Top Ten Films,
Oscar for bedste klipning Rediger på Wikidata
Links
på IMDb
på scope.dk
på CinemaZone
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
The Girl with the Dragon Tattoos hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Produktion redigér

I starten af 2010 begyndte produceren Scott Rudin at udvikle projektet under Columbia Pictures,[2] selvom Paramount Pictures havde planer om at filmatiserer i september 2008, da Alfred A. Knopf udgav romanen i USA. Paramount ville kalde filmen The Girl with the Tribal Tattoo for at tilpasse den det amerikanske publikum.[3]

I april 2010 blev Fincher tilknyttet som instruktør.[4] Optagelserne begyndte i Stockholm i september 2010.[5] De fleste optagelser fandt sted i det centrale Stockholm, hvor hovedparten af historien foregår. Jeff Cronenweth erstattede den oprindelige fotograf Frederik Bäckar efter otte uger.[6] I maj 2011 blev MGM medfinanciør og lagde 20% af filmens budget, og fik internationale tv-rettigheder.[7] Soundtracket blev lavet af Trent Reznor og Atticus Ross, der tidligere havde samarbejdet med Fincher på filmen The Social Network.[8]

Modtagelse redigér

Filmen modtog overvejende positive anmeldelser. Robert Ebert fra Chicago Sun-Times gav filmen 3½ stjerne ud af 4, og roste især Rooney Maras præstation. "Det har været fascinerende med den magre, voldsomme Salander, der trækker mig ind til 'pigefilm'. Vi ved, at der er sket forfærdelige ting med hende tidligere i livet, der forklarer hendes vrede og isolation."[9] Owen Gleiberman fra Entertainment Weekly skrev at "Fincher har gjort 'The Girl with the Dragon Tattoo' til en elektrificerende film, der gør publikum afhængige af det forbudte på udkig efter de syge og forskruede ting vi ikke kan se." Han gav filmen topkarakter, og roste Finchers arbejde som instruktør.[10] Kim Skotte fra Politiken gav filmen 4 ud af 6 stjerner, og sagde at filmen "er flot, men uden de helt store overraskelser" med henvisning til, at publikum i Danmark allerede kender den svenske filmatisering, og at der ikke er stor forskel på de to.[11] BTs anmelder Henning Høegh mente dog at filmen var "bedre end originalen" og gav filmen fuldt hus med 6 stjerner.[12]

Filmen har dog også modtaget negativ kritik. Kyle Smith skrev i New York Post at filmen var dårlig og skrev at den "blot demonstrere at masserne vil glædes ved en upåvirkende, dårlig skrevet, psykologisk overfladisk og dyb usandsynlig historie, så længe du giver dem mulighed for at føle sig helliggjort ved lejlighedsvise, meningsløse henvisninger til feminisme eller nazister."[13] Niels Arden Oplev, der var instruktør på den svenske version af filmen, er blevet citeret for at sige "hvorfor vil man genskabe noget når man bare kan se originalen?"[14]

Referencer redigér

  1. ^ The Girl with the Dragon TattooMedierådet for Børn og Unge
  2. ^ Siegel, Tatiana (14. marts 2010). "Fincher to make 'Sacrifice'". Variety (engelsk). Hentet 10. marts 2012.
  3. ^ Miller, Marjorie (17. september 2008). "Thawing a cold case in Scandinavia". Los Angeles Times (engelsk). Hentet 10. marts 2012.
  4. ^ Harris, Scott (1. april 2010). "David Fincher Inks Deal For 'Dragon Tattoo'". Moviefone (engelsk). Arkiveret fra originalen 23. marts 2012. Hentet 10. marts 2012.
  5. ^ "Fincher Calls Girl with 'Dragon Tattoo' Swedish Noir, Adds Cast, as Filming Begins in Stockholm – Thompson on Hollywood". Blogs.indieWIRE.com (engelsk). Arkiveret fra originalen 24. juli 2011. Hentet 10. marts 2012.
  6. ^ "Fincher's SOS to d.p. gets quick reply". Variety (engelsk). 26. april 2011. Hentet 10. marts 2012.
  7. ^ "MGM to co-finance Sony's 'Girl with the Dragon Tattoo'". 17. maj 2011. Hentet 10. marts 2012.
  8. ^ Nielsen, Niki Ranch (19. december 2011). "Trent Reznor & Atticus Ross: »The Girl With The Dragon Tattoo«". Århus Stiftstidende. Hentet 10. marts 2012.
  9. ^ Ebert, Roger (19. december 2011). "The Girl with the Dragon Tattoo". Chicago Sun-Times (engelsk). Arkiveret fra originalen 7. januar 2012. Hentet 10. marts 2012.
  10. ^ Gleiberman, Owen (13. december 2011). "The Girl with the Dragon Tattoo". Entertainment Weekly (engelsk). Arkiveret fra originalen 12. februar 2012. Hentet 10. marts 2012.
  11. ^ Skotte, Kim (20. december 2011). "Veldrejet amerikansk Stieg Larsson er lidt overflødig". Politiken. Hentet 10. marts 2012.
  12. ^ Høegh, Henning (21. december 2012). "Jo den ER bedre end originalen". BT. Hentet 10. marts 2012.
  13. ^ Smith, Kyle (19. december 2011). "Glaring problems". New York Post (engelsk). Hentet 10. marts 2012.
  14. ^ Pulver, Andrew (9. november 2010). "The Girl with the Dragon Tattoo director lashes out at US remake". The Guardian. Hentet 10. marts 2012.

Eksterne henvisninger redigér