Årsregnskabsloven

dansk lov

Årsregnskabsloven fastsætter bestemmelser for, hvorledes virksomheder – især aktieselskaber og anpartsselskaber – skal aflægge regnskab. Loven opstod i 1983 – før da fandtes regnskabsbestemmelser i selskabslovgivningen – blev hovedrevideret i 2001[kilde mangler] og ændret den 21. maj 2015 som følger af EU's nye regnskabsdirektiv.[1]

Årsregnskabsloven
Dansk lovgivning
Lang titel:Årsregnskabsloven
Type:Lov
Nummer:448
År:2001
Ressort:Erhvervsministeriet
Datoer
Vedtaget:22. maj 2001
Stadfæstet:7. juni 2001
Offentliggjort:8. juni 2001
Status: Gældende
Lovens gang gennem Folketinget
Læs loven på Retsinformation.dk

Med loven findes én samlet regulering for næsten alle regnskaber, som udgives i Danmark – eneste større undtagelse er finansielle virksomheder.

Lovens systematik

redigér

Byggeklodsmodellen

redigér

Loven arbejder med en såkaldt "byggeklodsmodel", hvorefter større og mere offentlige virksomheder er underkastet strammere og mere vidtgående krav. Klasserne benævnes A-D:

A: Personlige virksomheder, lovens §§ 18-21.
B: Små selskaber, §§ 22-77
C: Mellemstore og store selskaber, §§ 78-101
D: Børsnoterede og statslige selskaber, §§ 102-108

Klasse C er på en række punkter underinddelt i små og store C-virksomheder.

Grundlæggende regler

redigér

Det helt overordnede krav er, at regnskabet skal give et retvisende billede (§ 11). Kravet er så dominerende, at de specifikke krav for den aktuelle regnskabsklasse (se foregående afsnit) ikke blot kan, men skal fraviges, såfremt det er nødvendigt for at give et retvisende billede.

Se også

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ "Om regnskabsklasser". Regnskabsportal.dk. Arkiveret fra originalen 14. september 2016. Hentet 29. august 2016.

Eksterne henvisninger

redigér
 Spire
Denne regnskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.