20. arrondissement i Paris

(Omdirigeret fra 20. arrondissement)

20. arrondissement i Paris er et af Paris' 20 arrondissementer og er placeret på højre Seinebred. Det kaldes også arrondissement de Ménilmontant.

20. arrondissement i Paris
Kronologi for Paris · Lutetia · Paris' historie
20. arrondissements rådhus
20. arrondissements rådhus
Beliggenhed
Administration
Region Île-de-France
Departement Paris
Statistiske oplysninger
Landareal¹ 5,98 km2
Befolkning² (2010) 194.018[1]
 -Befolkningstæthed (2010) 32.444/km2
Diverse
Postnummer 75020
¹ Franske landarealdata, som ikke medtager søer, damme og gletsjere > 1 km2 samt flodmundinger.
² Population sans doubles comptes: Beboere med flere kommuner (f.eks. studerende og militærpersonnel) kun medtalt en gang.

Historie redigér

Arrondissementet er relativt ungt, idet det er oprettet i 1860, ved at man lagde landsbyerne Charonne, Belleville og Ménilmontant ind under Paris[2].

Kendte personer redigér

Ufuldstændig liste over kendte personer med tilknytning til arrondissementet:

Geografi redigér

Afgrænsning redigér

Arrondissementet er afgrænset mod nord af 19. arrondissement, mod øst af Bagnolet, Montreuil og Vincennes, mod syd af 12. arrondissement og mod vest af 11. arrondissement.

Der er store højdeforskellige i det 20 arrondissement. Adskillige steder har en flot udsigt over Paris, men kun esplanaden over Parc de Belleville (rue Piat) er indrettet og kendt som en udsigtsterrasse.

Bellevillekvarteret har været indvandrerkvarter siden det blev indlemmet i byen. I dag er det mest synlige mindretal det kinesiske, der er mindre end 50 år gammelt og koncentrerer sig omkring metro Belleville. Men der findes også ældre jødiske og arabiske mindretal i bydelen. Tidligere var det tyvende arrondissement præget af arbejder- og håndværkerbefolkning, men i dag er det ved at blive borgerligt, med kunstneriske islæt.

Bykvarterer redigér

Arrondissementet er delt i fire bykvarterer:

Lokalråd redigér

Arrondissementet har syv lokalråd[3]:

  • Ménilmontant – Amandiers
  • Belleville
  • Gambetta
  • Plaine-Lagny
  • Réunion – Père-Lachaise
  • Saint-Blaise
  • Télégraphe – Pelleport – Saint-Fargeau

Grønne områder redigér

Père-Lachaise kirkegården redigér

  Uddybende artikel: cimetière du Père-Lachaise

Kirkegården Père-Lachaise er med sine 44 hektar et af de største grønne områder i Paris. På kirkegården er der plantet omkring 5.300 træer, primært ahorn, ask, tuja og kastanje.

Parc de Belleville redigér

 
Udsigt over Paris mod Tour Montparnasse fra Belleville parken
  Uddybende artikel: Parc de Belleville

Belleville parken strækker sig over 4,5 hektar og giver med sin placering på Bellevillehøjen en vid udsigt over Paris. I parken findes der en større legeplads, et friluftsteater og en vinmark på 250 m2, der producerer druer af typen Pinot-meunier.

Square Séverine redigér

Séverine pladsen er med 2,3 hektar et mindre grønt åndehul i arrondissementet. Den er etableret i 1933 og indeholder forskellige aktivitetsområder for både børn og voksne. Parken er anlagt i neoklassicistisk stil.

Andre haver og pladser redigér

Af andre haver og pladser kan nævnes:

  • Square des Amandiers
  • Square Sarah Bernhardt
  • Jardin du pavillon Carré de Baudouin
  • Square Samuel-De-Champlain
  • Square Emmanuel Fleury Jardin de la Gare-de-Charonne
  • Square de Ménilmontant
  • Jardin naturel
  • Square Edouard-Vaillant

Delehaver redigér

  Uddybende artikel: Delehaver i Paris

I 20. arrondissement findes der 11 sådanne haver, heraf 2 for handicappede.

Demografi redigér

Befolkningsudvikling redigér

Befolkningsudvikling[4]
År Befolkning
1954 199.880
1962 199.659
1968 189.125
1975 175.455
1982 171.888
1990 184.410
1999 183.093

Uddannelse redigér

Der findes:

  • 35 børnehaver
  • 35 folkeskoler
  • 12 mellemskoler
  • 5 gymnasier

i arrondissementet

Transport redigér

Metro redigér

Arrondissementet serviceres af 19 stationer på 6 Metrolinier, hvoraf en      , udelukkende kører indenfor arrondissementet.

Eksterne henvisninger redigér

  • "Arrondissementets hjemmeside" (fransk). Arkiveret fra originalen 30. juni 2017. Hentet 22. marts 2011.

Kilder redigér

  1. ^ "Population légale INSEE, 1. januar 2010" (PDF) (fransk). Arkiveret (PDF) fra originalen 22. november 2010. Hentet 21. marts 2011.
  2. ^ "Artikel på arrondissementets hjemmside" (fransk). Arkiveret fra originalen 9. november 2010. Hentet 22. marts 2011.
  3. ^ "Artikel på arrondissementets hjemmside" (fransk). Arkiveret fra originalen 11. juni 2008. Hentet 23. marts 2011.
  4. ^ "Paris 1954-1999 20. arr Apur" (pdf) (fransk). Arkiveret (PDF) fra originalen 27. august 2019. Hentet 22. marts 2011.

Koordinater: 48°51′54″N 2°23′57″Ø / 48.865061°N 2.39905°Ø / 48.865061; 2.39905