A Clockwork Orange (film)

A Clockwork Orange (1971) er en science-fiction-film instrueret af Stanley Kubrick og baseret på Anthony Burgess' roman af samme navn.

A Clockwork Orange
Clockwork Orange Trailer poster.png
Overblik
Dansk titel A Clockwork Orange
Genre Science-fiction
Instrueret af Stanley Kubrick
Produceret af Stanley Kubrick
Manuskript af Stanley Kubrick
Baseret på A Clockwork Orange (1962) af Anthony Burgess
Medvirkende Malcolm McDowell
Filmmusik A Clockwork Orange Rediger på Wikidata
Musik af Wendy Carlos
Fotografering John Alcott Rediger på Wikidata
Klip Bill Butler Rediger på Wikidata
Distributør Warner Bros.
Udgivelsesdato 1971
Censur 15 år Tilladt for børn over 15 år
Længde 136 min. Rediger på Wikidata
Oprindelsesland Storbritannien,
USA Rediger på Wikidata
Sprog Engelsk
Links
på IMDb
på scope.dk
på CinemaZone
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se A Clockwork Orange (flertydig). (Se også artikler, som begynder med A Clockwork Orange)

Da hans planer om at lave storfilmen Napoleon løb ind i problemer, ledte Kubrick efter et filmprojekt, som han kunne lave hurtigt og med et mindre budget. Det blev til A Clockwork Orange, der muligvis er Kubricks mest kontroversielle og berygtede film, som frem til hans død var forbudt i England.

HandlingRediger

Filmen er en mørk og ofte chokerende udforskning af vold i samfundet, og handler om teenageren og hooliganen Alex DeLarge (spillet af Malcolm McDowell), der lystigt myrder, stjæler og voldtager uden den mindste smule dårlig samvittighed. Han bliver fængslet og gennemgår psykiatrisk behandling, der gør ham ude af stand til at udøve voldelige handlinger. Men behandlingen gør ham også totalt hjælpeløs og ude af stand til selv at træffe moralske valg.

TemaerRediger

Filmens centrale moralske spørgsmål (som i mange af Burgess 'romaner) er definitionen af ​​"godhed", og om det er fornuftigt at bruge aversionsterapi for at stoppe umoralsk opførsel. Efter aversionsterapi opfører Alex sig som et godt medlem af samfundet, men ikke af eget valg.

Hovedpersonens psykologi har også været til debat; Forfatter Paul Duncan sagde om Alex: "Alex er fortælleren, så vi ser alt fra hans synspunkt, inklusive hans mentale billeder. Implikationen er, at alle billeder, både virkelige og forestillede, er en del af Alex's fantasier."

KilderRediger

Eksterne henvisningerRediger

Wikiquote har citater relateret til:
 Stub
Denne artikel om britiske film er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
 
 Stub
Denne artikel om amerikansk film er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.