Toyota Aygo er en mikrobil fra Toyota med fire siddepladser og enten tre eller fem døre, primært tilegnet det europæiske marked.

Toyota Aygo
Toyota Aygo femdørs (2005−2009)
Produktion
Producent TPCA
Model Toyota Aygo
Produktionsår 2005
Produktionssted Kolín, Tjekkiet
Karrosseri og platform
Type Mikrobil
Karrosseriformer 3- og 5-dørs hatchback
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Beslægtede Citroën C1
Peugeot 107
Drivlinje
Motorer Benzin:
1,0 liter (50 kW)
Diesel:
1,4 liter (40 kW)
Gearkasse Manuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2340 mm
Længde 3410 mm
Bredde 1615 mm
Højde 1465 mm
Kronologi
Forgænger Ingen

Ved introduktionen i juli 2005 var modellen frem til introduktionen af den mindre Toyota iQ den mindste personbilsmodel fra Toyota. Aygo henvender sig til en ung køberkreds. Navnet Aygo betyder I go (engelsk for jeg kører).

Foranstaltninger til prisnedsættelse redigér

Aygo bygges sammen med søstermodellerne Citroën C1 og Peugeot 107 på Toyota Peugeot Citroën Automobile (TPCA)s fabrik i Kolín i Tjekkiet. Alle tre modeller drives af den samme trecylindrede VVT-i-benzinmotor på 1,0 liter med 50 kW (68 hk) fra Daihatsu Sirion. Af besparelsesgrunde er i modsætning til de fleste andre biler fører- og passagersædet identisk; indtrækket er klæbet direkte på polstringen. De bageste sideruder på femdørsmodellen er trækruder, hvorved rudeføring og -optræk kan spares. Det fra fabrikken tilgængelige ekstraudstyr omfatter kun fem positioner, hvilket forenkler produktionsforløb og lagerbeholdning.

Samarbejdet mellem PSA og Toyota omkring trillinge-bilerne ophører fra 2021.[1]

Sikkerhed redigér

Ved konceptionen lagde Toyota vægt på sikkerhed. Bilen fik i Euro NCAPs kollisionstest en karakter på fire stjerner (26 point)[1] for personsikkerhed og tre stjerner (36 point) for børnesikkerhed. Også temaet fodgængersikkerhed havde under udviklingen høj prioritet. Senere i 2012 er karakteren på tre stjerner (25 point)[2].

Modelhistorie redigér

I september 2004 fremkom de første billeder af prototypen[3]. Den 1. marts 2005 kom Aygo på markedet som tre- og femdørs[4], og samtidig startede serieproduktionen hos TPCA i Kolin, Tjekkiet. I maj offentliggjordes resultatet af Euro NCAPs kollisionstest for den identiske Citroën C1: Fire stjerner (af fem mulige)[1]. I august fik Aygo et sportsligt udseende med TTE-logo[5].

Frankfurt Motor Show præsenteredes i september 2005 en Aygo med dieselmotor[6]. Fra januar 2006 kunne modellen mod merpris fås med automatgear, som med tipfunktion også kan skifte manuelt[7].

I juni 2006 præsenterede Toyota en køreklar prototype med 200 hk på British Motor Show i London[8].

Fra marts 2007 blev ESP standardudstyr i udstyrsvarianten "Club", og kunne til "Aygo" og "City" samt alle specialmodeller fås som ekstraudstyr mod merpris.

Facelifts redigér

2009 redigér

I slutningen af 2008 gennemgik Aygo et lille facelift. Den faceliftede Aygo kom på markedet den 24. januar 2009.

Ved faceliftet blev luftindtagene i frontpartiet modificeret og en ny sidelinie introduceret. Samtidig blev baglygterne forsynet med kromringe, og femdørsmodellen fik sorte i stedet for i bilens farve lakerede B-søjler[9]. Brændstofforbruget blev gennem brugen af "Toyota Optimal Drive"-konceptet nedsat yderligere, så bilen nu udleder 106 g/km CO2 mod før 109. Dette blev opnået gennem benyttelsen af en friktionsnedsættende motorolie.

2012 redigér

Et yderligere facelift fulgte i foråret 2012, hvor frontskørterne blev modificeret og bilen fik LED-dagkørelys. Motoren blev også modificeret, så den med uændret effekt nu forbruger 4,4 liter benzin pr. 100 km og kun udleder 102 g/km CO2[10]

Modelvarianter redigér

Den i starten af 2006 introducerede 1,4-liters dieselmotor med 40 kW/54 hk (firecylinder fra PSA Peugeot Citroën) kunne kun fås på visse markeder som f.eks. Schweiz, Belgien, Danmark og Frankrig, og blev senere taget af modelprogrammet. Aygo findes i følgende udstyrsvarianter:

Siden januar 2011:

Tekniske specifikationer redigér

Bilen findes både med femtrins manuel gearkasse eller med den semiautomatiske femtrins MultiMode-gearkasse. Aygo har en vendediameter på 9,46 m og er ikke egnet til anhængerkørsel. Brændstoftanken kan rumme 35 liter.

Model Cylindre Ventiler Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
Motorkode 0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Byggeår
Benzinmotor
1.0 3 12 998 50 (68) / 6000 93 / 3600 1KR-FE 14,2 157 2005 −
Dieselmotor
1.4 D-4D1 4 8 1398 40 (54) / 4000 130 / 1750 2WZ-TV 16,8 154 2006 − 2008

1 Kun for visse eksportlande

Noter redigér

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne bilrelaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.