Ø (bogstav)

otteogtyvende bogstav i det danske alfabet
Denne artikel omhandler bogstavet ø. Opslagsordet har også en anden betydning, se Ø (flertydig).

Ø er det 28. bogstav i det dansk-norske alfabet[1] og betegner ofte en vokal. Det bruges også i en række andre alfabeter.

Bogstavet Ø

Historie redigér

Bogstavet Ø er opstået som en ligatur af o og e (ligesom det franske Œ) i romerske latinske indskrifter.[2][3]

På dansk har man brugt bogstavet ø nogenlunde lige så længe som man har skrevet dansk med latinske bogstaver, i modsætning til runer, dvs. siden 1100-tallet.[3]

I sammenligning med ä begyndte man at kunne bruge ö for samme lyd, kaldet prikke-ø. Jens Høysgaard og Rasmus Rask foreslog at skelne ø og ö fra hinanden. Man har brugt ö for den åbne vokal og ø for de lukkede: Se Alfabet#ø-/ö-former. Eksempel: Hvad gör Hunden? Den gør.

Ö for samme lyd som ø blev brugt i danske topografiske kort indtil 1957 af praktiske grunde.[2]

Alfabeter redigér

Ø er det andet sidste bogstav i det dansk-norske alfabet. Det indgår tillige i det færøske alfabet. Blandt andet de svenske, tyske og islandske alfabeter har det tilsvarende ö, som på tysk alfabetiseres som o med omlyd (se også omlydstegnet ¨).[3]

I det internationale fonetiske alfabet betegner det en rundet halvlukket fortungevokal, der svarer til én udtale af det danske ø.

Datalogi redigér

  decimal hex HTML
ø ø ø ø
Ø Ø Ø Ø

I unicode er Ø U+00d8 og ø U+00f8. På Microsoft Windows-maskiner vil [Alt]+0216 give Ø og [Alt]+0248 give ø.

På et websted kan en af formerne i tabellen til højre bruges til HTML, uanset hvilket tegnsæt der bruges.

Se også redigér

Referencer redigér

  1. ^ "ø — Den Danske Ordbog". ordnet.dk. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Hentet 22. december 2022.
  2. ^ a b Karker, Allan; Tortzen, Chr. Gorm (7. oktober 2020). "Ø, ø – bogstav". Den Store Danske. lex.dk. Hentet 22. december 2022.
  3. ^ a b c "Bogstavet ø". sproget.dk. Hentet 22. december 2022.

Eksterne henvisninger redigér