Verdensmesterskaberne i tennis på hardcourt 1912 var det første VM i tennis på hardcourt, som på det tidspunkt i tennishistorien i praksis betød grusbaner. Mesterskaberne blev arrangeret af L’Union des Sociétés Française de Sports Athlétiques og spillet i Stade Français i bydelen Saint-Cloud i Paris, Frankrig i perioden 1. - 9. juni 1912. Der blev spillet om fire mesterskabstitler: herresingle, damesingle, herredouble og mixed double. Damedouble kom først på VM-programmmet fra 1914.
Herresinglemesterskabet blev vundet af Otto Froitzheim fra Tyskland, som i finalen besejrede sin landsmand Oscar Kreuzer med 6–2, 7–5, 4–6, 6–4 i en turnering, hvor også de to tabende semifinalister var tyskere. I herredouble blev det også til tysk, idet de to singlefinalister sammen vandt i finalen over sydafrikanerne Charles Winslow og Harry Kitson med 4–6, 6–2, 6–1, 6–3. Damesingletitlen blev vundet af franskmanden Marguerite Broquedis, som slog tyskeren Mieken Rieck med 6–3, 0–6, 6–4 i finalen. Derudover sejrede Anne de Borman og Max Decugis i mixed double-turneringen, hvor det belgisk-franske par i finalen besejrede Mieken Rieck og Heinrich Kleinschroth fra Tyskland med 6–4, 7–5.
Mesterskabet blev en stor succes med masser af publikumsinteresse, og det var blevet grundlagt på initiativ fra amerikaneren Duane Williams, som også sponsorerede stævnet. Han levede imidlertid ikke længe nok til at opleve den store succes, han var ophavsmand til, eftersom han på tragisk vis gik til bunds sammen med Titanic, da den krydsede Atlanterhavet i april 1912.
Verdensmesterskaberne på hardcourt i 1912 var ikke officielt anerkendt af International Lawn Tennis Federation, for forbundet blev først stiftet året efter.
Herresinglemesterskabet havde deltagelse af 32 spillere, og alle kampene blev spillet bedst af fem sæt. Turneringen blev domineret af de tyske spillere, og alle dens fire semifinalister var tyskere. Deltagerfeltet var dog styrkemæssigt svækket af, at bl.a. Wimbledon-mesteren Anthony Wilding (som efterfølgende vandt titlen de næste to år) og de amerikanske spillere ikke deltog.
Turneringen blev vundet af Otto Froitzheim fra Tyskland, som i finalen besejrede sin landsmand Oscar Kreuzer med 6–2, 7–5, 4–6, 6–4.
Damesingleturneringen havde deltagelse af 14 spillere. Mieken Rieck fra Tyskland, englænderen Helen Aitchison og franskmanden Marguerite Broquedis var de eneste deltagere, der havde en realistisk chance for at vinde mesterskabet. Titlen blev vundet af Marguerite Broquedis, som vandt over begge sine rivaler med 2-1 i sæt. I finalen besejrede hun Mieken Rieck med 6–3, 0–6, 6–4.
I herredouble blev det til tysk sejr, idet de to singlefinalister Otto Froitzheim og Oscar Kreuzer sammen vandt finalen over sydafrikanerne Charles Winslow og Harry Kitson med 4–6, 6–2, 6–1, 6–3.
Mixed double-turneringen havde deltagelse af 11 par, og alle kampene blev spillet bedst af tre sæt. Mesterskabet blev vundet af Anne de Borman og Max Decugis. Det belgisk-franske par besejrede i finalen Mieken Rieck og Heinrich Kleinschroth fra Tyskland med 6–4, 7–5.
| 1. runde
|
|
Kvartfinaler
|
|
Semifinaler
|
|
Finale
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
6
|
6
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
4
|
4
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
6
|
6
|
|
|
|
|
|
6
|
4
|
6
|
|
|
|
|
|
4
|
1
|
|
|
|
|
|
4
|
6
|
4
|
|
|
|
|
5
|
6
|
6
|
|
|
|
w
|
o
|
|
|
|
|
7
|
4
|
0
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
6
|
7
|
|
|
|
|
w
|
o
|
|
|
|
|
|
|
4
|
5
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
6
|
7
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
4
|
5
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
3
|
4
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
6
|
6
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
6
|
5
|
6
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
4
|
7
|
4
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kilder / eksterne henvisninger
redigér
- ^ Tennis Archives og turneringens officielle plakat angiver 1. - 9. juni, men Tennis Forum skriver 1. - 10. juni.
Otto Froitzheim (1. titel)
Marguerite Broquedis (1. titel)
Anne de Borman
Otto Froitzheim
Marguerite Brocquedis
Charles Winslow
Anne de Borman
Marguerite Broquedis
Emmy Mattuch
Castermans
Helen Aitchison
Mieken Rieck