Åbn hovedmenuen

Aarhus Nærbane var i 2012-16 jernbanestrækningen Odder-Aarhus H-Hornslet-Grenaa, som opstod ved sammenlægning af Grenaabanen og Odderbanen, så der ikke længere skulle skiftes tog på Aarhus H. Nærbanen startede 9. december 2012. Indvielsen blev fejret med gratis kørsel de tre midterste weekender i december 2012.

Aarhus Nærbane
Overblik
Type Jernbane
System Danske jernbaner
Lokalitet Østjylland
Endestationer Odder
Grenaa
Antal stationer 33
Drift
Åbnet Odder-Grenaa
9. december 2012
Operatør(er) DSB
Karakter Regional
Teknisk
Strækningslængde 95,4 km
Antal spor Enkelt
Sporvidde 1.435 mm
Strækningshastighed 75-100 km/t[1]
Første plantog fra Odder ankommer til Aarhus H 9. december 2012 kl. 8.02
– og fortsætter direkte til Grenaa kl. 8.07
Aarhus Nærbane
Odder
Parkvej
Rude Havvej
Assedrup
Banevolden
Malling
Egelund
Beder
Vilhelmsborg
Mårslet
Mølleparken
Gunnestrup
Nørrevænget
Havebyen
Tranbjerg
Gunnar Clausensvej
Øllegårdsvej
Rosenhøj
mod Fredericia
Viby Jylland
Kongsvang
Aarhus H
Århus Havnebane
Europaplads (midlertidigt lukket)
Skolebakken
Østbanetorvet
Den Permanente
Risskov
Vestre Strandallé
Torsøvej
Djurslandsmotorvejen
Lystrup
Hovmarken
Hjortshøj
Skødstrup
Løgten
Hornslet
Mørke
Thorsager
Ryomgård
Kolind
Hallendrup
Trustrup
Homå
Ålsø
Grenaa
Grenaa Havnebane

Driften på nærbanen blev indstillet 27. august 2016 for ombygning til letbane.[2] Udover elektrificering af den eksisterende strækning, blev der også anlagt en en ny strækning fra Nørreport over Skejby til Lystrup. Odderbanen genåbnede som letbane 25. august 2018 og Grenaabanen 30. april 2019.[3][4]

Odderbanens infrastruktur overgik til Aarhus Letbane I/S 1. september 2016, mens ejerskabet til Grenaabanen forbliver hos Banedanmark.

Indholdsfortegnelse

HistorieRediger

Aarhus Nærbane blev etableret som led i en trafikpolitisk aftale, der i 1999 blev indgået mellem Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten. Ved samme aftale blev der afsat penge til Aalborg Nærbane.

13. december 2003 blev den første del af konceptet "Aarhus Nærbane" indviet på strækningen Aarhus-Hornslet og videre til Grenaa. Som led i projektet blev Grenaabanen forbedret for at gøre rejsetiderne kortere, og der indførtes halvtimesdrift i dagtimerne på hverdage for de fleste stationer mellem Aarhus H og Hornslet.

Sammenlægning af banerneRediger

DSB, der i forvejen drev Grenaabanen, overtog også kørslen på Odderbanen, der tidligere blev varetaget af Midtjyske Jernbaner A/S. Moderne Desiro-togsæt som dem, der allerede blev benyttet på Grenaabanen, erstattede de mere end 40 år gamle Y-tog, som tidligere kørte på Odderbanen.

Ligesom S-togene i København, der indtil 2013 blev drevet af DSB's datterselskab DSB S-tog A/S, regnede DSB oprindeligt med at drive den århusianske nærtrafik i selskabet DSB Aarhus Nærbane A/S, men det blev hurtigt likvideret.[5]

Projektet blev et år forsinket. Den 20. januar 2011 aftalte DSB og Region Midtjylland, der har aktiemajoriteten i Midtjyske Jernbaner A/S, at etablere samdriften fra udgangen af 2011.[6] Men ombygningen af værkstederne i Odder, hvor vedligeholdelsen af Desiro-togene skulle foregå, viste sig at være mere omfattende end forudset.

Trafikforliget i juni 2012 mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti indebar en bevilling på 140 mio. kr. til 4 ekstra Desiro-togsæt foruden de 8, Grenaabanen havde i forvejen. Efter den planlagte elektrificering af hele strækningen Odder-Grenaa kan disse dieseltog anvendes andre steder.[7]

Sporsammenkoblingen på Aarhus H blev ordnet. Den økonomiske hindring for samdriften blev fjernet 26. september 2012, hvor regionsrådet for Region Midtjylland godkendte en merudgift på 13 mio. kr. til samdriften, som i alt kom til at koste regionen 24 mio. kr. om året.[8]

DriftenRediger

I starten havde nærbanen store driftsproblemer. DSB aflyste 66 tog[9] og havde 176 forsinkelser på 9 dage.[10]

Fra 29. april til 17. oktober 2014 var nærbanen spærret mellem Skolebakken og Aarhus H pga. etablering af Aarhus Letbane ved Dokk1. Dermed blev Grenaabanen afskåret fra omverdenen og fra at få sine Desiro-tog vedligeholdt på værkstedet i Odder. DSB stationerede 11 MR-tog på Grenaabanen og lavede et interimistisk værksted for dem på Grenaa Varmeværk, så Grenaa Havnebane måtte genåbnes for lejlighedsvis trafik i denne periode.

NoterRediger

  1. ^ Maksimal strækningshastighed, BaneDanmark: Hastighed 2011
  2. ^ Midtjyske Jernbaner/Aarhus Nærbane af Ole-Chr. Munk Plum. Jernbanen 5/2016, s. 18.
  3. ^ Letbanen åbner til Odder og Lisbjergskolen lørdag 25. august, Aarhus Letbane, 24. august 2018.
  4. ^ Endelig ruller letbanen fra Djursland med de første passagerer af Flemming Nielsen og Sarah Friis Elkjær. dr.dk, 30. april 2019.
  5. ^ Det centrale virksomhedsregister
  6. ^ DSB skal køre tog på Odderbanen. DSB
  7. ^ Trafikforliget
  8. ^ Region Midtjylland
  9. ^ Loiborg, Christian (19. december 2012). "DSB-kaos i Østjylland: 66 aflyste tog på ni dage". Ingeniøren (ing.dk)
  10. ^ Hove, Jacob (18. december 2012). "Bent Hansen: Meget skuffet over togbane". JyllandsPosten (jyllands-posten.dk)

Eksterne kilder/henvisningerRediger