Vilhelm Dahlerup

dansk arkitekt (1836-1907)

Jens Vilhelm Dahlerup (4. august 1836 i Norup i Vindblæs Sogn24. januar 1907 i København) var én af 1800-tallets mest anvendte danske arkitekter. Han har tegnet et stort antal bygninger i København, der bidrog til at fremhæve den som en storby. Stilmæssigt arbejdede han inden for den europæisk orienterede historicisme. I en periode arbejdede han sammen med andre kunstnere om udformningen af orlogsskibenes udsmykning. Dahlerups væsentligste elev var Anton Rosen.

Vilhelm Dahlerup

Personlig information
Født 4. august 1836 Rediger på Wikidata
Norup, Danmark Rediger på Wikidata
Død 24. januar 1907 (70 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Vestre Kirkegård Rediger på Wikidata
Far Ludvig Dahlerup Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Aarhus Katedralskole,
Det Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Elev af Emmerik Høegh-Guldberg, J.H. Nebelong, G.F. Hetsch Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Møbeldesigner, arkitekt, designer Rediger på Wikidata
Kendte værker Jesuskirken Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Ridder af Dannebrog (1883),
Dannebrogordenens Hæderstegn (1896) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Uddannelse og karriere redigér

Dahlerup var søn af stiftsprovst Michael Henrik Ludvig Dahlerup og Susanne Marie født le Sage de Fontenay og fødtes i Norup Præstegård ved Mariager 4. august 1836. Hans første tegneundervisning blev ledet af adjunkt Emmerik Høegh-Guldberg i Aarhus Katedralskole, 1853 kom han til København og gennemgik fra 1856 Kunstakademiet, hvor han 1857 vandt den Neuhausenske Præmie i dekoration, 1858 den lille og store sølvmedalje, 1859 Æresmedaljen, 1860 den Neuhausenske Præmie i arkitektur, 1861 den lille og 1862 den store guldmedalje for opgaven en domkirke i gotisk stil. 1864-66 rejste han i udlandet for Akademiets store stipendium, 1871 blev han medlem af Akademiet, 1875 titulær professor. 1885 blev han gift med Marie Vilhelmine Koch, datter af provst Hans Peter Christian Koch og Alvilde Cordelia Vilhelmine f. Jensen. Dahlerup var elev af G.F. Hetsch og J.H. Nebelong. Han var Ridder af Dannebrog.[1]

 
Det Kongelige Teater

Arkitektonisk stil redigér

Dahlerup var først optaget af gotikken (hans guldmedaljeprojekt for en gotisk hovedkirke til København), men en stor studierejse, der bragte ham til Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien, satte imidlertid skel i hans udvikling, og herefter blev det primært den italienske højrenæssances arkitektur, der stod ham nærmest. Han brugte således denne stil, eller elementer heraf, i sine monumentalbygninger. I øvrigt blev han en af de mest berejste arkitekter: Han besøgte det meste af Europa og kom også til USA.

I modsætning til Herholdts nationalt orienterede bygningsskole anvendte Dahlerup kun undtagelsesvis middelalderens stil med tegl som hovedmateriale, men som oftest i puds eller hugget sten fulgt renæssancens spor. Han stod i øvrigt helt uden for den debat om det internationale vs. det nationale, som Meldahl og Herholdt var de centrale aktører i. Til gengæld kan der spores en gradvis ændring i Dahlerups arkitektur fra pudsede facader henimod større anvendelse af blankmur og "ægte" Herholdtske materialer, fx i Statens Museum for Kunst, hvor tegl, granit og faxekalksten er hovedmaterialerne.

Samarbejder redigér

Dahlerup arbejdede ved sine bygninger ofte sammen med andre kolleger, der varetog de mere tekniske facetter af en opgave; således ved Københavns Toldbodbygning 1868, Iselingen herregård 1868 og Landboskolen i Lyngby 1868 sammen med Frederik Bøttger, ved Hotel d'Angleterre 1872, Villa Søro ved Frederiksdal 1884 og det med førstepræmie belønnede projekt til Statens Museum for Kunst 1886 sammen med Georg E.W. Møller, ved Det Kongelige Teater 1872-74 og Det Kjøbenhavnske Bygge-Selskabs ejendomme nr. 5, 7 og 9 i Ny Østergade sammen med Ove Petersen.

Ved byggeriet af Københavns Frihavn samarbejdede Dahlerup med havnebygmester H.C.V. Møller, ingeniør Asger Ostenfeld og havearkitekt H.A. Flindt.

Tillidsposter redigér

Dahlerup var medlem af utallige udvalg og komissioner; han var således jurymedlem ved Verdensudstillingen i Philadelphia 1876, jurymedlem og arrangør ved Verdensudstillingen i Paris 1878. Han var kunstnerisk konsulent for Københavns Havnevæsen fra 1870 (se hans deltagelse i projektet for Københavns Frihavn 1889), for Orlogsværftet fra 1880 (krigsskibene Fyen, Valkyrien, Skt. Thomas osv.). Han var arkitekt for Tivoli, hvor det fantasifulde, maleriske Pantomimeteater fra 1874 er det vigtigste minde om hans virksomhed, ligesom han arrangerede flere større fester, f.eks. i Rosenborg Have 1869.

Møbelarkitekt redigér

I sin ungdom vaklede han mellem maler- og bygningskunsten, og på grund af sit dekorative talent kom han til at beskæftige sig en del med kunsthåndværket og leverede adskillige tegninger til Kunstflidslotteriet, f.eks. til det rigt udstyrede nøddetræs såkaldte dyremøblement i renæssancestil, ligesom han var kunstnerisk vejleder for P. Hertz' guldsmedeværksteder (f.eks. tempelopsatsen i forskelligartet materiale 1888) og Severin & Andreas Jensens Møbelværksteder (f.eks. det store nyrokokomøbel 1888). Endvidere kan i denne sammenhæng nævnes monumenterne over Frederik VII i Hillerød, L.N. Hvidt i Ørstedsparken, V. Topsøe på Assistens Kirkegård 1883 og Ivar HuitfeldtLangelinie 1886 samt Dronning Louises Bro 1887.

Værker redigér

 
Hotel d'Angleterre
 
Pantomimieteatret
 
Højbro
 
Dronning Louises Bro
 
Statens Museum for Kunst
 
Jesuskirken
 
Søpavillonen
 
Jorcks Passage
 
Elefantporten på Carlsberg

Restaureringer redigér

Konkurrencer og projekter redigér

  • Et monument for kong Victor Emanuel 2. i Rom (1882, præmieret)
  • Statens Museum for Kunst (1886, 1. præmie sammen med Georg E.W. Møller)
  • En gotisk frimurerloge i Oslo (1887, ikke udført)
  • Ny Carlsberg Glyptotek (1888, 1. præmie)
  • Københavns Frihavn (1889, 1. præmie sammen med H.C.V. Møller)
  • Forslag til monument på Nikolaj Plads i København (offentliggjort 1896 i Illustreret Tidende)

Mindesmærker og gravmæler redigér

Dekoration af skibe redigér

Møbler og dekorative arbejder redigér

Referencer redigér

Litteratur redigér

Eksterne henvisninger redigér