Tracking and Data Relay Satellite

Tracking and Data Relay Satellite (TDRS) er en kommunikationssatellit i et netværk af satellitter: Tracking and Data Relay Satellite Systeme (TDRSS).

En af de første TDRS.
En senere udgave af en TDRS.
TDRS-C fra STS-26 Discovery .

Systemet blev etableret af NASA i 1980, for at afløse det tidligere system af jordstationer. TDRS er i synkronbanen 35.786 km over jordoverfladen.

Satellitsystemet er et datanetværk der benyttes til kommunikation med rumfærgerne, Den Internationale Rumstation, Hubble-rumteleskopet, spionsatelliter og mange flere.

Den første TDRS, TDRS-1, blev opsendt med STS-6 i 1983. TDRS-2 skulle også have været opsendt i 1983, men gik senere tabt da rumfærgen Challenger havarerede i 1986. TDRS-3 blev først opsendt i 1988 og den sidste af ti satellitter TDRS-10 blev opsendt i 2002. Yderligere to er planlagt til opsendelse i 2012 og 2013.[1]

De første syv satellitter blev designet af TRW (Thompson Ramo Wooldridge Inc.), derefter blev der lavet nye forbedrede udgaver med bl.a. større båndbredde som blev leveret af Boeing Satellite Systems.

Satellitsystemet kontrolleres og vedligeholdes fra Goddard Space Flight Center i Maryland.

Rumfærge og ISS Kommunikation redigér

Til kommunikation med rumfærgerne, Den Internationale Rumstation (ISS) og astronauterrumvandring kan TDRS-satellitterne overføre data i form af: Tekst, grafik, video og audio. Derudover sendes oplysninger om fartøjets tilstand, temperatur, konfiguration, frekvens, spænding, strømstyrke, tryk, hastighed, højde, gasser osv.

Oplysninger om fartøjet modtages af kontrolcenteret på Jorden (Houston), så de ved næsten alt om fartøjet. Kontrolcenteret kan også sende kommandoer til fartøjerne, så de nærmest fjernstyres, det er især anvendeligt på ubemandede fartøjer.

På rumfærgerne og ISS er der direkte kommunikation med kontrolcenter og besætning via tv, tale og email. Rumfærgerne er udstyret med printer, så besætningen kan modtage procedurer og manualer – der er også en enhed der kan modtage grafik. Systemet kan kryptere og dekryptere data der sendes og modtages. Kommunikation under rumvandring foregår på en meget høj frekvens (UHF), biologiske data fra astronauterne sendes også på denne frekvens.

Omfattende oplysninger om rumfærgens tilstand transmitteres til Houston. Der er mere end 2.000 sensorer og transducere; følere der opsamler signaler til overvågning af fartøjet. Også rumfærgens tanke og raketter overvåges. Temperaturen måles med infrarøde kameraer om bord. accelerometre sammen med det atmosfæriske massespektrometer-system beregner aerodynamiske forhold ved genindtræden i atmosfæren.

 
Tracking and Data Relay Satellite Systeme (TDRSS) jordstation (Ground Terminal)

Frekvensbånd redigér

Netværket transmitterer information mellem fartøjer og jordstationer via radiobølger på forskellige frekvensbånd:

Opsendte TDRS satellitter redigér

 
Klargøring af TDRS-G på Kennedy Space Center.
De første TDRS har en forventet levetid på 8 år, men har vist sig at kunne fungere længere.
Navn Opsendelse dato Missions navne Alternativt Navn
TDRS A April 4, 1983 STS-6 TDRS-1, inaktiv 2009[2]
TDRS B January 28, 1986 STS-51-L TDRS-2, gik tabt i Challenger-ulykken.
TDRS C Sept. 29, 1988 STS-26 TDRS-3
TDRS D March 13, 1989 STS-29 TDRS-4
TDRS E August 2, 1991 STS-43 TDRS-5
TDRS F January 13, 1993 STS-54 TDRS-6
TDRS G July 13, 1995 STS-70 TDRS-7, i stedet for den mistede TDRS B
TDRS H June 30, 2000 Atlas IIa TDRS-8 Første Boeing TDRS
TDRS I March 8, 2002 Atlas IIa TDRS-9
TDRS J December 4, 2002 Atlas IIa TDRS-10

Kommende TDRS satellit opsendelser redigér

De kommende TDRS har en forventet levetid på 11 år.
Navn Opsendelse dato Missions navne Alternativt Navn
TDRS K Planlagt 2012 N/A TDRS-11
TDRS L Planlagt 2013 N/A TDRS-12.

I forbindelse med Præsident Bushs ruminitiativ skal der anbringes TDRS i Månens Lagrange-punkter L2, L4 og L5.

Eksterne henvisninger redigér

  1. ^ http://www.boeing.com/news/releases/2007/q4/071220e_nr.html Boeing to Build NASA's Newest Tracking and Data Relay Satellites] (engelsk)
  2. ^ Relæ-satellit på pension (Webside ikke længere tilgængelig) hentet d. 21. oktober 2009