Vildmarksliv er, i moderne forstand, ekspeditioner i vildmarken. Langt fra alfarvej, søger deltagerne med simple midler at klare sig på egen hånd, på naturens præmisser. Så vidt muligt uden hjælp udefra. Som regel er kun det absolut nødvendige medbragt, for at spare vægt – medmindre man har en sideløbende interesse såsom naturfotografering.

Vildmarksliv er ingen decideret sport, med et fast regelsæt. Der er, som i friluftsliv, ingen skrevne regler. Ud over naturens love, love for opførsel og færdsel i diverse fredede områder og nationalparker, findes kun sund fornuft og gode råd. Visse facetter kan dog bære præg af sport, med hårde fysiske udfoldelser, som for eksempel trekking over flere uger eller måneder med en rygsæk.


Motiver for dyrkelse af vildmarksliv redigér

Mange dyrkere af vildmarksliv, søger det primitive eventyr, naturoplevelserne, afsondretheden og roen i en, af mennesker, relativt uberørt natur. Vildmarksliv bruges blandt andet som rekreativ, aktiv ferie, fritids-, eller erhvervsjagt, lystfiskeri eller forskning. Det være sig for eksempel stationært i en fangsthytte eller teltlejr (basecamp), trekking, turski, hesteryg, i kano/ kajak og så videre. Eller en kombination af disse.

Farer og risiko redigér

Vildmarksliv klassificeres som ekstremt, da ulykker eller uhensigtsmæssige handlinger, i værste fald, kan medføre døden. Hvert år omkommer folk i vildmarken.

Det er vigtigt at forstå at en nødsituation ikke blot berører en selv og ens turkammerater, men også udsætter eventuelle redningsfolk for fare. I det tilfælde at der overhovedet er en redningstjeneste til rådighed i det område hvor aktiviteten foregår.

En redningsaktion – Search and rescue (SAR) – er en bekostelig affære, som deltagerne selv kan komme til at betale, om myndighederne vurderer at det er deltagernes egne forsømmelser der ligger til grund for at den blev iværksat. Derfor kræver det mange færdigheder at dyrke vildmarksliv.

En vildmarkstur består i hovedsagen af to faser: Forberedelse og udførelse.

  1. Forberedelsen skal sørge for at turen bliver udførlig og mere eller mindre behagelig med maksimalt overskud der så vidt muligt forebygger ulykker.
  2. Udførelsen skal ske efter det forberedte og med en evne til improvisation og den rutine sådanne ture kræver.

Alle deltagere bør have en generel bred rutine i grundlæggende friluftsliv, den valgte rejseform og kende farer og risiko. Alle skal blandt andet, som minimum, kunne navigere sikkert med kort og kompas, kunne førstehjælp og nødprocedure, være ekspert i brugen af det nødvendige medbragte udstyr, være i god fysisk form, kende egen formåen og grænser. Og ikke mindst (når der er andre end én selv) have god social forståelse.

Vildmarksliv i historisk perspektiv redigér

Ønsket fra forskere og opdagelsesrejsende om at kortlægge (og ikke mindst erobre) verden og dens mange folkeslag, har tvunget dem ud i egne hvor de måtte klare sig på feltfod. De der fik hjælp af, og lyttede til de stedkendte indfødte, klarede sig historisk set bedst. Med tiden er udstyret og teknikker til disse ekspeditioner blevet raffineret til det højteknologiske stadie vi kender i dag. Gammeldags udstyr bruges dog stadig i udstrakt grad af entusiaster.

Der er ingen tvivl om at mange nutidige vildmarkinger er inspireret af gamle opdagelsesrejsende eventyrere fra det 19. århundrede og 20. århundrede, som for eksempel Roald Amundsen og Fridtjof Nansen, Knud Rasmussen og Peter Freuchen. Skønlitteraturens forfattere som Jack London skrev fiktive, heroiske romaner om livet i ødemarken, hvilket også har sparket til mangen en drengedrøm.

Livssyn og vildmarksliv redigér

Hvor synet på naturen tidligere var noget vildt der skulle tæmmes, samt udfordringen i at klare sig på egen hånd og overvinde naturen, er tendensen i nyere tid snarere blevet til ønsket om at klare sig på egen hånd, på naturens præmisser. En romantisering af de civiliserede folkeslags sejr og kamp for overlevelse, contra urmenneskets og diverse naturfolks evne til at leve i pagt med naturen. Derfor vælger nogle i dag hellere ordet ødemark frem for vildmark.

Vildmarksliv som rehabilitering redigér

Vildmarken bruges også som ramme for resocialiseringsprogrammer af blandt andet socialt udsatte unge og kriminelle. For eksempel til konsekvensindlæring og styrkelse af individets selvværd. Da naturen er neutral og konsekvenserne af ens handlinger og valg er altafgørende for hvordan turen bliver, er den unge, tvunget af nødvendigheden, til, at træffe de rigtige afgørelser. Det kommer til at stå klart for de unge, at der ikke er andre, end dem selv at pålægge ”skylden” for egne ”fejl”. Gennem til- og fravalg af en frivillig overskridelse af egne grænser, opnås en ny positiv selverkendelse. Desuden finder mange unge en ro og harmoni i naturen de aldrig har kendt, men bevidst eller ubevidst har savnet. Disse ture er fra planlæggernes side, stærkt strukturerede, med et stort overskud der giver muligheder for ændringer af forløbet. Det skal tilføjes at, er rammerne for individets udvikling ikke bygget på respekt for individet, er rehabiliteringprogrammerne som regel endt i tragedie.

