Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital var tidligere det fælles navn for de tre hospitaler i Aarhus og er med mere end 10.000 ansatte den største hospitalsenhed i Region Midtjylland. Med en udvidelse af sygehuset i Skejby for 6,35 mia. kr. nedlægges Aarhus Sygehus på Nørrebrogade (tidligere Århus Kommunehospital) og Tage-Hansens Gade (tidligere Århus Amtssygehus) og flyttes til Skejby. Det Nye Universitetshospital i Aarhus forventes færdigbygget i 2018 og de sidste afdelinger flyttet ind i 2019.[1] I november 2018 er også Psykiatrisk Hospital i Risskov (Aarhus Universitetshospital, Risskov) flyttet til Skejby.[2][3]
Aarhus Universitetshospital | |
---|---|
Generelle informationer | |
Region | Region Midtjylland |
Fakta | |
Ansatte | 10.357 |
Senge | 1.616 (2010) |
Årlige patienter | Ca. 3000 |
Websted | www.auh.dk |
Aarhus Universitetshospital var et samarbejde mellem Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Aarhus Sygehus, Skejby Sygehus og Psykiatrisk Hospital i Risskov. De tre hospitaler har siden 2007 heddet Aarhus Universitetshospital Aarhus Sygehus, Aarhus Universitetshospital Skejby og Aarhus Universitetshospital, Risskov. Aalborg Universitetshospital var indtil 2013 desuden tilknyttet samarbejdet, der også har relationer til andre sygehuse og forskningsinstitutioner i det vestlige Danmark. Den primære opgave for Aarhus Universitetshospital er sundhedsfaglige uddannelser, herunder grunduddannelsen af medicinske kandidater og videreuddannelsen af speciallæger samt forskning. Driften af sygehusene varetages af Region Midtjylland.
Fakta om Aarhus Universitetshospital afdelinger i Aarhus.
Hospitaler | Antal senge | Ansatte | Budget | m² |
---|---|---|---|---|
Aarhus Sygehus[4] | 847 | 5.320 | 3,7 mia | 195.000 |
Skejby Sygehus[5] | 511 | 3.289 | 2,1 mia | 157.000 |
Psykiatrisk Hospital Risskov (P.H.R)[6] [7] | 223 | 1.418 | 540 mio | 92.000 |
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital Risskov [8] | 35 | 330 | 250 mio | Inkluderet i P.H.R areal. |
Aarhus Universitetshospital samlet | 1.616 | 10.357 | 6,590 mia | 444.000 |
Se også
redigérReferencer
redigér- ^ "Tidslinje DNU, Det Nye Universitetshospital". Arkiveret fra originalen 17. februar 2013. Hentet 17. marts 2013.
- ^ Psykiatrisk hospital i Risskov flytter til supersygehus: Sikkerheden er tænkt ind dr.dk 10. OKT. 2018
- ^ Overvejelser om flytning til Skejby
- ^ "Nøgletal aarhussygehus.dk". Arkiveret fra originalen 20. oktober 2011. Hentet 6. oktober 2010.
- ^ "Tal og fakta". Arkiveret fra originalen 1. september 2010. Hentet 9. oktober 2010.
- ^ Nyheder (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ a b Leveret af Google Dokumenter
- ^ Leveret af Google Dokumenter
Eksterne henvisninger
redigérSpire Denne artikel om sygehuse og hospitaler er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |