Virginia-klassen

Virginia-klassen
	USS North Carolina (SSN-777) under første kommandohejsning
Klasseoversigt
Type	Undervandsbåd
Bruger(e)	United States Navy
Værft	• Electric Boat Corporation (Connecticut); • Newport News Shipbuilding and Drydock Company (Virginia)
Byggeperiode	1989 – 2005
Planlagte enheder	30
Byggede enheder	12
Pris	2,3 milliarder dollar per styk; (forventet pris var 1,65 mia. dollars)
Operative enheder	12
Tekniske data
Deplacement	6.900 tons (uddykket); 7.925 tons (neddykket)
Længde	114,91 meter
Bredde	10,30 meter
Dybgang	9,30 meter
Testdybde	244 meter
Fremdrift	1× S9G kernereaktor på 45.000 HK
Fart	Neddykket: 35 knob
Rækkevidde	30 års sejlads
Besætning	140 mand
Sensorpakke	1× BSP 16 navigationsradar; 1× AN/BQQ-10(V4) sonarsystem; 1× TB-16 TASS; 1× AN/BLQ-10 ESM-system
Soft kill-udstyr	WLY-1 torpedovildledningssystem
Missiler	12× Tomahawkmissiler; Harpoon-missiler (i stedet for torpedoer)
Torpedoer	4× 533mm torpedorør til Mk-48 torpedoer (38 stk)
Miner	kan medbringe Mk. 67 Mobile miner samt Mk. 60 Captor miner

Virginia-klassen (eller SSN-774 klassen) er en klasse af angrebsubåde bygget til US Navy. Klassen er designet til et bredt spektrum af operationer, både kystnært samt på åbent hav. Designet til at være et billigere alternativ til Seawolf-klassen, der var designet under den kolde krig. De skal løbende erstatte den efterhånden aldrende Los Angeles-klasse.

Innovation redigér

Til Virginia-klassen er der udviklet en ny innovativ teknologi. I stedet for periskoper har ubådene fået installeret master der er placeret uden på trykskroget med højopløsningskameraer med lysforstærkning, infrarøde sensorer, laserafstandsmåler samt en ESM-mast. Data fra mastens sensorer er transmitteret igennem fiberoptiske kabler til kampinformationscentret. Klassen gør også brug af pump-jet fremdrivning for at formindske den i forvejen sparsomme støj.

Konstruktion og kontroverser redigér

Virginia-klassen var introduceret som et billigere alternativ til Seawolf-klassen, 1,65 milliarder dollar mod 2 milliarder dollars for Seawolf-klassen, der kun blev produceret i både. For yderligere at skære prisen er adskillelige komponenter anskaffet som hyldevarer, her tænkes især på computerdele samt netværkskomponenter.

Til både diverse Senatsudvalg samt i Repræsentanternes Hus, forklarede kongressens tænketank samt ekspertvidner at de nuværende anskaffelsesplaner betyder at der anskaffes 1 ubåd om året indtil 2012, hvorefter dette øges til 2 om året, har resulteret i væsentligt øgede produktionsomkostninger (2,3 milliarder dollars) samt at (i følge nogle af ekspertvidnerne) der vil være et utilstrækkeligt antal angrebsubåde til rådighed. Den 10. marts 2005 erklærede kongressens tænketank desuden til forsvarsudvalget at så længe det nuværende anskaffelsesprogram fortsætter, vil økonomien i projektet fortsat være dårlig eller om muligt forværres.

Klassen er bygget via et arrangement designet således at værfterne Electric Boat Corporation samt Newport News Shipbuilding and Drydock Company (de eneste værfter i USA, i stand til at bygge atomdrevne skibe) får ordrer og dermed kan forblive i branchen. I følge det nuværende arrangement bygger Newport News værftet agterneden, beboelsesområderne, torpedorummet, tårnet samt boven. Samtidigt bygger Electric Boat maskinrummet samt kontrolrummet. De to værfter skiftes mellem at bygge reaktorer, samle de forskellige komponenter, udrustning samt endelig aflevering til US Navy.

Kongressens tænketank konkluderede i 2004 at: "Sammenlignet med en strategi der kun involverer ét værft, virker strategien med to værfter dyrere, men tilbyder dog flere fordele. Fordelene tænketanken mener at kunne se, er at det vil tillade USA at fortsætte konstruktionen af ubåde til trods for at det ene værft ikke skulle være i stand til at bygge ubåde permanent eller midlertidigt på grund af en katastrofe af den ene eller anden grund.

