Wikipedia:Landsbybrønden/Korrekt placering af reflist?

Korrekt placering af reflist? redigér

Hej folkens.

Når jeg kigger rundt i artiklerne, bemærker jeg lidt forskellige placeringer af afsnittet:

== Noter ==
{{Reflist}}

Er den mest korrekte placering før afsnittet med eksterne henvisninger, eller efter (altså lige over evt. navigationsbokse samt kategorierne)? Plejer selv at bruge førstnævnte, men ser en hel del artikler med sidstnævnte. Er der en der er rigtig og en der er forkert, og i givet fald hvilken er den rigtige?

I øvrigt ser jeg forskellige overskrifter som "Noter", "Kilder", "Referencer" etc. brugt for afsnittet i forskellige artikler. Er der nogen, der er mere rigtige end de andre?

Mange hilsner

Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 23. maj 2014, 08:35 (CEST)[svar]

Det første spørgsmål besvares entydigt af Stilmanualen. Noter før eksterne henvisninger. Det andet er diskuteret til hudløshed for ikke så længe siden, og konklusionen blev - som jeg husker det - at der er rimeligt frit spillerum, dog foretrækkes "noter", "fodnoter" og eventuelt "referencer", hvorimod "kilder" sjældent har så meget at gøre med noter/fodnoter. Pugilist (diskussion) 23. maj 2014, 08:48 (CEST)[svar]
Fandt lige den gamle note-diskussion. Den er hér. Pugilist (diskussion) 23. maj 2014, 08:50 (CEST)[svar]
Jeg bruger altid referencer (med det ord) over eksterne henvisninger. Det kunne være dejligt med ens fremgangsmåde, men efter den seneste diskussion sker det nok ikke ;) --Morten1997 (diskussion) 23. maj 2014, 09:26 (CEST)[svar]
Lidt forenklet sagt er der stort set lige så mange forskellige opfattelser, som der er deltagere i den seneste diskussion. Der er uenigheder om både rækkefølgen på afsnittene, navnene på dem, hvad de skal indeholde og for visses om de overhoved skal være der.
Angående navne og indhold så indeholder Kilder normalt de ting, der hovedsageligt er lagt til grund for artiklen. Noter og referencer er to ord for det samme og benyttes til angivelser af kilder til konkrete ting. Derudover kan noter også af og til bruges til bemærkninger, der ikke passer ind i den løbende tekst.
Angående rækkefølgen så placerer undertegnede konsekvent noter til sidst, simpelthen på grund af mængden. Derudover kan nogle af dem henvise til bestemte steder i de generelle kilder, der derfor må antages for angivet først. Andre mener så modsat, at det der har størst tilknytning til teksten skal placeres nærmest denne, og her har noter selv sagt større betydning end links til andre hjemmesider. --Dannebrog Spy (diskussion) 23. maj 2014, 12:21 (CEST)[svar]
Hvis jeg husker rigtigt, havde vi en diskussion for et år eller to siden. Den gang var der overvejende tilslutning til, at noter skulle komme inden både "litteratur" og "eksterne henvisninger". Siden da har jeg brugt nævnte rækkefølge. hilsen Rmir2 (diskussion) 29. maj 2014, 18:13 (CEST)[svar]