Motor i Vildmarken redigér

Moderne hjælpemidler som snescootere og ATV Quadbikes vinder mere og mere indpas, blandt jægere og mere magelige turister. Til stor fortrydelse for de der ikke bryder sig om larmen, osen og den miljømæssige negative påvirkning. Motordreven transport betragtes af mange ikke som reelt vildmarksliv, selvom det er ligeså ekstremt og konsekvenserne er de samme.

Se også redigér

Litteratur redigér

  1. 84° Nord – i kajak nord om Grønland. Af: Andersen, John. Forum, 2000
  2. 90 dager på loffen i Børgefjell. Af: Monsen, Lars. Naturforlaget, 1995
  3. 101 villmarkstips. Af: Monsen, Lars. Lars Monsen boksenteret outdoors, 2006
  4. Adventure trekking. Af: Strauss, Robert. Compass star, 1996
  5. Allan & Mike's really cool backcountry ski book. Af: O'Bannon, Allen og Clelland, Mike. Falcon Guide, 1996
  6. Allan & Mike's really cool backpackin' book. Af: O'Bannon, Allen og Clelland, Mike. Falcon Guide, 2001
  7. Allan & Mike's really cool telemark tips. Af: O'Bannon, Allen og Clelland, Mike. Falcon Guide, 1998
  8. Alene i Yukon – verdens hårdeste slædehundeløb. Af: Balzae, John. Lindhardt og Ringhof, 1999
  9. Alene over Antarktis. Af Ousland, Børge. 1997
  10. A practical guide to country walking. Af: Smith, Roly. Hamlyn, 1999
  11. Brutal skønhed. Af: Graversen, Mie. Gyldendal, 1993
  12. Bushcraft. Af: Mears, Ray. Hodder & Stoughton, 2002
  13. Camping og friluftsliv. Af: A. N. Hvidt. Politikens Forlag, 1964
  14. Complete outdoors encyclopedia. Af: Sparano, Vin T. St. Martin’s Press, 1998
  15. Den store slæderejse. Af: Rasmussen, Knud. Gyldendal, 1975
  16. Ekspedition Sirius 2000. Af: Kronprins Frederik m.fl. Aschehoug, 2000
  17. Ekstremsport og den menneskelige fysiologi. Red.: Søndergaard, Hans og Frandsen, Kim. Frydenlund, 2004
  18. Encounters with wildlife in Greenland. Af: Thing, Henning. Atuakkiorfik, 1990
  19. Enkelt friluftsliv – gamla vildmarksknep. Af: Isberg, Roger og Lindman, Bild Margareta. Sjöviks folkhögskola, 2002
  20. Fjeld- og ødemarksvandringer. Af: Jensen, Niels. Berlingske rejsebøger, 1971
  21. Fjeldsikkerhed. Af: Vandreklubben NFA, 1999
  22. Fjeldvandrer. Af: Bang, Peter. SKARV, 1982
  23. Fjeldvandring. FDF/FPF, 1980
  24. Fjell & vidde, Den Norske Turistforening’s medlemsmagasin.
  25. Fra Grønland til Stillehavet. Af: Rasmussen, Knud. Gyldendal, 1925
  26. Friluftsboka – håndbok for friluftsfolk i alle aldre. Af: Kristiansen, Per Ulrich. Ernst G. Mortensens forlag A/S, 1991
  27. Friluftsliv. Norsk friluftsmagasin.
  28. Friluftsliv – under åben himmel året rundt. Af: Bursell, Jens. Politiken, 2002
  29. Friluftsliv. Af: Carstens, Halfdan og Esaissen, Bjørn A. (red.) Naturforlaget, 1999
  30. Friluftsliv og naturoplevelser – Artikler om dansk friluftsliv. Af: (Red.) Berg-Sørensen, Terkel. Dansk forum for natur- og friluftsliv, 1997
  31. Friluftsliv og natursyn. Redaktører Olwig, Kenneth og Jespersen, Ejgil. Bavnebanke, 1986
  32. Friluftsbogen. Af: Ipsen, Gunnar. Spejderforlaget, 1946
  33. Håndbog i overlevelse. Af: Darman, Peter. Billesø og Baltzer, 1999
  34. Ind i vildmarken. Af: Krakauer, Jon. Lindhardt og Ringhof, 1999
  35. Jagtbreve fra Arktis. Af: Silis, Ivars. Aschehoug, 2001
  36. Jorden rundt – 18 fortællinger fra Eventyrenes Klub. Antologi. Aschehoug, 1999
  37. Kart, kompass og GPS. Af: Monsen, Lars m.fl. Lars Monsen Boksenteret Outdoors, 2006
  38. Lejrkogebogen. Af: Holm, Gretelise. Sabro, 1992
  39. Lighten up! af Don Ladigin, illustreret af Mike Clelland, Falcon Guides, 2005
  40. Med fiskestang og svartkjele – Hva villmarka lærte meg. Af: Monsen, Lars. Naturforlaget, 1994