For at kunne få prisen på hver ubåd ned under 2 milliarder dollars har US Navy startet et program der skal reducere udgifterne med cirka 300 millioner dollars. Efter pres fra kongressen, begyndte US Navy at købe to ubåde om året allerede fra 2011. Dog betyder det at målet om at reducere omkostningerne med 300 millioner dollars ikke kunne nåes. Dog sagde anskaffelsesprogrammets leder Dave Johnson, på en konference den 19. marts 2008 at de nu kun var 30 millioner dollars fra at nå målet på 2 milliarder dollars, og at man ville nå målet inden tidsgrænsen.

I december 2008, underskrev US Navy en kontrakt med en værdi på 14 milliarder dollars med General Dynamics samt Northrop Grumman (ejerne af de to værfter), om anskaffelsen otte ubåde. Værfterne vil levere en ubåd i årene 2009 samt 2010, og to ubåde i årene 2011, 2012 og 2013. Denne kontrakt vil bringe antallet af ubåde af virginia-klassen op til 18 enheder.

Den 21. juni 2008, navngav flåden USS New Hampshire (SSN-778), den første Block II ubåd. Denne båd blev leveret otte måneder foran tidsplanen, og desuden 54 millioner under budgettet. Disse både var bygget i fire sektioner, i forhold til Block I bådene som var bygget i ti sektioner. Denne reduktion giver en besparelse på omkring 300 millioner dollars, og dermed rammer Virginia-klassen en pris på 2 milliarder dollars på ubåd. Fra 2010 vil Block III begynde konstruktionen, deres udstyr vil inkludere et softwaresystem der kan overvåge og reducere ubådenes elektromagnetiske signatur når det er nødvendigt. Desuden vil den strukturelle udformning af VLS-missilsystemet blive ændret samtidig med en større ændring af sonarsystemet.

Undervandsbåde i klassen redigér

Pennant	Navn	Kølen lagt	Søsat	Indgået	Navngivet af	Skæbne	Kaldesignal
SSN-774	Virginia	2. september 2000	16. august 2003	23. oktober 2004	Lynda Johnson Robb	I tjeneste	NVIR
SSN-775	Texas	12. juli 2002	9. april 2005	9. september 2006	Laura Bush	I tjeneste	NDLM
SSN-776	Hawaii	27. august 2004	17. juni 2006	5. maj 2007	Linda Lingle	I tjeneste	NDLV
SSN-777	North Carolina	22. maj 2004	21. april 2007	3. maj 2008	Linda Bowman	I tjeneste	NDKD
SSN-778	New Hampshire	30. april 2007	21. februar 2008	25. oktober 2008	Cheryl McGuinness	I tjeneste	NNHP
SSN-779	New Mexico	14. august 2003	12. april 2008	18. januar 2009	Cindy Giambastiani	I tjeneste
SSN-780	Missouri	14. august 2003	27. september 2008	31. juli 2010	Rebecca W. Gates	I tjeneste
SSN-781	California	1. maj 2009	14. november 2010	29. oktober 2011	Donna Willard	I tjeneste
SSN-782	Mississippi	9. juni 2010	13. oktober 2011	2. juni 2012	Allison Stiller	I tjeneste
SSN-783	Minnesota	20. maj 2011	-	7. september 2013	Ellen Roughead	I tjeneste
SSN-784	North Dakota	11. maj 2012	15. september 2013	25. oktober 2014	Katie Fowler	I tjeneste
SSN-785	John Warner	16. marts 2009	10. september 2014	1. august 2015	Jeanne Warner	I tjeneste
SSN-786	Illinois	2. juni 2014			Michelle Obama	Under konstruktion
SSN-787	Washington	2. september 2011				Under konstruktion
SSN-788	Colorado	7. marts 2015				Under konstruktion
SSN-789	Indiana					Bestilt
SSN-790	South Dakota					Bestilt
SSN-791	Delaware					Bestilt
SSN-792	Vermont					Bestilt
SSN-793	Oregon					Bestilt
SSN-794	-					Bestilt
SSN-795	Hyman G. Rickover					Bestilt
SSN-796	New Jersey					Bestilt

Referencer redigér

Kilder redigér

Jane's Fighting Ships 2011 (digital version)