Vologda

en by i Rusland

Vologda (russisk: Во́логда, tr. Vólogda) er en by i Vologda oblast i mod nord i den europæiske del af Den Russiske Føderation. Vologda er administrativt center i oblasten og har 312.420(2018)[4] indbyggere.

Vologda
Вологда Rediger på Wikidata
Vologdas byvåben Vologdas byflag
Overblik
Land Rusland Rusland
Borgmester
(fra 2016)[1]
Jurij Sapozjnikov
Føderalt distrikt Nordvestlige
Økonomisk region Nordvestlige
Oblast Vologda
Grundlagt 1147[2] Rediger på Wikidata[3]
Postnr. 160000, 160001, 160002, 160004, 160009, 160010, 160011, 160012, 160013, 160014, 160015, 160017, 160019, 160020, 160021, 160022, 160023, 160024, 160025, 160026, 160028, 160029, 160031, 160032, 160033, 160034, 160035, 160555, 160901, 160999 Rediger på Wikidata
Telefonkode 8172 Rediger på Wikidata
UN/LOCODE RUVGD Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 312.420 (2018)[4] Rediger på Wikidata
 - Areal 116 km²
 - Befolknings­tæthed 2.693 pr. km²
Andet
Tidszone UTC+3 (MSK)
Højde m.o.h. 120 m Rediger på Wikidata
Hjemmeside vologda-portal.ru
Oversigtskort
Vologda oblasts beliggenhed i Rusland
Vologda oblasts beliggenhed i Rusland

Vologda er en vigtig industriby og jernbaneknudepunkt. I byen fremstilles blandt andet jernbanemateriel, landbrugsmaskiner, tekstiler, glas og cement. Vologda er også kendt for sine oste og smør, der regnes som Ruslands bedste.

Etymologi redigér

Vologda har fået sit navn, som formentlig er af finsk-ugrisk oprindelse, fra floden Vologda, der løber gennem byen.

Geografi redigér

Oblasten er del af den Nordvestlige føderale distrikt i Den Russiske Føderation og består hovedsageligt af lavland med lerjord. 70 procent af arealet er dækket af skov, yderligere 12 procent sumpe og vådområder. Kun 11 procent kan bruges til landbrug.

Byen ligger på begge bredder af den Vologda-floden. Ud over Volga, gennemstrømmes byen af et par dusin andre bifloder til Vologda, blandt andet Zolotukha og Sjograsj. Nogle småfloder i byen er lagt i rør - blandt andet Tjernavka og Kopanka. Vologda ligger 116 moh.

Klima redigér

Vologda er har tempereret fastlandsklima. Gennemsnits temperaturen i januar er -13 °C og 17 °C i juli. Den årlige nedbør er 561 mm.

Historie redigér

 
Spaso-Prilutskijklosteret tidlig i 1800-tallet.

Vologda blev første gang nævnt i Novgorods krøniker fra 1147, da Sankt Gerasim fandt at der allerede var en kirke og en landsby på stedet, der var omgivet af uigennemtrængelige skove. Stedet var beboet af folk fra Novgorod, der trak skibe ad en af Volgas bifloder over til en biflod til Nordlige Dvina, og derved gjorde det muligt at sejle fra Hvidehavet til det Kaspiske hav. I 1273 blev byen plyndret ved et mongolsk anfald.

Det var ikke før 1412, da området blev afstået af Republikken Novgorod til Storfyrstedømmet Moskva, at byen opnåede en vis betydning. Moskva-fyrsterne gjorde Vologda til sin udpost mod nord, og ved slutningen af århundredet havde Vologda overgået områdets gamle hovedby, Belozersk. Byens kommercielle betydning voksede yderligere, da det engelske Muscovy Company startede sin virksomhed i Rusland.

Det var på denne tid, at Ivan den grusomme beordrede, at byens katedral skulle genopføres i sten. Vologdas St. Sofia-katedral, indviet i 1570, var på den tid en af de største katedraler, som var blevet bygget i Rusland. Dens storslåede freskoer blev malet i 1686-1688 af Dmitrij Plekhanov fra Jaroslavl. Et højt ottekantet klokketårn blev bygget i 1654-1659 og forhøjet i 1800-tallet.

Blot to kilometer fra Vologdas historiske centrum ligger Spaso-Prilutskij-klosteret, grundlagt i 1371 af en af Sergij Radonesjskijs disciple. Med Dmitrij Donskoj som beskytter udviklede klosteret sig snart til områdets største jordejer. Klosterets femkuplede katedral blev bygget i 1537-1542. Under Sovjet-tiden blev munkene forvist og klosteret ændret til et museum. Nogen bemærkelsesverdige eksempler på tidlig træarkitektur blev fragtet hertil fra fjerne landsbyer i Vologda oblast.

Befolkningsudviklingg redigér

År Indbyggere År Indbyggere
1825 9.699 1959 139.137
1856 14.159 1970 177.751
1897 27.705 1979 236.537
1917 69.664 1989 282.802
1926 57.976 2002 293.046
1939 95.314 2010 301.755

Note: 1897, 1926–2010 data fra folketællingern

Referencer redigér

  1. ^ Vologda oblasts officielle hjemmeside: Руденко Сергей Владимирович (russisk), hentet 4. maj 2017.
    (dansk: ~ Sergej Vladimirovitj Rudenko)
  2. ^ vologda-portal.ru (fra Wikidata).
  3. ^ Vologda bys officielle hjemmeside: О городе, hentet 4. maj 2017 (russisk)
    (dansk: ~ Den nye leder af Vologda blev Jurij Sapozjnikov)
  4. ^ a b 26. Численность постоянного населения Российской Федерации по муниципальным образованиям на 1 января 2018 года, Federal State Statistics Service, hentet 23. januar 2019 (fra Wikidata).

Eksterne henvisninger redigér