Wimbledon-mesterskaberne 1885 var den niende udgave af Wimbledon-mesterskaberne i tennis. Turneringen blev spillet i All England Lawn Tennis and Croquet Club i London, Storbritannien i perioden 4. – 17. juli 1885.
I herresingle sejrede William Renshaw for femte år i træk efter sejr over Herbert Lawford på 7-5, 6-2, 4-6, 7-5, og han vandt også herredoubletitlen sammen med sin tvillingebror Ernest Renshaw, idet de i finalen vandt over Claude Farrer og Arthur Stanley med 6-3, 6-3, 10-8. I damesinglefinalen vandt Maud Watson med 6-1, 7-5 over Blanche Bingley.
I forhold til tidligere var Bagnall Wild-systemet blevet indført i lodtrækningen, så der kun var byes i første runde. Tidligere var byes blevet fordelt i hele lodtrækningen.
Turneringen var en herresingleturnering med deltagelse af 24 spillere. Mesterskabet blev afgjort i udfordringsrunden, hvor den forsvarende mester, William Renshaw, spillede mod vinderen af All Comers-turneringen, Herbert Lawford, hvori de resterende 23 spillere spillede om retten til at møde mesteren i udfordringsrunden. Resultatet af udfordringsrunden blev, at den forsvarende mester, William Renshaw, besejrede Herbert Lawford med 7-5, 6-2, 4-6, 7-5 og dermed sikrede sig sin femte af syv Wimbledon-titler i herresingle.
Alle kampe blev spillet bedst af fem sæt, der skulle vindes med mindst to overskydende partier.
Udfordringsrunden
redigér
I "udfordringsrunden" spillede vinderen af All Comers-finalen, Herbert Lawford, mod den forsvarende mester, William Renshaw, om mesterskabet i herresingle.
All comers-turneringen
redigér
Damesingleturneringen havde deltagelse af 10 spillere, og alle kampene blev spillet bedst af tre sæt, der skulle vindes med mindst to overskydende partier. Turneringen blev vundet af den forsvarende mester Maud Watson, der i finalen vandt 6-1, 7-5 over Blanche Bingley, og som dermed vandt den anden af sine to Wimbledon-titler.
Den anden Wimbledon-turnering i herredouble havde deltagelse af 11 par, og titlen blev vundet af de forsvarende mestre, tvillingebrødrene William og Ernest Renshaw, som i finalen vandt over Claude Farrer og Arthur Stanley med 6-3, 6-3, 10-8.
| Ottendedelsfinaler
|
|
Kvartfinaler
|
|
Semifinaler
|
|
Finale
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
w
|
o
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
6
|
6
|
6
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1
|
3
|
3
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
3
|
6
|
2
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
6
|
8
|
6
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
2
|
6
|
3
|
6
|
|
|
|
|
6
|
6
|
6
|
|
|
|
|
|
6
|
4
|
6
|
8
|
|
|
|
|
|
4
|
4
|
4
|
|
|
|
|
|
|
|
3
|
3
|
8
|
|
|
|
|
|
6
|
6
|
6
|
|
|
|
|
|
|
|
6
|
6
|
10
|
|
|
|
|
|
0
|
4
|
4
|
|
|
|
|
|
|
2
|
8
|
2
|
6
|
1
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
6
|
6
|
6
|
2
|
6
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
4
|
6
|
6
|
6
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
6
|
1
|
4
|
4
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
3
|
0
|
9
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
6
|
6
|
11
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kilder / eksterne henvisninger
redigér
William Renshaw (5. titel)
William Renshaw
