Ægteskab og pigesjov

kortfilm fra 1914 af August Blom

Ægteskab og pigesjov er en dansk stumfilm fra 1914, instrueret af August Blom og produceret af Nordisk Film Kompagni.

Ægteskab og Pigesjov
Overblik
OriginaltitelMr. King paa Eventyr
GenreFarce
Instrueret afAugust Blom
Manuskript afOscar Petersen
MedvirkendeRasmus Christiansen, Maja Bjerre-Lind, Stella Kjerulf, Peter Jørgensen
FotograferingJohan Ankerstjerne
Produceret afNordisk Film Kompagni
DistributørFotorama
UdgivelsesdatoDanmark 19. juni 1914
Længde26 min. / 518 meter
OprindelseslandDanmark
SprogStumfilm
Tekniske data518 meter 35 mm Stum
Links
på IMDb Rediger på Wikidata
på danskefilm.dk Rediger på Wikidata
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Handling

redigér
Der er over dette Lystspil noget af det rigtige Københavner-Humør, der smitter og river med. Hvert enkelt af de vekslende Scener er saa barokke, saa fulde af sprudlende Lystighed, at Alvoren overgiver sig inden ret længe og viger Pladsen for den sunde og styrkende Latter. Der kunne passende som Motto over denne Film staa:
Jeg kom, jeg saa, jeg lo!
 
— Nordisk Film programtekst

Modehandleren Mr. King (Rasmus Christiansen) er til bal i Kulhandlernes sangforening hvor han møder den skønne mørkøjede Sonja (Stella Kjerulf). Efter turen følger pigen modehandleren hjem, men kun til hans gadedør og ikke et skridt længere. King lister nu i seng, men heldigvis sover hans kone så fast at hun ikke hører ham komme sent hjem. Men næste dag finde konen et fotografi af Sonja i en af mandens lommer og så er der langt kul i kakkelovnen. "Hvem er denne dame?!" spørger hun edderspændt rasende. Men han slår hende hen med en kæk løgn.

Nogle dage senere modtager han i sin butik en kuffert, der ledsages af et brev. Da han lukker kufferten, op springer den smukke Sonja frem som en trold af en æske. Modehandlerens kone, der tilfældigvis er tilstede, bliver så chokeret af denne uventede hændelse, at hun dåner om, lige ned i den åbne kuffert. Manden øjner en mulighed og snarrådigt smækker han kufferten i, og mens han planlægger at flygte med pigen, får han kufferten sendt til sin sommervilla på Strandvejen, hvor tjenestepigen får sig en slem overraskelse, da det nu er konen, der springer frem fra kufferten. Fra altanen, der vender ud mod vandet, får konen dog øje på en damper og på dækket af denne, den utro ægtemand med sin mørkøjede skønhed. Men fru King er en beslutsom dame, og får hurtigt organiseret en fisker, som i sin motorbåd kan indhente damperen. Damen får fat i sin mand, som bliver tildelt en velfortjent straf. Efter den hårde straf bliver han hurtigt enig med sig selv om, at det skal vare en tid, før han roder sig ud i nye eventyr.

Medvirkende

redigér
Skuespiller Rolle
Rasmus Christiansen Mr. King, modehandler
Maja Bjerre-Lind Mrs. King, modehandlerens kone
Stella Kjerulf Sonja, en livlig pige
Peter Jørgensen
Ingeborg Olsen
Ingeborg Jensen
Ellen Ferslev
Agnes Andersen
Dagmar Kofoed
Paula Ruff
Ebba Lorentzen
Fr. Bondesen
Ingeborg Bruhn Bertelsen
Karen Christensen
supplerende danske titler:
  • Mr. King paa Eventyr

Eksterne henvisninger

redigér