Verdensmesterskabet i bandy 1977 var det 10. VM i bandy gennem tiden, og mesterskabet blev arrangeret af International Bandy Federation. Turneringen havde deltagelse af fire hold og blev afviklet i byerne Oslo, Drammen, Stabekk og Mjøndalen i Norge i perioden 23.30. januar 1977.

VM i bandy 1977
Arrangement
Arrangør International Bandy Federation
Mesterskab nr. 10
Dato(er) 23. - 30. januar 1977
Værtsland(e) Norge
Værtsby(er) Oslo, Drammen, Stabekk og Mjøndalen
Antal deltagere 4 hold
Resultat
Førsteplads Sovjetunionen Sovjetunionen  (10. titel)
Andenplads Sverige Sverige
Tredjeplads Finland Finland
Statistik
Antal kampe 12
Antal mål 83 (6,92 pr. kamp)

Mesterskabet blev vundet af de forsvarende verdensmestre fra Sovjetunionen foran Sverige med Finland på tredjepladsen. Det var Sovjetunionens 10. VM-titel i træk og det sovjetiske hold havde vundet alle VM-turneringerne indtil da. Sverige vandt sølv- og Finland bronzemedaljer for femte VM i træk.

Der var spænding om placeringerne til sidste spilledag, eftersom de to kampe på denne dag afgjorde fordelingen af guld-, sølv- og bronzemedaljer. I dagens første kamp spillede Norge mod Finland, og nordmændene skulle bruge en sejr på fire mål eller mere for at overhale finnerne på tredjepladsen. Men Finland fik begrænset nederlaget til 2-4 og kunne dermed rejse hjem med bronzemedaljerne. I turneringens sidste kamp havde Sverige blot brug for en sejr over Sovjetunionen for at vinde guld for første gang. Svenskerne havde tidligere vundet de to holds første indbyrdes møde med 3-2, men det lykkedes ikke svenskerne af gentage bedriften, idet det sovjetiske hold vandt den afgørende kamp med 3-2, og så sluttede mesterskabet som det plejede – med guldmedaljer til Sovjetunionen.

Resultater redigér

De fire hold spillede en dobbeltturnering, så alle holdene mødte hinanden to gange. Sejre gav 2 point, uafgjorte 1 point, mens nederlag gav 0 point.

Dato Kamp Res. Spillested
23.1. Norge – Finland 1–5 Drammen
Sverige – Sovjetunionen 3–2 Oslo
24.1. Norge – Sverige 3–1 Stabekk
Finland – Sovjetunionen 3–4 Drammen
26.1. Sverige – Finland 1–2 Stabekk
Norge – Sovjetunionen 1–8 Oslo
27.1. Norge – Sverige 2–6 Oslo
Finland – Sovjetunionen 3–8 Stabekk
29.1. Sverige – Finland 9–3 Oslo
Norge – Sovjetunionen 1–6 Mjøndalen
30.1. Norge – Finland 4–2 Stabekk
Sverige – Sovjetunionen 2–3 Drammen
Plac. Hold Kampe + Mål − Point
1.   Sovjetunionen 6 31-13 10
2.   Sverige 6 22-15 6
3.   Finland 6 18-27 4
4.   Norge 6 12-28 4

Kilder/eksterne henvisninger redigér