  41. Mellem is og intet. Af: Simpson, Joe. Borgen, 1990
  42. Min store slæderejse – kvindeekspeditionen Ulu '94. Af: Madsen, Lone. Atuagassiivik, 1994
  43. Mit Grønland. Af: Andersen, John. Aschehoug, 2000
  44. Nordvestpassagen. Af: Amundsen, Roald. Aschehoug, 1907
  45. Nordostpassagen II. Af: Amundsen, Roald. Gyldendal, 1921
  46. Nordpolen – en mann og isen. Af: Ousland, Børge. J.W. Cappelens forlag A/S 1994
  47. Norsk fjeldhåndbog. Af: Berg, Øivind. Tommeliden, 1997
  48. Opdag Verden – magasinet om friluftsliv og eventyr. Tidligere Adventure World.
  49. Outdoor adventure pursuits: foundations, models, and theories. Af: Ewert, Alan W. Publishing horizons, Inc., 1989
  50. Outwardbound – backpackers handbook. Af: Barnes, Peter. Ward lock, 1995
  51. Overlev i vildmarken. Af: Hedegaard, Peter. Budo, 1986
  52. Padling. Af: Køhn, Øistein. Cappelen, 2000
  53. Pakis og fjerne horisonter. Af: Andersen, John. Forum, 2002
  54. Pelsjegerliv blant Nord-Canadas indianere. Af: Ingstad, Helge. Gyldendal Norsk forlag, 9 udgave, 2001 (første gang udkommet 1931)
  55. Pelsjæger i ødemarken. Af: Willerslev, Rane. Klematis, 1996
  56. Planlæg din fjeldtur. Af: Thomsen, Steen. Fjeldforlaget, 1982
  57. Politikens visuelle håndbog for rygsækrejsende. Af: McManners, Hugh. Politiken, 1997
  58. På tur om vinteren. Af: Monsen, Lars. Boksenteret Erik Pettersen & Co. A/S, 2004
  59. På ski over fjellet; På ski over Grønland; Friluftsliv; Eventyrlyst. Af: Nansen, Fridtjof. Aventura, 1994
  60. Quest for adventure. Af: Bonington, Chris. Cassel, 2000
  61. Selvtillid – Gennem udfordringer og oplevelser i naturen. Af: U.N. Oplev. Bogforlaget DUO, 1988
  62. Skredfare – snøskred, risiko og redning. Af: Landrø, Markus. Featureforlaget A/S, 2002
  63. The backpackers handbook. Af: Townsend, Chris. Ragged mountain press, 1997
  64. The commando survival manual. Af: McManners, Hugh. Kindersley, 1995
  65. The crystal horizon. By: Messner, Reinhold. BLV verlagssellschaft mbh, München, 1982
  66. The essential cross-country skier. Af: Petersen, Poul og Lowett, Richard A. Ragged Mountain Press 2000
  67. The SAS survival handbook. Af: Wiseman, John. Collins, 1988
  68. The SAS tracking & navigation handbook. Af: Wilson, John. The lions press, 2002
  69. The trekker’s handbook. Af: Gilchrist, Thomas R. Cicerone press, 1996
  70. The ultimate hiker's gear guide af Skurka, Andrew, National Geographic Society, 2012
  71. Trail Life af Jardine, Ray, Adventurelore Press, 2009
  72. Træd af i naturen. Af: Meyer, Kathleen. Bogans forlag, 1990
  73. Turprojekter. Af: Rolapp, Jørgen. Politisk revy, 1996
  74. Ultimate adventure – National Geographic ultimate adventure sourcebook. Af: McMenamin, Paul. National Geographic Society, 200
  75. Ultralight backpackin' tips af Clelland, Mike, Falcon Guides, 2011
  76. Ute magasinet. Svensk friluftsmagasin.
  77. Wilderness survival handbook. Af: Fry, Alan. St. Martin’s Griffins, 1996
  78. Veien til villmarka. Af: Strømdahl, Trond. Lars Monsen Boksenteret Outdoors, 2006
  79. Videre mod vest. Af: Orneborg, Flemming. Borgen, 2002
  80. Vildmarken begynder i baghaven. Af: Birkeholm, Jørn. Hernov, 1995
  81. Vildmarksliv for begyndere. Af: Bang, Peter. SKARV, 1982
  82. Villmarksboka. Af: Monsen, Lars. Gyldendal Norsk forlag ASA, 1998
  83. Villmarksboka. Af: Monsen, Lars. Lars Monsen Boksenteret Outdoors A/S, 2005
  84. Øst for den store bre. Af: Ingstad, Helge. Gyldendal Norsk forlag, 9 udgave, 1998 (første gang udkommet 1935)
  85. Överleva på naturens villkor – handbok för säkerhet i vildmarken. Af: Källman, Stefan og Sepp, Harry. ICA bokförlag, 2001