Østerbros Boldklub

dansk fodboldklub
(Omdirigeret fra Østerbro B.K.)
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Østerbros Boldklub (ØB), var en dansk fodboldklub hjemmehørende på Østerbro i København stiftet den 1. september 1894. En klub med samme navn blev opløst i 1893. Klubben holdt til huse i lokaler i den gamle cementtribune i Idrætsparken og spillede sine kampe Fælledparken. klubben eksisterede indtil 1998, hvor klubben blev fusioneret med Ryvang Fodbold Club til Østerbro IF.

ØB spiller mod BK Stefan i 1964 på Østerbro Stadion

I starten spillede klubben om Københavnsmesterskabet i fodbold. De københavnske klubber var meget stærkere end landets øvrige klubber, så københavnsmesteren kunne utvivlsomt betragtes som landets stærkeste hold i perioden inden DM i fodbold blev indført 1913/14.

Senest i 1950-sæsonen spillede klubben i 1. division, den daværende bedste række i Danmark, men i 1953-sæsonen rykkede de ud af Danmarksturneringen og måtte spille i Danmarksserien.

Meriter redigér

Placeringer i 1. division: nr 4 1946/47 nr 7 1947/48 nr 7 1948/49 nr 10 1949/50

Placeringer 2. division: nr 1 1945/46 nr 2 1938/39 nr 2 1939/40 nr 8 1933/34 nr 10 1950/51

Placeringer 3. division: nr 1 1937/38 nr 10 1951/52 nr 12 1952/53

Landsholdsspillere redigér

Østerbro Idræts-Forening redigér

Østerbro Idræts-Forening blev stiftet den 10. september 1998 som en sammenslutning mellem Østerbros Boldklub og Ryvang Fodbold Club, for at sikre og udbygge klubbernes aktiviteter og sportslige muligheder. Klubbens førstehold spiller i 2006/07-sæsonen i Danmarksserien, hvilket er den højeste placering i klubbens korte historie. Klubben har pr. 2007 godt 500 medlemmer, hvoraf cirka 150 medlemmer er tilknyttet ungdomsafdelingen. Klubben er medlem af Københavns Boldspil-Union og afvikler deres hjemmebanekampe på Klosterfælleden (kendt som Buret) i Fælledparken.