Yusra Mardini

syrisk svømmer

Yusra Mardini (arabisk: يسرى مارديني; født 5. marts 1998) er en syrisk svømmer, der i øjeblikket bor i Hamborg, Tyskland. Hun var medlem af det olympiske flygtningehold, der konkurrerede under det olympiske flag ved sommer-OL 2016 i Rio de Janeiro.[1] Den 27. april 2017 blev Mardini udnævnt til UNHCR Goodwill Ambassador.[2] Hun konkurrerede også ved Sommer-OL 2020 i Tokyo med flygtningeholdet.[3]

Yusra Mardini
Fødsels­dato 5. marts 1998 (26 år) Rediger på Wikidata
Fødselssted Damaskus, Syrien Rediger på Wikidata
Statsborger Syrien Rediger på Wikidata
Bopæl Berlin Rediger på Wikidata
Sprog spansk, engelsk Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Tidligt liv redigér

Mardini voksede op i Darayya som er en forstad til Damaskus,[4] og trænede i svømning med støtte fra den syriske olympiske komité.[5] I 2012 repræsenterede hun Syrien i VM i kortbanesvømning 200 meter individuel medley, 200 meter fri og 400 meter fri.[6]

Mardinis hus blev ødelagt i den syriske borgerkrig.[7] Mardini og hendes søster Sara besluttede at flygte fra Syrien i august 2015.[8] De nåede Libanon og derefter Tyrkiet, hvor de arrangerede at blive smuglet ind i Grækenland med båd sammen med 18 andre migranter,[8] selvom båden var beregnet til at blive brugt af ikke mere end 6 eller 7 personer.[5] Efter at jollen fik motorstop og begyndte at tage vand ind i Det Ægæiske Hav, gik Yusra, hendes søster, Sara og to andre svømmedygtige[5] i vandet og skubbede og trak båden gennem vandet i over 3 timer, indtil gruppen nåede Lesbos.[8][9] De rejste derefter til fods gennem Europa til Tyskland, hvor de slog sig ned i Berlin i september 2015.[5] Hendes forældre og lillesøster, Shaed, er også flygtet fra Syrien og bor i Tyskland.[10]

Svømmekarriere redigér

 
Mardini i svømmebassin

Ved ankomsten til Tyskland fortsatte Mardini sin træning med træner Sven Spannenkrebs fra Wasserfreunde Spandau 04 i Berlin i håb om at kvalificere sig til OL.[5][8] Hun forsøgte at kvalificere sig til 200 meter fri svømning.[7] I juni 2016 var Mardini en af ti atleter udvalgt til det Olympiske flygtningehold ved sommer-OL 2016.[11] Mardini konkurrerede i 100 meter fri og 100 meter butterfly ved sommer-OL 2016 i Rio.[12] Ved OL i Rio vandt Mardini et heat i 100 m butterfly mod fire andre svømmere med en tid på 1:09.21 og en placering som nr. 41 blandt 45 deltagere.[13][14][15]

IOC-formand Thomas Bach sagde om flygtningeatleterne: "Vi hjælper dem med at gøre deres drøm om sportslig fortræffelighed til virkelighed, selv når de er nødt til at flygte fra krig og vold."[16]

Mardini konkurrerede ved de olympiske sommerlege 2020 i Tokyo. Hun var flagbærer for IOC Flygtningeholdet i atleternes parade ved åbningsceremonien. I kvindernes 100 m butterfly svømmede hun en tid på 1:06,78 i den indledende runde og blev elimineret fra de næste runder, som kun de 16 bedste kvinder kvalificerede sig til.

Populærkultur redigér

Mardinis historie er fortalt i novellesamlingen Good Night Stories for Rebel Girls, af Elena Favilli og Francesca Cavallo. Historien er illustreret af JM Cooper,[17] og da historien blev udgivet som en podcast-episode, blev den fortalt af den amerikanske journalist og langdistancesvømmer Diana Nyad.[18] Den 3. maj 2018 udkom hendes selvbiografi "Butterfly: From Refugee to Olympian - My Story of Rescue, Hope, and Triumph".[9] Det er planen, at instruktør Stephen Daldry skal lave en film om hendes liv.[19] Den irske musiker Declan O'Rourke skrev sangen "Olympian" for at huske Yusras historie.[20]

Referencer redigér

  1. ^ Fahey, Ciaran (18. marts 2016). "Swimmer Yusra Mardini competed at Rio Games for refugee squad in hopes of inspiring other Syrians. On 6 August 2016, Yusra won her heat Summer Olympics in the 100 meter butterfly". The Toronto Star. ISSN 0319-0781. Hentet 19. marts 2016.
  2. ^ Refugees, United Nations High Commissioner for. "Yusra Mardini appointed UNHCR Goodwill Ambassador". UNHCR (engelsk). Hentet 2017-04-27.
  3. ^ Gibbs, Dan (23. juli 2021). "Refugee Olympic Team: Who Are the Athletes at the Tokyo Olympics Opening Ceremony and What Countries Do They Come From?". Hentet 23. juli 2021.
  4. ^ "From Syrian Refugee to Olympic Swimmer: Yusra Mardini Goes for the Gold". Vogue. 24. marts 2017.
  5. ^ a b c d e Philip Oltermann. "From Syria to Rio: refugee Yusra Mardini targets Olympic swimming spot". the Guardian. Hentet 25. marts 2016.
  6. ^ "The inspirational Olympic journey of refugee swimmer Yusra Mardini". Olympic.org. De Olympiske lege. Hentet 25. marts 2016.
  7. ^ a b "Olympics hopeful Syrian refugee swims for three hours pushing boat of migrants". Stuff. 21. marts 2016. Hentet 25. marts 2016.
  8. ^ a b c d "After Surviving Aegean Sea, Syrian Swimmer Hopes For Spot In Olympics". NPR.org. 20. marts 2016. Hentet 25. marts 2016.
  9. ^ a b "Butterfly: From Refugee to Olympian - My Story of Rescue, Hope, and Triumph".
  10. ^ "Refugee swimmer Yusra Mardini gets a chance to go the Olympic Games". SwimSwam. Hentet 25. marts 2016.
  11. ^ "IOC selects 10 to form refugee team for Rio".
  12. ^ Wilder, Charly She Swam to Escape Syria. Now She'll Swim in Rio. New York Times. 3. august 2016
  13. ^ "Rio 2016". Arkiveret fra originalen 7. august 2016.
  14. ^ Refugee swimmer Yusra Mardini just won her heat at the Olympics, quartz.com, hentet 7. august (CET)
  15. ^ Yusra Mardini delights with butterfly heat win for Refugee Olympic Team, The Guardian, hentet 6. august 2016
  16. ^ "Team of Refugee Olympic Athletes (ROA) created by the IOC". IOC. Hentet 3. marts 2016.
  17. ^ "Good Night Stories for Rebel Girls - JM Cooper". 27. marts 2018. Arkiveret fra originalen 15. april 2021. Hentet 18. december 2021.
  18. ^ Girls, Good Night Stories for Rebel. "Yusra Mardini read by Diana Nyad – Good Night Stories for Rebel Girls – Podcast". Podtail (engelsk). Arkiveret fra originalen 4. juli 2018. Hentet 2018-03-27.
  19. ^ "Schwimmerin Yusra Mardini: Vom Flüchtling zum Weltstar". Spiegel (tysk). 19. april 2018.
  20. ^ Murphy, Lauren. "Declan O'Rourke: Arrivals – Impressive record that spotlights the journeys taken". The Irish Times (engelsk). Hentet 2021-09-24.

Eksterne links redigér