The Open Championship 1868

The Open Championship 1868 var en golfturnering afholdt af og i Prestwick Golf Club i Ayrshire, Skotland onsdag den 23. september 1868. Turneringen var den niende udgave af The Open Championship, og den havde deltagelse af tolv spillere, elleve professionelle og én amatør. Mesterskabet blev afviklet som en slagspilsturnering over tre runder på Prestwick Golf Clubs 12-hullersbane.

Tom Morris Jr. med trofæet The Challenge Belt.

Titlen blev vundet af den kun 17-årige Tom Morris, Jr. fra St Andrews, tre slag foran sin far Tom Morris, Sr., der var forsvarende mester. Det var første gang, at Young Tom Morris vandt mesterskabet – efterfølgende vandt han yderligere tre titler i 1869, 1870 og 1872. Selv om Tom Morris, Jr. kun var 17 år, så var det fjerde gang han deltog i mesterskabet.

Resultater redigér

Plac. Spillere Score (slag)
1.runde 2.runde 3.runde Total
1.   Tom Morris, Jr. 51 54 49 154
2.   Tom Morris, Sr. 54 50 53 157
3.   Robert Andrew 53 54 52 159
4.   Willie Park, Sr. 58 50 54 162
5.   Bob Ferguson 57 54 54 165
6.   Tom Dunn 59 54 54 167
7.   Bob Kirk 56 59 56 171
8.   John Allan 54 55 63 172
  Charlie Hunter 60 54 58 172
10.   William Dow 61 58 60 179
11.   William Doleman (a) 63 61 57 181
12.   Willie Dunn, Sr. 60 63 60 183

Kilder / eksterne henvisninger redigér

Noter redigér